N. multifaciatus - multi akvarium erfaringer og billeder.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

PeterPan — 8. september 2006, 08:23

Hej alle i glade akvarister&

Jeg starter formentlig i dag min tanga/Neolamprologus Multifaciatus balje op. Derfor ville jeg forsøge at lave en tråd som kunne indeholde en masse god info til når andre folk skal starte noget lign. op.

Baljen er 85L 70x35x35cm og bliver fyldt med følgende:

Vitakraft(Eheim) 350 indvendigt filter + 50W varmelegeme.

25Kg Kvartssand 28,5,- excl. moms i byggemarkedet.
5Kg Sandblæst kalk hulsten til 22,5kr/kg.
30 stk Vinbjergsneglehuse 3,5kr/stk. Kan måske fås billigere med indhold i Kvickly e. lign.(Var simpelthen for nærig til at give 15kr. stykket for de originale fra tanga søen).

Regner med at lade hulstenene begrave lidt i sandet, med toppen over så de kan grave fri omkring dem og så de virker som en slags opdeling af revir da jeg regner med at det bliver 2-3.4-6 Multier der kommer i. En anden overvejelse, er at sætte Anubias planter fast på disse hulsten.

Som det sidste overvejer jeg at sprede alle sneglehuse og ligge sandet plant. Har læst mig til at det skulle være sjovt at se multierne selv grave til og samle sneglehusene i kolonier?

Jeg vil self. Poste billeder af mit eget når den tid kommer.

Nåh men det jeg egentligt gerne ville, var at få input fra brugere her på siden med erfaring omkring multier og som ønsker at deltage i denne tråd med erfaringer osv. Selvfølgelig også meget gerne med input til ovenstående.

Følgende kunne være forslag til svar på tråden:

1. Erfaringer og gode tips til multier og indretningen af akvarierne, generelt alt der kan være nyttigt for en med drømmen om et multi akvarie.
2. Gode foder tips hvad giver i jeres og hvordan veksler i?
3. Billeder, massere af billeder af jeres multi baljer.

PS. Jeg vil gerne frabede negativitet og kommentarer om at søge i forum. Det er ikke meningen med denne tråd.

Venlig Hilsen
Peter Pan 😉

MOK — 8. september 2006, 08:28

Super initiativ ,o)
Jeg har selv for et stykke tid siden startet et 54 ltr. med de små gravemaskiner - her er et billede af akvariet før de kom i:
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=13354

Startede med 2,5 (som vist er 3,4 men der er fine revirgrænser og masser af sneglehuse (60 stk.), men de fleste har de fyldt med sand.

Jeg har studeret dette forum og der er nogle flotte akvarier - selvom det hele absolut ikke er min stil, men absolut en side, der er værd at besøge:
http://www.shelldwellers.com/

Mvh.
Morten

jery — 8. september 2006, 09:06

Den er jeg med på - har for nylig startet et 54 l med entrepenørerne. Synes dog, de fortjener en biotop #2, altså uden rødder og planter, bare sand, sneglehuse og sten. Jeg købte 5 stk. ét sted og så 1 et andet sted for at få lidt nyt blod i bestanden, og meget skægt så er den "fremmede" mere blå i kroppen, mens de 5 familiemedlemmer er til den gule side. Jeg synes også, at vinbjergsneglehuse er grimme, så mine har 24 stk. danske konksneglehuse, incl. et lille hus, som de flytter rundt med. Kunne ikke få hulsten, da jeg indrettede biotopen, så de har indtil videre 2 sten fra åen i baghaven, og det ser da glimrende ud (bliver dog skiftet til mere korrekte sten, når jeg finder dem).
Tror nok, at fordelingen er 2.4, men der er 2 ikke-udfarvede ungdyr. I hvert fald er jeg sikker på, at der er 2 hanner, idet der er 2 hoved-entrepenører, som også ind i mellem viser en smule territorieforsvar og holder sig til hver deres sneglehussamling.
Det er et Juwel Rekord 60 med indbygget filter, som er rigtigt godt og laver en pæn vandcirkulation. Indtil videre har vi ikke haft tændt for det medfølgende varmelegeme, og temperaturen svinger mellem 24.5 om natten og op til 26.5 om eftermiddagen/aftenen (røret varmer meget), men temperaturskiftet foregår langsomt, så det mener jeg er OK.
De får almindeligt flagefoder i flere varianter. Jeg stikker fingrene med foderet i vandet, så flagerne hvirvler rundt og ned på bunden i stedet for at flyde i overfladen, og de kære små angriber flagerne, så det er en fryd. Så får de frostfoder, alt efter hvad jeg har i fryseren til de andre fisk, og deres favoritfoder er ganske afgjort Mysis. De spiser faktisk ikke så meget ad gangen, så de får bare en lille smule 2 gange om dagen.
Skifter 10-12 l vand om ugen; vi har blødt vand, så det må de altså finde sig i, men de ser ud tit at trives.

PeterPan — 8. september 2006, 12:19

Så fik jeg endelig min pakke og kunne gå igang med at indrette. Desværre var den ene hulsten men håber at den indtil videre super fede forretning vil finde en løsning så jeg kan få dækket punpen med en hulsten til.

Desuden skal der sort karton i første omgang som baggrund muligvis også på siderne.

Der mangler noget gør der ikke? altså udover fiskene selvfølgelig.

Hvad angår dem tror jeg at jeg vil finde 2.4 Multifaciatus et sted og så finde en anden og tilsætte 0.3 derfra så der bliver blandet lidt nyt blod ind. En anden ting kan den her anubias nana overleve på en kalksten?



PeterPan — 8. september 2006, 12:20

*den ene hulsten gået i stykker under transporten*

jery — 8. september 2006, 15:14

#4: det var godt nok en masse sand.... Hvad mangler?, altså bortset fra planterne, som mangler i et andet akvarium. Fiskene er vist ligeglade, men det er nok aldeles begrænset, hvor mange planter, der findes på deres naturlige levested - i hvert fald ikke Anubias i en Rift Valley-sø.
Synes, en biotop er flot i sig selv, også fordi fiskene i løbet af no time har lavet en masse dale og bjerge...

hubsch — 8. september 2006, 16:18

Jeg har også planer om at starte et 84 L med 2.4 multier eller beslægtede sneglehuslegere (brevis, occelatus eller stappersii). Sammen med dem tænker jeg på at holde 1.1 Julidochromis transcriptus (små hulelegere).

Jeg er ved at bygge en baggrund med indbygget filter til dette akvarium og indbygger nogle huler i form af kokosnødder på baggrunden lidt oppe i akvariet.

Mit spørgsmål er: Vil disse fisk fungere sammen, når hulerne sidder lidt over bundlaget og altså ikke umiddelbart karambolerer med sneglehuslegernes revirer? Og er tre kokosnødder nok til er par Julidochromis transcriptus?

Andre forslag til (erfaringer med) fisk, som 'passer til' sneglehuslegere kunne også være fint i denne tråd.

Endelig: Har nogen erfaringer med at holde forskellige slags sneglehuslegere (fx multi og brevis) sammen?


Hilsen
jesper s

PeterPan — 8. september 2006, 20:02

#6 Ja det er en masse sand men det har sine årsager. Multifaciatus kommer ikke så langt op i akvariet(ca. 10cm fra husene), så de kan komme hurtigt i dækning. Derfor ville der være en meget høj del af akvariet som ville forekomme ubenyttet og så vil det se dumt ud.

Samtidig så graver de jo som sindsyge og så er det jo kun godt med ekstra meget sandkasse de kan boltre sig i.

#7 Jeg har læst om andre der har gode erfaringer med Julidochromis sammen med multier men det har været i lidt størrer akvarier ca. 128L+. Har dog også læst om en enkelt på dette forum med et par i en 85L. Problemet er bare at Multifacius er meget beskyttende over for bunden og deres huse. Så der kan komme lidt slåskampe ud af det. Jeg ville selv meget gerne have et par Juli'er.

Andre sneglehuslegere er nok en dårlig idé ihvertfald i et 85L jeg tror ikke det vil gå så godt.

Hvis multierne skal have det bedst i et 54-85L tror jeg det er alene. Vil man også have andre ja så tror jeg det skal være lidt større. Nogen der mener noget andet?

PeterPan — 14. september 2006, 18:06

Så fik vi skam fisk i baljen og kan man stå for de små stribede? Nej det tror jeg nok ikke lige man kan. De har de sødeste små blå øjne og selvom de ikke er skrig grønne er de ja Facinerende.

Vi købte 10 stk og de ser alle ud til at have det fint. Dog er det få der har indtaget nogle sneglehuse endnu. Men håber da det kommer. Indtil videre så er de helt store som vi gætter på er hanner meget frem og de mindre fisk gemmer sig lidt mere. Den største af dem alle står dog midt i akvariet og overskuer det hele.

Vi har dog lidt sådan burde de ikke lege med deres sneglehuse? Er de måske for store til vinbjergsnegle huse? Nogle af de små er til tide lige inde og kigge i et men ellers befinder de sig mest i den store hulsten som har huler og sprækker nok til 20 fisk mere.

Hvad gør folk med fodder? Røde myggelarver gidder de ikke har givet dem lidt flage fodder men det var heller ikke det store hit for alle. Hvis de nu skal smovse rigtigt vildt hvad så?



PeterPan — 14. september 2006, 18:22

Der kommer flere billeder i aften når der er mørkt om akvariet og der er gjort fint og fjernet kalk og sådan. 🙂

jery — 14. september 2006, 18:38

#9: ang. foder, så se nederst i #3. Har efterflg. fundet ud af, at godt nok er Mysis så afgjort nr. 1 på hitlisten, nr. 2 er store Artemia. Hvad enten det er frost- eller flagefoder, så er de meget småtspisende i forhold til mine andre fisk, og i starten "turde" de små slet ikke komme frem og hapse foder, de virkede noget skræmte over de nye omgivelser, men det er skam hurtigt af dem.

jery — 14. september 2006, 18:39

Ups - der mangler et ord i sidste linie: hurtigt gået af dem.

PeterPan — 14. september 2006, 18:52

Ja de er ret hurtigt fremme faktisk men de kan også gemme sig på to sekunder nu har jeg så set at nogle af de mindste er begyndt at bruge sneglehuse som flugtsteder når jeg går forbi.

De er dejlige det er de nu!

Leif — 15. september 2006, 13:59

Foder: Mine er vilde med stort set alt spiseligt, men frosne artemier tager prisen som nr. 1. Og så giver jeg dem et skud nyklækkede artemier hver dag - helt ned i/omkring sneglehusene, mens pumpen er slukket, så ungerne har noget at vokse sig store og stærke af. De voksne guffer også ivrigt i sig af artemia-nauplierne. I øvrigt får mine lidt rejemix, frosne cyclops, flagefoder, frisk fiskerogn (når sønnen har fanget nogle fisk!), og hvad der ellers falder for.
Mvh Leif

PeterPan — 16. september 2006, 15:49

Vi vil prøve at finde noget af det fodder du skriver om til dem i løbet af næste uge tror jeg.

Vores små nye indbyggere er ved at finde sig godt til rette i deres nye omgivelser. Vi er ret sikre på at i hvert fald 2-4 af dem er hanner men det har ikke ført til videre konflikter dog er de 2 største lidt oppe og toppes fra tid til anden men ikke noget vildt og voldsomt.

Vi har i dag sat en luft pumpe til med luftsten for at give lidt ekstra spil i akvariet. Det ser ret godt ud samtidig er de begyndt at indrette akvariet som de selv ønsker og graver store huller og nusser lidt rundt og sådan. De ladder til at have det rigtigt godt i deres nye omgivelser.

Her følger lidt billeder .... Det første af hvad vi må formode er en han den største og mest dominerende i akvariet ca. 4cm... 🙂



PeterPan — 16. september 2006, 15:51

Her nederst hvad vi tror og håber på er en hun som vogter ved sin nye lejlighed. Oven over en af de lidt mindre hanner formodentlig.



jery — 16. september 2006, 16:11

Flot billede nr. 1! - og sikke pænt, der ser ud på billede nr. 2; mine "underminerer" sneglehusene, så de roder rundt, ligger ovenpå hinanden etc. Der bliver lavet om på byggepladsen hver nat.

PeterPan — 16. september 2006, 16:22

Vi har også lige været væk i ca. et døgn og der er blevet gravet godt og grundigt. Nu må vi se om luftslangen for lov til at ligge under sandet lige pt er den begravet langs kanten ud bag til.

Og ja det er de bedste billeder jeg har kunne få indtil videre. Kammeraet er desværre ikke det bedste til dette formål da autofokus'en er for langsom og ikke altid forkusere som jeg vil. Drømmer om et Cannon EOS 350D med spejlrefleks. 😉

PeterPan — 26. september 2006, 10:05

Vores multibalje har nu kørt i 19 dage og det må være på tide med en update derfra.

Det går godt der er meget faste revirer, dog så flytter hunnerne fortsat lidt rundt. Det graves og der graves og der graves. Der graves så meget at det næsten er for meget. Men det ser ud som om vores multier har det rigtigt godt og det er det vigtigste. Det er bare ikke så pænt som til at starte med.

Vi har ikke fået noget yngel endnu men det er nok også lige lovligt optimistisk. Dog vil jeg sige at der er nogle hunner af dem der benytter sneglehuse som vogter deres huse meget hårdt og hannerne er ret interreserede i disse huse.

En del af vores multier har tydeligvis aldrig besøgt deres artsbeskrivelse her på AS for de er nemlig blevet hulelegende. Det er jo lidt trist men de hygger sig meget med at grave ud under vores kalk sten og lave huler. Det kan også tydeligt ses på de bjerge af sand der ligger rundt omkring.

Lidt spørgsmål:
1. Hvor lang tid går der fra hunen ligger æg og de befrugtes til æggene klægges og ungerne titter frem?
2. Har i også multier som ikke benytter sneglehuse?
3. Er jeres hanner mørkere end hunnerne?



PeterPan — 26. september 2006, 10:08

Her et billede af en multi på vej ud af den hule den konstant pusler om og bruger som tilflugsted. Dumme multi du er sneglehusleger ikke huleleger!

Skal også lige tilføjes at billedet ovenfor kan man se at vi nu har besøg af både brunalger og grønne trådalger. 🙁 Men man kan jo ikke rigtigt gøre så meget ved det.



Leif — 26. september 2006, 10:44

Så lige dine fotos - rigtigt fint multi-akvarie, du der har indrettet dig.
Har du overvejet nogle flere sneglehuse? Jeg har i mit mindst tre huse pr. fisk, og det er bestemt ikke for mange. Måske har dine hulelegende multier valgt denne for dem usædvanlige adfærd på grund af boligmangel?
Mvh Leif

PeterPan — 26. september 2006, 20:40

Det er sjovt du skriver det for har netop 10 multier og 31 sneglehuse. Men de store på ca. 4cm er altså for store til at komme ind i et sneglehus.

Så tror ikke det er derfor at nogle af de mindre vælger at benytte sig af huler i stedet...

jery — 26. september 2006, 21:40

Har 6 stk. til 24 sneglehuse, og det er danske konksnegle i forskellige størrelser - selv den største multi er i stand til at blive væk i den største konksnegl.
#19: ang. farven - som jeg tidligere har skrevet i denne tråd, så er min "fremmede" multi mere hen i en blå grundfarve, altså mørkere end de 5 andre; selv om de ikke er voksne nok endnu til at yngle, så tror jeg, den mørke er en hun.

PeterPan — 26. september 2006, 21:50

Du har ikke billeder vel jery? ville være fedt hvis flere ville stå ved deres multi akvarier og poste en fandens masse pics 😀

jery — 26. september 2006, 22:34

Desværre - ingen billeder...

jery — 7. oktober 2006, 19:34

Har lige lavet ugens sædvanlige vandskift - og opdager sandelig, at jeg har fået flere Multier. Har overhovedet ikke observeret, at der er blevet passet særligt meget på æg eller forsvaret sneglehuse, men ikke desto mindre spottede jeg lige 3 unger, der smuttede ind og gemte sig. Arme Multi-børn, for de har måttet fouragere på de voksnes fodring. Nå, der har muligvis været lidt flere, som så er døde af sult. Det eneste tilnærmesesvist egnede ungefoder i huset er afskallede Artemia og frosne cyclops, så nu vil jeg forbarme mig over de søde små...

Opfer — 7. oktober 2006, 20:17

Stort tillykke med dine små nye... Vi håber også snart vores kommer med unger. Der er hvertfald et par der er blevet meget beskyttende omkring et sneglehus så mon ikke der snart sker noget...
Jeg var i zooo city i dag og fik æren af og snakke med en genial sælger der vidste en masse om, ja alle fisk men vi snakkede os multier og de der prinsessen af et eller andet. Og han viste mig et lækkert akvarie for de der prinsesse nogen hvor der gik et voksent par og en masse unger i forskellige størrelser, tæller man de nye små med var der nok nemt 500 fisk. Han fortalte så at han kun fodre de voksne. Ikke børnene. De lever af alle de alger der er i vandet og på sten og snegle huse...... Så efter hvad han siger er det ikke nødvendigt og fodre de små..

Men held og lykke med dem da. Håber og se billeder en dag

De bedste hilsner
Opfer

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.