Kan man slukke for indvendigt filter i perioder?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Marya — 25. august 2006, 15:15

Hvordan er det nu lige med de der bakterier osv. Kan man godt slukke for et indvendigt filter i nogle perioder om dagen, hvis bare man ikke tager det op af vandet eller hvordan? Jeg har nemlig et lille filter i et 12L karantæneakvarium, men fiskene ser ud til at ku lide når filteret er slukket, så jeg overvejer om jeg bare ku slukke det af og til, fx ved fodring?
Filteret er det mindste jeg ku finde, et AM-TOP 600, men det laver nok lidt rigelig bevægelse til et 12L egentlig...

Venligst
Maria Sørensen

kim m — 25. august 2006, 15:22

Lad være med at slukke det. Køb et skumpatronfilter som kan drives med en luftpumpe hvis det du har laver fro stort flow.

Mvh.
Kim Mathiasen

elisabethen — 25. august 2006, 15:25

Der er nogen, som slukker deres filtre, når de fodres, og det er der egentlig ikke noget galt i.. Det må være ikke sådan stå slukket i flere timer, men 10-15 min. imens du fodrer fx, sker der ikke noget ved.
Vi har bare balladen, hvis du glemmer at tænde det igen..

Skumpatronfiltrer egner sig fint til de helt små akvarier.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

laki — 25. august 2006, 15:34

Jeg har kunnet slukke mit et stykke tid

De bedste hilsner
laki

Merete — 25. august 2006, 15:36

Jeg har også et 12 l m. indvendigt filter; Aqua El FAN mini 30-60l med regulerbar cirkulationsstyrke.
Slukker det mens jeg fordrer, ingen problemer i det. Hvis jeg en sjælden gang har glemt at tænde det, tilsætter jeg lidt biostarter til skumfiltret, evt. efter at have skyllet det i akvarievand.

Mvh Merete

kim m — 25. august 2006, 15:36

>#4 Jeg kan slukke mit i flere dage ;-)

Mvh.
Kim Mathiasen

Finkeldinken — 25. august 2006, 15:52

#4+6: Hehe - ja, det kan jeg også - det er jo bare at hive stikket ud! 😉
- Jeg kan bare ikke gøre det uden at den aerobe bakteriekultur dør og evt. erstattes af en anaerob bakteriekultur, hvilket betyder at når jeg tænder det igen sprøjter det snavs og ammoniak(?) ud i hovedet på mine fisk - noget, de ikke sætter særlig stor pris på, tænker jeg...så det vælger jeg at lade være med...

De bedste hilsner
Lise som har filteret kørende konstant 😉

Marya — 25. august 2006, 16:04

OK, tak skal I have. Har lige købt filteret, så et nyt blir det ikke til. Lige nu går alle spir til mit nye 128L:-) Kan høre løsningen blir måske at slukke lidt mens der fodres. Og ellers må de finde sig i det så længe det varer.

Venligst
Maria Sørensen

laki — 25. august 2006, 16:09

Hvad er meningen i at slukke det mens man fodrer?

De bedste hilsner
laki

elisabethen — 25. august 2006, 16:12

Nogle fisk kan være lidt dumme til at fatte hvad der foregår, og maden skal helst falde lige ned i snotten på dem. Det kan man sikre ved at slukke for filteret.
Det er selvfølgelig ikke nødvendigt med alle slags fisk..

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Villads — 25. august 2006, 16:39

Jeg slukker af og til for mine indvendige filtre hos mine helt små guppyunger når jeg fodrer.
For ikke at glemme at tænde igen sætter jeg æggeuret på f.eks .15 min.
#9Meningen kan også være at undgå at levende foder bliver suget ind i filteret før de små når at spise det.

Med venlig hilsen
Villads

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.