Generelle akvarie "templates"

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

zardor — 27. september 2006, 08:38

Ville det ikke være en ide at lave nogle generelle anbefalinger til hvilke kombinationer af fisk og planter der burde fungere godt i forskellige biotoper og akvariestørrelser?

F.eks. Sydamerika, Asien, Tanganyika, Malawi, Mellemamerika i 54 l, 128 l, 250 l og 530 l

Jeg tror det kunne være en rigtig god resource for nye akvarister, så kunne de kigge der og få en ide om hvad de eventuelt kunne holde sammen. Det kunne også være en inspirationskilde til os alle hvis man skulle få lyst til at prøve noget nyt.

Med venlig hilsen
Christian

Kareelia — 27. september 2006, 08:51

Det har jeg også tit tænkt! Jeg tror det ville være fedt, hvis ellers de erfarne akvarister kan blive enige.. 😉 hehe
Spøg til side, -jeg tror rigtig mange ville kunne få glæde af det!!

Med venlig hilsen
Karina

elisabethen — 27. september 2006, 09:37

Jamen, gå igang i denne tråd 🙂 Når der så er tilstrækkeligt mange forslag, kan jeg strikke en artikel sammen m. lidt billeder osv.

Jeg kan da begynde:

128 L Tanganyika:
Deko: Fint sand, sten og sneglehuse.
Planter: Evt. anubias og hammerslåede cryptocoryner, men ikke strengt nødvendigt.
Fisk: 5-6 Julidochromis transcriptus, 10-12 Neolamprologus multifasciatus, brevis, occelatus el. similis.

80 L Sydamerika
Deko: Fint, afrundet sand eller grus, trærødder, evt. få større sten.
Planter: Echinodorus af forsk. slags, Cabomba, Alternanthera
Fisk: 1,1 Sommerfuglecichlider el. 1,2 Apistogramma sp, 6 Corydoras sp., 15 rød neon eller Nannostomus marginatus.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

scirusII — 27. september 2006, 09:43

Hvorfor genopfinde den dybe tallerken, når der allerede findes eksemplariske sider om emnet.
F.eks. hér: http://fish.mongabay.com/biotope.htm

Vh.
Jan P.

littlelady — 27. september 2006, 09:45

Det her er der mening i! genialt forslag zardor! glæder mig meget til at se hvad der kommer ud af det! forhåbenligt nogle gode artikler... jeg overvejer selv at omlægge mit akvarie til amasonakvarie, sydamerika, 250 l. jeg vil gerne have et par scarlare en gibiceps og ren stime rød neon i det. er der andre forslag til hvad man ellers kunne have i sådan et akvarie? af fisk oden det bliver overfyldt. Jeg holder meget af javabregner og anubias nana, passer de overhoved i et sådan akvarie? vil helst ikke have for mange forskellige planter i det, synes det kommer til at se rodet ud. vil selvfølgelig have trærødder både oppe og nedefra. noget lidt i stil med det andreasdk har.

De bedste hilsner
Little lady

zardor — 27. september 2006, 09:47

Det samme kunne du jo sige om hele denne side. Der er masser af fiskefora så hvorfor ikke bare lukke det her?

Jeg mener da at vi skal prøve at samle så mange gode ting som muligt på et sted, og det her er en ting jeg synes vi kunne bruge.

Med venlig hilsen
Christian

zardor — 27. september 2006, 09:47

Det var naturligvis til #4 🙂

Med venlig hilsen
Christian

tmkaarhus — 27. september 2006, 13:31

Rigtigt godt Initiativ! glæder mig til at se hvor det føre hen.

Mvh.
tmkaarhus

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.