Filteropbygning materialer spandfilter

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Paaske — 19. september 2006, 11:11

Hej Alle Sammen

Jeg har støvet temmelig mange tråde igennem, for at få et entydigt svar på mit spørgsmål, men jeg suynes ikke jeg har fundet noget konkret så derfor spørger jeg specifikt nu.

Jeg har en EHEIM 2013 (har lige fået den) spandpumpe til 128L tank. og jeg ville gerne høre om hvorledes jeg bygger filteret op med materialer. Der er to riste og vel nok 5-7 cm keramiske rør. til det samt noget meget groft nylon der er i lange trevler neget som jeg tænkte på som forfilter.



Med venlig hilsen
Paaske

AndreasDK — 19. september 2006, 15:02

Hej Paaske.

Jeg kender ikke lige den pumpe du nævner, opbygningen er ganske simpel.

Du starter med det grove medie nederst og gør det finere og finere jo længere op du kommer.
Dine keramiske rør vil være fine i bunden. Ovenpå dette kan du lægge dit filtervat - personligt ville jeg nok hellere bruge den blå svamp der følger med Pro. II 2226 modellen (alm. HMF), men det er op til dig selv. Du får mindre svæv med vattet men skal, med stor sandsynlighed, også rengører oftere end med f.eks. HMF.

God fornøjelse :-)

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Mike — 19. september 2006, 15:52

#2 jeg er uenig. filtervat først. derefter filtermåttet/bioballs. således filtreres vandet først mekanisk vha. filtervattet, og filtermåtten/bioballsene bruges udelukkende til biologisk filtrering. det er meget diskuteret hvad der er bedst. på den her måde vil der naturligvis ikke gå så lang tid mellem rensning af spandpumpen, men tilgengæld er det kun nødvendigt at skifte filtervattet og derved kommer der ikke en naturlig "nedeperiode" for filteret efter en rensning, hvor bakteriafloraen skal genopbygges. desuden tager rensning af spandpumpen heller ikke så lang tid når det kun er filtervattet der lige skal skiftes.

Venligst
Mike Hermansen

Mike — 19. september 2006, 15:53

en god ting er i øvrigt også endda at have keramikrør før filtervattet, da det bryder vandet således at det blir spredt mere, fremfor at det bare tager den hurtigste vej gennem spandpumpen.

Venligst
Mike Hermansen

AndreasDK — 21. september 2006, 11:01

#3

Uenig der ;-)

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Paaske — 21. september 2006, 11:11

Okay
Så jeg ligger først risten i bunden af filtret, den skaber rum så vandet løber uhindret ind i filtret oven på den ligger jeg mine keramiske rør. oven på dem en blå filtersvamp i 5 Cm tykkelse og oven på den fylder jegh så resten op med filtervat. sidste rist på og så der ud af.
er det helt ved siden af. eller skal jeg revidere min opfattelse.

Og tak for hjælpen
Med venlig hilsen
Paaske

AndreasDK — 21. september 2006, 11:13

#6

Det er præcis som jeg ville gøre.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Steffen Kbh — 21. september 2006, 12:05

Min erfaring erfter 14 års brug af de klassiske Eheim modeller er, at det ikke kan betale sig at placere filtermatterialet på "stadartmåden" med fin, mellem og grov.
Det er simpelthend for besværligt at komme ned i bunden af spanden for at skifte filtervattet. Jeg bruger derfor filtermatterialet i den omvendete rækkefølge. På den måde er det meget lettere at skifte filtervattet ud, da det kommer til at ligge øverst.
Jeg gøre som du skriver i #6 i alle mine classic filtre og har som sagt 14 års god erfaring med det.

For ikke at pisse alle med en anden erfaring af, så kan jeg forestlå et forfilter med fint filtervat. Placer indsugningen i et glas og fyld op omkring med filtervat, så vil en del af svævet blive fanget der og ikke ryge ind i spandpumpen. En klods af fin filtersvamp kan også gøre det.

Vh.
Steffen Kbh

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.