Spagnum-ler kugler kontra plantesubstrat under bundlaget?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

fnal — 17. august 2006, 12:03

Efter at have rådført mig med en del herinde og snakkede med diverse dyrehandler, så er jeg endnu lidt rådvild.

Jeg har hørt, at i stedet for at købe sig fattig i plantesubstrat, så kan jeg " bare" lave kugler i stedet.
Disse kugler er spagnum blandet op med ler, som derefter skal tørre inden man smutter dem ind under rødderne på diverse planter.

Hvilke planter? Kun echinodorus?
Hvor meget/lidt?
Fordele/ulemper?
Holdbarhed?
Pris?

mvh Nanna

fnal — 17. august 2006, 12:04

Hvis jeg skal gøre det på denne måde, hvilken spagnum skal jeg købe og hvor????

mvh Nanna

Anti-Pjerrot — 17. august 2006, 12:52

Det er dyrere at lave det selv fordi:

En pose spaghnum er alt for meget end du skal bruge.
ler koster også penge, og du kan sjældent købe det jernholdige rødler.
Du skal blande det med en form for mikrogøning, eks. TMG.

Det tager desuden lang tid og sviner af H-til

Alt i alt er det billigere og nemmere at købe en pose aquacare plantesubstrat til 89kr.
Det er min bitre erfaring.

aarkward — 17. august 2006, 13:09

Ler med spagnum i har jeg aldrig hørt om. Der er næppe noget væsentlig plantenæring i spagnum, spagnum kommer fra nogle næringsfattige moser, så drop det.
Derimod har man hørt om at bakse ler sammen med noget gødning. Jeg har ikke nogen opskrift. Det har de hos JBL, der laver de 7 kugler.
Og jeg synes at du skal til at bremse op i din forvirring, køb kuglerne og noget flydende.
Kun Echinodorus? Nej da, alle mulige! Glem ikke Cryptocoryne aponogetifolia (eller usteriana), den har lige præcis du plads til.
Når nu du fylder akvariet godt op med jern og de andre mikronæringsstoffer kan det være at den begrænsende faktor vil blive CO2. Så kan du få den skuffelse at du alligevel ikke kan få alting til at gro og så må du være tilfreds med det der gror eller forholde dig til et CO2 anlæg. Nu blev du sikkert forvirret igen, lad være med det, begynd med gødningen og se hvad der sker.

Med venlig hilsen
Kbh.S

ChristianHansen — 17. august 2006, 13:10

Jeg vil også mene at tropica har eksperimenteret mht. mængderne af de forskellige ting der er i deres substrat, så hvis du laver det selv er det ikke sikkert at du rammer de optimale mængde forhold.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

ChristianHansen — 17. august 2006, 13:12

#4 : Nu kan jeg ikke komme med den helt faglige forklaring, men jeg mener at spagnum'en er med til at katalysere en del af de omdannelsesprocesser der sker i bundlaget. Jeg tvivler også meget på at en anerkendt virksomhed som tropica vil spilde tid og penge på at komme det i deres substrat hvis det er virkningsløst. Jeg har hørt om mange der har stor succes med ren spagnum i bundlaget (intet ler), så et eller andet må det have indvirkning på.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Leif — 17. august 2006, 13:24

Mener at sphagnum har nogle såkaldt kolloide egenskaber, dvs. næringsstofferne kan binde sig til sphagnumfibrene, så planterne kan "hente" dem der i stedet for at de for hurtigt bare opløses i vandet.
Mvh Leif

Anti-Pjerrot — 17. august 2006, 14:15

Tropicas Aquacare plantesubstrat indeholder bla. sphagnum.

fnal — 17. august 2006, 16:05

Jeg ville også meget gerne bruge plantesubstratet, men skal bruge ca. 8l. Det vil sige 4 * 2,5l a´ 89,- (passer rigtig dårligt lige nu!)...men sådan er det vel altid. Vi har lige købt ny pumpe, planter og fisk....men så ville det nok også være spild ikke at købe til bundlaget (?)...

Jeg har ikke c02 på, det sker først engang i fremtiden (ikke den nærmeste). Ville det så være spild med plantesubstratet? Er det nok med 7 kugelen og TMG?

Co2, er det ikke rimelig dyrt ik? Besværligt?

mvh Nanna

fnal — 17. august 2006, 16:07

Kan man ikke "bare" bruge alm spagnum (økologisk) , 7 kugelen og TMG?

Hold da op, det her minder mest af alt om 1.0000 spørgsmål til professorene!!! Håber I bærer over med mig :0)

mvh Nanna

Anti-Pjerrot — 17. august 2006, 16:13

Er det et 530L?
Det ville være dumt at undlade plantesubstrat. Jeg sparede på det i mit nye akvarie, og det kan virkelig mærkes at det ikke er ordentligt beriget i bundlaget. Jeg ville ikke spare de 354kr.

Co2 kan laves for en tyver og koster en krone at genopfylde: Se artikler om hjemmlavet CO2.

Anti-Pjerrot — 17. august 2006, 16:14

Sphagnum gør intet uden ler og gødning - og hvis du skal have et vedvarende bundlag der ikke løber tørt, så kan du ikke bruge 7 kugler. TMG skal du bruge uanset hvad.

fnal — 17. august 2006, 16:34

okay okay okay, nu er den vist sivet ind :0) ! Ja, det er 530l....
Nå, så må vi vel ud og investere.....

Skal vist kigge nærmere på det co2, ikke noget jeg lige umiddelbar kan...men man lærer vel!

mvh Nanna

humle — 17. august 2006, 16:49

#12.. Vedvarende næring i bundlaget får du aldrig.. Det er vel ikke sværere end at lægge en ny "7 kugler" ned engang imellem. Min erfaring er at de holder i laaaaaang tid..

Hilsen
JJ - Hvis planter mest af alt døjer med varmen..

Kareelia — 17. august 2006, 16:52

Tak for en lærerig tråd!
Har selv lige købt de 7 kugler og nutrafin CO2 anlæg til mit 180L 🙂
Håber på at det virker!

Plantesubstratet må så vente... :/

Med venlig hilsen
Karina

BJ — 17. august 2006, 18:55

Det er ikke alle planter der har glæde af et beriget bundlag, så man kan sagtens have et frodigt planteakvarium uden.
For eget vedkommende er det eneste nærring i bundlaget, det fiskene "leverer" (Og her kunne indsættes planteguru Tom Barr`s argumenter for ikke at bruge beriget bundlag)
Jeg tilsætter kun i vandet hvor størstedelen af nærringsoptagelsen alligevel finder sted, og planterne stortrives.
Alm. dekorationsler med spagnum (evt. nogle få kugler NPK 14-14-14) er udemærket alternativ til købte kugler, dog skal man have støvsugeren klar hvis man roder i bundlag med lerkugler.
Hvis modet er der, kan en anden indgangsvinkel være El-naturel (søg i forum eller google)

Venligst
BJ

Anti-Pjerrot — 17. august 2006, 20:15

#15 - det er lidt svært at tilsætte senere 🙂

ChristianHansen — 17. august 2006, 20:37

#17 : Du siger du sparede på substrat i dit nye akvarium. Betyder det at du overhovedet ikke brugte det, eller at du brugte for lidt ?

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Finkeldinken — 17. august 2006, 20:46

#16: Jeg har forstået, at rødler er væsentlig bedre end almindeligt dekorationsler?
Det er noget med, at rødler indeholder en eller anden bestemt jernforbindelse, som planterne bedre kan optage?

God tråd, Nanna! 😀

De bedste hilsner
Lise

fnal — 17. august 2006, 21:55

Nå, nu er jeg ved at være overbevist...så mangler vi manden herhjemme. Han har noget "rod jerngøding" fra AQUA DEL, som han har købt engang i tidernes morgen. Siger at det skulle være "det bedste af det bedste", man kan bruge....flere har sagt det samme til ham. Det er "grundnæring til akvarieplanterne. En del af AQUADEL´s gødningsprogram.Nok til 16ool, skal tilsættes bundlaget: 1 ske til 100l. Gemtages efter 2 uger MEN med jerngødning + sporelementer" (det står der ordret!).

Nogen med kendskab til dette produkt? Når vi nu har det, så ville det være dumt at smide det ud hvis det er godt..... har 2 pk.

Hej Lise!
Ja; til det med at rødler indeholder mere jern. Ja, den er temmelig lærerig må man sige!

mvh Nanna

aarkward — 17. august 2006, 21:57

#7 Jo, det er da ganske sandt, spagnum har nogle kolloide egenskaber (eller hedder det noget andet?). Det er det ler også har. Begge ting binder ioner til sig og afgiver dem langsomt. Derfor er de egnede til langtidsgødning. Min #4 er stadig rigtig, spagnummen i sig selv er ikke gødning.

#19 Rødler: Jeg har slået det op i Danmarks Natur, 1979-udgaven, bind 1 side 20. Rødler er fra de øverste lerlag i naturen, hvor kalk er vasket ud og lerets indhold af jern er blevet iltet, deraf den røde farve. De nedre lerlag er blåler, det almindelige ler, kalkrigt og med "usynligt" jern. Klip ud og gem!

Med venlig hilsen
Kbh.S

Finkeldinken — 17. august 2006, 22:36

#21: Jeg er klar over, at rødler ikke nødvendigvis indeholder FLERE jernMOLEKYLER end blåler, men der er noget med den iltning og jern-IONER, der gør, at jernet i rødler skulle være lettere "tilgængeligt" for planterne. Der er noget med de der skide Fe+ og Fe-, jeg fik aldrig fat i det, da jeg gik i skole...Men jeg fik oplysningen af en molekylærbiologistuderende (4 år), så jeg må indrømme, jeg stoler på den...
At kalken så er vasket ud (vidste jeg ikke) er da bare cool nok for en som mig, der har en dH på 19 i forvejen. 🙂

De bedste hilsner
Lise

aarkward — 17. august 2006, 22:49

Sikke en fremmelig 4-årig. 😉
Rødlerets jern må være jernoxid (er der ikke to slagser med forskellig oxidationstrin for jern?), så spørgsmålet er om ikke blålerets jern i almindelig ionform (Fe-etellerandetantalplusser) er det mest tilgængelige for planter.

Med venlig hilsen
Kbh.S

Finkeldinken — 17. august 2006, 23:41

Aner det ikke 🙂
Det var derfor jeg spurgte.

Dit første svar, der fremstod en anelse hovent, svarede ikke på spørgsmålet om, hvad der var bedst. Der står bare, at der er jern i begge slags ler, hvilket vel kommer som en overraskelse for de færreste. Så der var ikke meget af værdi at "klippe ud og gemme" af dér.
Men jeg må da lige høre ham igen, når jeg skal til foreningsmøde.
Måske er han blevet klogere, det er trods alt længe siden han gav mig rådet
eller måske kan han give mig en stavepladeforklaring:)

De bedste hilsner
Lise

Finkeldinken — 17. august 2006, 23:44

Hehe - altså en stavepladeforklaring til MIG, ikke dig 😉
Det er mig, der ikke ved, hvad det handler om.
Og det ville trods alt være nemmere men dekorationsler fremfor rødler, da det er nemmere at få fat i...

De bedste hilsner
Lise

Anti-Pjerrot — 18. august 2006, 01:26

"#19 Rødler: Jeg har slået det op i Danmarks Natur, 1979-udgaven, bind 1 side 20. Rødler er fra de øverste lerlag i naturen, hvor kalk er vasket ud og lerets indhold af jern er blevet iltet, deraf den røde farve. De nedre lerlag er blåler, det almindelige ler, kalkrigt og med "usynligt" jern. Klip ud og gem!"

fint at du kan citere - men taget ud af et sammenhæng, så giver det inget mening til diskusionen. Hvad vil du frem til?

Ferri (3+) = rødler, ferro (2+) = blåler.

Ferri kan danne chelate forbindelser med HEDTA, som planterne kan optage. Disse Ferri ioner findes i rødler.

fnal — 18. august 2006, 12:03

Kan vi få det på almindelig dansk til os dødelige???

mvh Nanna

aarkward — 18. august 2006, 13:16

#24 #26
Jeg ville såmænd bare prøve at afklare hvad rødler er for noget. Så skal jeg dybt beklage at min stil sommetider er lidt kort for hovedet.
Jeps, der stod kun at der er jern i begge slags ler. Det kunne da godt være at nogen var i tvivl, når nu jernet kun er åbenlyst synligt i rødler. Og iøvrigt, når man ved at ler er bundfald fra gletscher-/alpesøer, siger det jo ikke i sig selv noget om at der er jern i.
Så formastede jeg mig til at give en reference. Det kunne selvfølgelig forstås på den måde at jeg ville blære mig med min boghylde. Jeg synes derimod at det rigtig god skik at sige hvor man har tingene fra. Når en kommer og siger at tingene er sådan og sådan, bum-bum, kan det da netop komme til at virke som påståeligheder, og man spørger måske sig selv hvor i h. har han det fra, og husker han iøvrigt det hele rigtigt?
Og så var der en skjult anbefaling af Danmarks Natur. Der kan akvaristen finde guf om vandets kredsløb i naturen og et glimrende bind om de ferske vande (og et om havet). Jeg synes det vil være synd hvis værket bare bliver glemt. Særligt i disse tider hvor nogen tilsyneladende vil have skolebørnene til at lære skide salmevers udenad og totalt overser naturhistorisk/-videnskabelig dannelse. Hvis de absolut skal lære noget udenad hvorfor er det så ikke planter og dyr?

Tak til Anti-Pjerrot for konkretiseringen af ferri og ferro, jeg er belært. Det er altså ferriioner der er bundet til rødler og ikke ferrioxid (Fe2O3 eller hvad?).
Sat lidt på spidsen, så kan man sige at vi alle citerer hele tiden, vi har jo vores viden et eller andet sted fra.


Med venlig hilsen
Kbh.S

Finkeldinken — 18. august 2006, 13:34

#28: Jeg mener bare, at har man haft ler i hænderne, kan man nærmest lugte jernet i det. Men jeg var måske lidt hurtig med generaliseringen dér, idet det selvfølgelig ikke er alle, der har det, eller lagt mærke til metallugten, hvis de har. Der vil jeg give dig ret - jeg fremstillede lige mig selv på en oversmart måde, som jeg ikke helt kan stå indefor.

Det, at du citerer med kildeangivelse og det hele synes jeg er rigtig dejligt, og den rigtige måde at gøre det på.
I forhold til mit spørgsmål gav det bare ingen brugbare svar.

#26: Takker - så var jeg ikke helt ved siden af alligevel, ser det ud til 🙂


De bedste hilsner
Lise

Anti-Pjerrot — 18. august 2006, 13:37

Det kræver at du lærer kemi på mindst B-niveau, men kort fortalt så er det omkring jernioner (metallet jern Fe) der kan have ladningen 2+ og 3+.
Hvis jernionerne har ladningen 3+ kaldes de ferriioner Fe(III) og vil danne røde oxidforbindelser, som du feks. finder i rødler.
Hvis jernionerne har ladningen 2+ kaldes de ferroioner Fe(II) og vil danne blå oxidforbindelser som du feks. finder i blåler.

Anti-Pjerrot — 18. august 2006, 13:38

hehe - der var jeg sent ude...

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.