200l akvarie - nybegynder - langt.
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Pydes — 2. oktober 2006, 23:58
Jeg anskaffede derfor efter et par uger et 200 liters akvarie. Hældte vand i og fisk i. Det kørte bare godt. Jeg havde ingen problemer.
Herefter købte jeg 2 alm. sugemaller og puttede i 200 liters akvariet. Efter ca. halvanden månedet syntes jeg det var lidt kedeligt kun at have guldfisk, så jeg købte 2 nye sugemaller (den ene var sprunget ovenud af akvariet), 5 rød neon og et guppy par.
Inden jeg nåede at komme hjem var hun begyndt at føde, og han guppyen åd ungerne så snart de kom ud, så jeg fik mega stress og proppede hunnen i 12 akvarie sammen med neon og en sugemalle. Det blev til 16 guppyunger. Gubbyhanner fik mega stress ovre hos guldfiskene, og sad og hev efter vejret under en sten, så jeg besluttede at flytte gubbyungerne til en fødenet hos guldfiskene og proppede hannen tilbage i 12 liters akvariet. På det tidspunkt var jeg lidt bange for at lade andre fisk gå sammen med guldfiskene.
Købte dog ugen efter 5 røde plantry og 5 sølv/blå plantry. Ned til guldfiskene og det gik godt.
Efter endnu en uger (med nok for få vandskift i 12 liters akvariet) begyndte fiskene at opføre sig underligt. Specielt gubbyhannen og de røde neon så lidt mærkelige ud. Jeg skyndte mig at nedlukke akvariet og putte disse fisk over til guldfiskene, og til min forbavselse, så faldt der ro på fiskene efter et par timer. Den ene neon gik for sig selv og gubbyhannen så mærkelig ud, så han kom i isolation i en netføde kasse, men tror det var for sent, ihvertfald døde han uden hale og en kæmpe hvid tot svamp på kroppen.
Mine indkøbte plantry havde lidt indkøringsproblemer, 2 af de røde gemte sig hele tiden, spiste ikke. Og et par dage i træk kunne fiske en død op. Det må have været stress måske.
Jeg begyndte så småt at finde ud af der er noget der hedder NO3. Begyndte at lave lidt flere vandskift.
Efter endnu et par uger var det tid til nye fisk, så jeg købte 3 guldbarbe (fik 6, så det var en fin handel), samt købte 2 nye gubby hanner.
Herudover købte jeg et powerhead på 1500 l/t (nok noget for stort). I med fiskene og i med powerhead (har en kæmpe blå svamp nedenunder). Desværre var udflow direkte over på gubby hunnen som stod alene i et fødenet, tror nok der er power på et powerhead på 1500 l/t. Fik det justeret, men nu gik gubbyhunnen i gang med at føde, for tidligt tror jeg. De kunne ikke rigtig svømme og lagde sig ned i bunden af fødenettet. Sådan var det ikke første gang, her farede de små unger afsted med det samme. 1 guldbarbe var meget sky og døde efter et par dage.
Det tog mig lang tid at finde ud af at guldfiskene stod under fiskekassen og 1. sugede madpakken af ungerne og herefter sugede ungerne helt ud af nettet. Nå men havde en glasakvarie på ca. samme størrelse.
Jeg stod og skulle afsted til københavn, så jeg lod min kone om at styre akvariet. Efter 3 dage kom jeg hjem fra københavn, og var stærkt utilfreds med akvariet. Der var nærmest olie på overfladen, temperaturen var steget fra 22 til 28 grader, og gubbyhunner så meget udmagret ud. Vandet lugtede heller ikke godt. Straks skiftede jeg 50% af vandet. Det var dog for sent for gubbyhunnen - døde efter et par dage. Købte dagen efter et målesæt, og fik følgende værdier:
PH 6,4
KH 3
GH 3-6
NO2 1
NO3 25
Værdierne var vist ok. Det går jeg ud fra. Står ikke noget på testsættet om hvad der er godt eller skidt.
Mine uger fra første kuld lever stadig (dog kun 5 stk. tilbage, fordi fødenettet var utæt) og 1 fra andet kuld.
Nu har jeg så en rød plantry der ser helt udmagret ud. Målte min vandværdier idag, ca. 1 uge fra sidste vandskift
PH 6,4
KH 3
GH 3-6
NO2 0
NO3 100
Jeg har følgende fisk:
Guldfisk 5 (ca. 10-14 cm) kender ikke køn
Sugemaller 1.1.
Bollon molly 1.1. (endnu et fejlkøb)
Rød plantry 1.2
Sølv plantry 4.1
Guldbarbe 5 kender ikke køb
Gubby 2.0 + 5 unger
7 forskellige planter.
1 powerhead med stort filter under
1 filterpumpe (vist til max 56 liters akvarie) med blå filtersvamp
1 luftfilter med keramik
2 luftsten
vand 22 grader uden opvarmning
Og her nogle spørgsmål:
1: Har jeg for mange fisk?
2: Hvis jeg flytter guldfisk, passer den resterene sammensætning så. Sådan ca.
3: Hvilke planter kan man bruge til at fjerne NO3, både planter i akvariet og nogle som kun får rødderne derned.
4: Har i problemet med netfødekasser, hvor de andre fisk hapser ungerne nedefra inden de kan svømme.
5: I hvilke leje skal NO3 ligge for at tilgodese både planter og fisk.
6: Passer mine vandværdier til fiskene
7: Får nok ikke skiftet vand så ofte (for besværligt) hvad skal så gøre.
8: Har selvfølgelig mistanke til at NO3 dræber fiskene eller de har haft stress.
9: Alle de spørgsmål jeg har glemt.
Tag jer god tid til at overveje at svare/læse.
På forhånd tak for alle bemærkninger.
elisabethen — 3. oktober 2006, 08:00
1. Du har ikke som sådan for mange fisk, men du har fisk i en hel forkert kombination sammen. Guldfisk er koldtvandsfisk, der sviner utroligt meget, og hører derfor kun hjemme i en havedam. Hvis du vil have dit akvarium til at fungere bare nogenlunde, bør du nok skille dig af med dem. De trives optimalt ved temperaturer under 22 grader, og alle dine øvrige fisk skal have varmere vand end det.
2. Ja cirka.
3. Hurtigtvoksende planter som fx Egeria densa og Hygrophilia polysperma, samt hornblad og andre flydeplanter er gode til at fjerne nitrat (NO3), men ellers fortynder man nitrat ved at lave ugentlige vandskift på cirka 25% - NO2 derimod, er meget mere giftigt end NO2, og den værdi skal være så lav som muligt, gerne nul. Det bliver den kun, hvis du har et ordenligt filter, hvori der er plads til en sund bakterie kultur.
4. Har ingen erfaring med det, men jeg ville foretrække at have et akvarium m masser af planter, og så lade den gravide hun svømme frit i det.. I tæt plantevækst skulle der nok være nogle unger, der overlevede, og det er temmeligt stressende for en hun at være fanget.
5. Puh, kan ikke helt ´huske det. For fisk; så lav som muligt, da nitrat hæmmer deres vækst. Men for planterne skyld må der godt være lidt et sted mellem 25-30 nok.
6. Din nitrat på 100 er helt sikkert for høj. Mon ikke din kone har overfodret imens du har været væk? Derudover ser det ok ud.. Du har noget dejligt blødt vand (lav GH) så du har faktisk potentiale til at lave et fedt akvarium. Du skal vist bare liiige sætte dig lidt ind i sagerne først.
7. Du skal skifte vand. 20-25% om ugen, afhængigt af fiskebelastningen. Gerne mere, hvis der er risiko for, at du måske overfodrer. Hvis du render rundt med spande, kan jeg godt forstå, at du synes det e besværligt... Købt en haveslange i stedet for, og lad den løbe fra akvariet og direkte ud i afløbet på badeværelset.. Så går det meget nemt.
8. Det lyder som om, at dine fisk har ført en lidt omtumlet tilværelse, så det kan godt være stress. Og i kombination med forkerte temperaturer. Mit råd: ud med guldfiskene og temperaturen op på 25 grader med et varmelegeme. Så kører du. NO3'en skal være meget høj før den ligefrem dræber, men det er ret sandsynligt at den stresser fiskene og hæmmer deres almene ve og vel længe før den dræber.
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Pydes — 3. oktober 2006, 12:43
Som jeg også frygtede, for høj NO3, og nok guldfiskenes skyld.
ad 6: mht. til et fedt akvarieum, kan du give et lille hint til hvad der kan laves i blødt vand. Har søgt lidt men ikke fundet noget på det.
elisabethen — 3. oktober 2006, 13:12
Hvis jeg var dig ville jeg starte helt forfra og re-think'e akvariet. Og så prøve at lave en mere spændende og harmonisk fiskesammensætning. Find en eller anden "hovedfisk", det kunne fx være en dværgcichlide eller en gurami-art, og find så ud af hvilke andre fisk der passer til i størrelse og temperament.
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Pydes — 4. oktober 2006, 00:30
Tak for kommentarerne. Jeg kan godt se, at jeg var/er meget grøn, hvilket er grunden til mine problemer. Mit nuværende 200 liters akvarie et gammelt grimt arkvarie, som jeg har i kælderen, som er rent hygge til mig selv. Håber jeg må få et arkvarie i stuen, men må nok hellere undersøge det lidt nærmere inden jeg går i gang med det projekt, for at være sikker på hvad der skal i, og hvordan jeg skal gøre.
elisabethen — 4. oktober 2006, 08:57
Mvh.
Elisabeth Schrøder
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.