Er det finneråd?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

goodhope — 19. september 2006, 17:21

Der er et eller andet galt med mit akvarie og det har der været i 4-5 måneder nu, hvor jeg løbende har forsøgt, at udelukke alle tænkelige årsager.
Symptomerne er, at mine guppier\'s haler begynder at flosse - det er ikke alle samtidig men snarere een efter een. Når halen flosser mere og mere ender de på bunden, hvor de lægger sig til at dø.

Jeg synes ikke, at jeg foretog nogle ændringer på det tidspunkt, hvor symptomerne begyndte at indfinde sig. Vandet skifter jeg ca. 1/2 hver 14. dag og renser pumpefilteret ca. een gang om ugen under koldt vand.

Jeg har så gjort følgende:
- Først troede jeg, at det var min pumpe som var for kraftig, så fiskene kæmpede så meget imod strømmen, at halerne flossede, men så byggede jeg ligesom en anordning på pumpen (anbefalet herinde fra), så vandet blev styret lige op imod overfladen, hvilket har begrænset strømmen meget.
- Men der var stadig noget galt, så jeg fik testet vandkvaliteten ved min akvariemand, som sagde at den var som det skulle være.
- Så hørte jeg fra en fra akvarieforeningen, at det kunne være mine rød neon, da de er af tetrafamilien. De blev så alle 10 afleveret i akvarieforretningen, men der er ikke sket en bedring og halerne flosser stadig.
- Så tænkte jeg, at det kunne være noget med de plastic-dinosaurer jeg har i begge akvarier og jeg fjernede så dem, skiftede vandet, men det hjalp ikke.

Jeg fik 11 nye guppier i forgårs og jeg kan allerede se på dem, at deres haler er begyndt at flosse og flække så småt og jeg er meget frustreret nu.
Jeg har guppier, platyer, ansistrus\'er, en pragtsmerling og pansermaller i mit akvarie og det er kun guppierne, som har problemer. Jeg har fået guppier mange forskellige steder fra. Både danske og nogle fra Shanghai.
Dog døde to af mine pansermaller igår, men de var også meget gamle, så jeg tilskriver det alderdom.

Når en af mine guppier skal føde flytter jeg hende over i mit 17 ltr\'s og der vokser ungerne godt og trives i ca. 1 måned, hvorefter de allesammen dør indenfor 3 dage. Det er meget mystisk og er sket 3 gange nu.

Er der noget som jeg gør forkert eller har nogen oplevet noget ligende. Jeg vil være meget taknemmelig for noget respons.

Soulen — 19. september 2006, 17:45

er et inlæg ikke nok


Mvh.
Heine

goodhope — 19. september 2006, 17:57

Jo jo undskyld... Det prøvede jeg også, at gøre opmærksom på i det andet indlæg. Det her blev postet forkert.
Beklager.

carsten/jenni — 19. september 2006, 18:03

Dine neon havde intet med det at gøre for vi har også haft neon og guppy sammen. Bliver grålig på halefinnen der hvor den flosser og falder der stykker af halefinnen af


De bedste hilsner
carsten/Jennifer

goodhope — 19. september 2006, 18:53

Carsten - Nej, det synes jeg ikke. Der bliver bare mindre og mindre hale, men de er hele tiden farvestrålende. Men jo, der mangler ligesom hele "udsnit" af halerne ved enkelte af dem. Gerne dem med store haler.

Steffen Kbh — 19. september 2006, 19:04

Finneråd ser sådan ud, selfølgelig et meget grælt tilfælde.
http://akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=770
Ligner det?

Vh.
Steffen Kbh

Janne — 19. september 2006, 20:55

Tråden fortsætter her: http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=10&id=293642#293642

Mvh.
Janne

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.