Luftpumper hvilken er bedst?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gibson — 17. august 2006, 08:32

Her kan du læse Lihns anmeldelse af Eheim 200

http://akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=519

Har du erfaringer med pumpen, så skrive dem her.
Kender du til andre lydsvage pumper, så skriv dem i denne tråd.

De bedste hilsner
Karl-Henrik Arendt

Bernskov — 17. august 2006, 10:14

Ud over fonten der er valgt til artiklen ser fnidret ud i Mozilla, så ingen kommentarer.
En luftpumpe er en ting, men plasken i vandet siger jo også noget. :-)

Vh.
bernskov

West — 17. august 2006, 16:05

Jeg bruger ikke selv små luftpumper i øjeblikket, men i det øjeblik at jeg skulle bruge en, ville jeg også vælge en Eheim. Jeg har et par gange haft kunder til at lytte til de tre pumper jeg forhandler, for så at vælge ud fra støjen de afgiver, selvfølgelig også sat i forhold til prisen. Jeg forhandler TetraTec, som også er kommet med en ny model for ca. et år siden, og så den meget billige AM-Top. Dem der har valgt AM-Top, har udelukkende gjort det ud fra prisen, og jeg har fundet det nødvendigt, at sige til kunderne, at den ikke er støjsvag. Når kunderne har fravalgt AM-Top, og står og skal vælge mellem TetraTec og Eheim, så varer det lidt længere inden de har fundet den de vil have. Lyden er næsten den samme. Der er ingen justeringsknap på TetreTec og det er der på Eheim, og hvis man i den situation tvivler, så hører det nok også med til valget, at Eheim er kendt for teknik og andre pumper, og at prisen er næsten ens. Med til historien hører også, at gamle akvarister ikke forbinder Eheim og Tetra med luftpumper, men hvis man fortæller hvilke firmaer de har opkøbt, da de startede med luftpumper, så er der sikkert nogle der vil sige nå-ja. Tetra har for en del år siden købt firmaet der lavede Wisper luftpumpre. Wisper var meget populær i Danmark. For 15 år siden blev den regnet for den mest støjsvage pumpe. Eheim opkøbte for to år siden Jäger, og de fleste ved at Jäger varmelegemet dermed kom til at hedde Eheim, men Jäger lavede faktisk også luftpumper. Jägers luftpunpe bliver stadig lavet, fordi Eheim og Vitakraft har en aftale om at Eheim producerer en udstyrsserie til Vitakraft. Derfor kan man se en del af Eheims gamle modeller blive solgt under navnet VitaTec. Således også Jägers gamle runde luftpumpe. Taberen i "luftpumpekampen" i Danmark, er vel nok det for 10-20 år siden mest købte mærke, nemlig det franske Rena. De er vel mere eller mindre forsvundet fra mange butikker, men findes stadig.
Der er en lille bemærkning jeg vil knytte til artiklen, og det er med hensyn til prisen. Lihn skriver "Koster ret meget i forhold til andre luftpumper på dens egen størrelse". Det er da også rigtigt, men hvis man følger udviklingen i løbet af de sidste 20 år, og ser på de mærker, som jeg tidligere har nævnt, så er de alle i samme prisklasse, og i virkeligheden er der kommet en lang række af lavpris luftpumper på det danske marked. Det er udemærkede pumper til prisen, og med noget udvikling kunne de sikkert komme op og sammenlignes med de velkendte mærker. Problemet er, at udvikling koster penge, og det er det der gør de velkendte mærker dyrer, men det er også det der bør gøre dem bedre. Jeg vil derfor, som den ordkløver, som mange sikker opfatter mig som, vende sætningen så den kommer til at lyde "Der findes dog en del andre luftpumper i samme størrelse, der koster væsentlig mindre?. Det er jo ikke de kendte pumper der koster meget, det er de nye der koster mindre. Faktisk er priserne på de kendte mærker ikke steget væsentligt i de sidste måske 6-10 år.
Der er sikkert nogle der vil sige, ?hey, makker, det er bedøvende ligemeget om den ene er billigere end den ande, eller den anden er dyrer end den ene, og dertil kan jeg kun svare, ja.

Mvh
Tonny, Akvarie West
www.akvariewest.dk

Lois — 17. august 2006, 18:06

Hmm... tja jeg holder ved, at jeg er fuldt ud tilfreds med min LYDLØSE AM-top 🙂
-Er faktisk ret ligeglad med hvad der står på pumpen, så jeg ser ingen grund til at betale mer'.

Med venlig hilsen
Lola

axis_mundi — 18. august 2006, 04:37

#5 AM-top lydløs ????? tjaae det er de så godt nok ikke alle sammen, ikke den jeg har. Det er lidt som med øl, nogen vil ha' f.eks Tuborg eller Carlsberg, andre siger at Vestfyens eller Maribo er gode og billige, så hvorfor betale mere ? dertil har jeg altid svaret "jeg drikker ikke flere øl, end jeg har råd til at købe en ordentlig øl " med det mener jeg at jeg regner med at luftpumpen holder lidt længre end der går mellem jeg skifter sokker, og så mange luftpumper skal jeg heller ikke bruge, så hvis forskellen drejer sig om 150kr, dem kan jeg hurtigt spare på f.eks en bytur, køre lidt mere økonomisk i bilen, huske at slukke for lyset, tage cyklen istedet for bilen osv. I mine øjne må man hellere købe kvalitet én gang og være glad for det , end at købe noget skrammel billigt, som man kan komme hjem med og blive skuffet over, for så var den billige jo egentlig for dyr. Den korte version " Jeg drikker ikke flere øl end jeg har råd til en Eheim luftpumpe" Og den næste jeg skal have bliver også en Eheim.
Smag og behag er´forskelligt det er øret der hører også, det må være op til folk selv hvad de vægter tungest. Udvalget er der både de billige og de dyre, de gode og de mindre gode. vælg selv, men prøv at høre forskellen engang

Med venlig hilsen
axis_mundi

Bernskov — 18. august 2006, 10:15

#4 tak for en fyldetsgørende tilbagemelding.



Vh.
bernskov

Lois — 18. august 2006, 13:50

#6 Sorry, men jeg ser sgu ingen grund til at lægge +150kr. ved dyrhandleren når min AM-top klare jobbet -og det til fuld tilfredshed.
Nu ved jeg ikke hvor tit du skifter sokker, men her har pumpen kørt i døgndrift (i soveværelset) siden januar... og er stadig lige så lydløs som dag 1.

Med venlig hilsen
Lola

akvariekaelderen — 18. august 2006, 20:51

#4 som jeg har skrævet i http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=1&id=281979#281979
som du årbent ikke har set.
"forskellen er som med så mange ander billige el prudukter at slut kontrollen er sparet væk så det er kunden der er kontrollen for der ved får man fære defekte prudukter da kunden ikke altid ved hvordan det skal fungere"
jeg har selv 4 am-top luft pumper og det er kun den ene der larmer




Med venlig hilsen
jesper k. n.

axis_mundi — 19. august 2006, 02:27

#8 Hvis du kigger rigtigt efter i mit indlæg #6 skriver jeg at smag og behag er forskelligt. Jeg skriver også lidt om min indgangsvinkel til køb af den dyre pumpe, som ordsproget " det man sætter til på gyngerne, må man tjene ind på karrusellen" hvis tallet bliver det samme på bundlinien, så er det vel lige meget hvor man sparer, bare man selv er tilfreds og jeg giver hellere akvarieforretningen +150kr end f.eks værtshuset eller tankstationen. Jeg kan kun sige at enten har du været heldig eller jeg uheldig, men min den larmer meget, og den er faktisk et par måneder nyere end din, og den har larmet fra dag 1 og gør det stadig. Det ville så være interressant at høre fra dig, når din har kørt 3år og se om den stadig kører lige godt.
Jeg skifter i øvrigt sokker mindst en gang om året, til Jul, der skal jeg alligevel have dem af når jeg går i bad ;-)

hilsen
axis_mundi

Fætter guf — 4. september 2006, 14:06

Jeg vil lige tilføje at hvis man er lidt for hurtig på fingrene og bare hiver i slangerne, få knækker luftstudsen af.
Gæt hvem der har gjort det - på begge 2...

Mvh.
Fætter Guf

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.