Hjælp, alge-problem gone amoka

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Opfer — 28. september 2006, 19:50

Hej Alle,

Håber i kan hjælpe os. Har søgt en masse under tidligere tråde men blev ikke rigtig klogere. Der er henvist en masse gange til en artikkel der kun stå , i...
Men som i kan se på billedet har vi et problem med alger.. evt brunalger og grønne tråd alger.
Vores akvarium er 85L og huser vores elskede multier. Akvariet har ca kørt en måned. Men der kommer flere og flere af de her alger. Vi har taget sten og planter op og skubbet dem rene og har skiftet vand og puttet salt i, da det skulle hjælpe... Men intet hjælper.
Hva kan vi gøre det ved?
Er der ikke en malle der lever i sådanne hårde vande der kunne tage nogen af algerne? Ville en ilt sten hjælpe?

De bedste hilsner
Opfer



ChristianHansen — 28. september 2006, 20:54

Problemet i sådan et cichilde akvarium er at der normalt er en meget lille plantemasse, som endda ofte er udgjort af langsomtvoksende planter. Alger har med andre ord frit spil, og evt. uønsket næring som virvles op i vandsøjlen bliver ikke optaget af planter. Jeg kan se at I har anubias i akvariet. Anubias er en langsomtvoksende plante, som gerne må stå lidt i skyggen af andre planter. Står den i direkte lys, vil der ofte vokse alger på dens blade. Hvis jeg var dig ville jeg forsøge at anskaffe nogle vallisneria, som er en god hårdfør plante som vokser en del hurtigere end anubias. Nu ved jeg ikke hvor lang tid du har tændt lyset i dit akvarium, men prøv at reducere tiden med et par timer i et stykke tid. En iltsten vil ikke hjælpe på problemet. I et akvarium som dit uden særligt mange planter, gælder det om at være omhyggelig med vandskift samt rengøring, da der ikke er nogen planter til at optage den næring som opstår i forbindelse med madrester etc.. Held og lykke med det.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

TO — 28. september 2006, 20:55

1. Hvor ofte og hvor meget vand skifter I?

2. Hvor meget lys har I og hvor mange timer er det tændt?

3. Hvor mange fisk har I og hvor meget fodrer I?

Problemet ligger som regel i en kombination af de tre parametre.

Thomas

ChristianHansen — 28. september 2006, 20:55

cichilde = cichlide

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Opfer — 28. september 2006, 21:28

#3
1 - mindst en gang om ugen, 25 % - oftere efter algerne er gået amok.
2 - har et T5 amatur med 2 gange 24 watt. tændt i ca 9 timer
3 - 10 fisk fodre ca 2 gange dagligt.

De bedste hilsner
Opfer

PeterPan — 28. september 2006, 21:35

#2 Hvilken af Vallisneria arterne ville du foreslå og kan denne type plante gro i sand? Er der en mere biotop rigtig plante fra afrika området som også er hurtigt voksende?

StefanJ — 28. september 2006, 21:40

Det er nok ringe hjælp, det jeg gjorde var at gøde lidt for at kickstarte planterne, og sænke lystiden til 10 timer (ved ikke hvad jeg tænkte på da jeg satte den til 16). Algerne har ikke bevæget sig ud af flækken siden 🙂

Mvh.
Stefan Jensen

TO — 28. september 2006, 22:05

#5 Umiddelbart virker det jo som om I gør tingene rigtigt. Man kan selvfølgelig sige, at 48 W er meget til et akvarie uden planter, som kan udnytte lyset til vækst (altså, mere hurtigtvoksende planter end Anubias). Jeg ville enten prøve med nogle Vallisneria, eller at dæmpe lysmængden og nedsætte lysperioden, i hvert fald i en periode indtil problemet er mindre. I kan f.eks. gøre det sådan, at I helt slukker lyset i en periode og sætter det igang igen, når I har fået en håndfuld planter i. På den måde får planterne et "forspring" ift. algerne.

I øvrig synes jeg det ser rigtigt flot (læs: naturligt) ud med alger i et Tanganyika akvarie, men det klart, at det ikke skal tage overhånd.

Thomas

Opfer — 28. september 2006, 22:11

#8 ja enig lidt gør ikke noget. Og den jeg tog billede af var ikke en gang så slemt ramt. Men den store havde kæresten allerede tage op og rengjort. så det var også mere for bare lidt og vise hvordan det så ud. Men jo lidt gør ikke noget. Det ser også mere naturligt ud at der er lidt på sneglehusene i stedet for i starten hvor det hele var så "rent"
Men når det tager overhånd som nu er det irriterende og se på.

Men nu prøver vi for en tid kun og have det ene rør tændt og se om det hjælper lidt

De bedste hilsner
Opfer

Reuss — 28. september 2006, 23:26

Løsningen på dit problem er Neritina natalensis. Jeg har prøvet rigtig mange ting, men disse dejlige små fyre vil i løbet af få uger gøre dit akvarie så flot som aldrig før.... Billig og økologisk løsning....

jery — 28. september 2006, 23:28

Min multi-biotop udviser samme billede - 54 l med 6 fisk, startet 12.08. og med absolut ingen planter i. Det virker dog, som om algevæksten har stabiliseret sig og altså ikke bliver værre. Der er bare sådan et lille startersæt-rør og et indbygget filter med rigtig god cirkulation. Har sat belysningstiden ned og ændret vandskiftet til 30% en gang ugentlig, men det har ikke ændret på algevæksten. Har hele tiden fodret sparsomt, idet de er småtspisende.
Overvejer så småt at sætte et par Zebrasnegle i, selvom de jo ikke er særligt biotopiske.

Finkeldinken — 28. september 2006, 23:39

I skal være opmærksomme på, at Neritina natalensis lægger nogle hårde, hvide æg på de glatte flader rundt om i akvariet. De klækker ikke, og der bliver flere og flere af dem, så det kan være ret irriterende. De er nemmest at fjerne det første døgns tid.
Udover dette, er det en dejlig, køn snegl og en fantastisk algeæder.
Og den er bygget, så den "bliver" under huset, og derfor holder fiskene hurtigt op med at efterstræbe den, da de ikke kan få fat i hverken fod eller følehorn. Og så spiser den ikke planter! 🙂

De bedste hilsner
Lise

jery — 28. september 2006, 23:53

#12: bliver æggene ikke spist af de andre beboere? Har et par stykker af dem i mit (mest syd-)amerikanske akvarium, netop for at udrydde alger. Det vil jo være noget irriterende at plumpe dem ned til multierne for så at skulle i gang med den store æggefjerning.
Flytter man snegle lige som fisk, altså langsom tilvænning til det nye vand? Eller hiver jeg dem bare op fra amerikanerne og vipper dem ned til multierne?
Fint, at de ikke spiser planter, for dem er der ikke nogen af - har et par Mysterier i mit selskabsakvarium, og de kan godt lide planter!

Finkeldinken — 29. september 2006, 00:06

#13: Det gør de desværre ikke, nej - de er simpelthen for hårde - det er nærmest sådan en kalk-klat. 🙁
Men hvis de to du har i dit andet akvarium ikke har lagt æg, er du nok heldig at have fået to af samme køn, og så er der jo ingen ko på isen 🙂 Selv er jeg ved at forsøge at bytte lidt rundt på mine, og håber at finde frem til en løsning, hvor jeg har piger i ét og drenge i det andet.
Jeg ved ikke, om jeg burde gøre anderledes, men jeg har altid bare brugt "drag n' plop"-metoden - altså taget dem direkte fra det ene akvarium og ploppet dem i det nye. Har aldrig haft problemer.
Dine mysteriesnegle er det de stribede eller de gule/blå/andre-klare-farvede? Hvis det er de stribede kan du være uheldig at have fået en andet type end den gængse mysteriesnegl, og den kan lide planter. Er det rigtige "mysser" du har, tyder det på, at de ikke får mad nok. (De kan nemt spise en hel reje pr. stk. pr. dag!)

De bedste hilsner
Lise

jery — 29. september 2006, 07:51

#14: næ, de har ikke lagt æg endnu, muligvis er de heller ikke gamle nok - eller også er jeg heldig. OK, jeg prøver din "drag n'plop"-metode.
Mysterierne er de helt almindelige gule, og de er nok sultne, de kan slet ikke klare sig i konkurrencen om bundfoderet. Nå, jeg er bare heldig at få en ny plante i ny og næ.

PeterPan — 6. oktober 2006, 20:04

Vores algeproblem fortsætter desværre.

Vi ville meget gerne høre om der var en sugemalle som kan overleve i det hårde vand som der er i akvariet? Eller en anden alge ædende fisk som ikke bliver alt for stor.

Vi skal rense sten hver uge og sneglehusene kan vi jo ikke røre ved. Vi har skruet ned for fodder og op for vandskift og ned for lyset har sat et enkelt armatur i nu i stedet for det andet som giver væsentligt mindre lys. Ca. 18W.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.