A. crispus - begravelse af rhizom?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

AndreasDK — 4. oktober 2006, 09:15

Jeg har netop fået 4 Aponogeton crispus løg (ovale rhizomer) og skal plante dem i aften, men kommer helt i tvivl om hvorvidt knolden (rhizomet) må begraves eller om det evt. skal begraves halvt.
Har ikke kunnet finde svar på hverken nettet eller Tropica, hvilket får mig til at tro de skal begraves helt, men vil gerne lige være sikker.

Nogle der har erfaringer med spaghnum under disse rhizomer som næring? Læste nemlig på nettet at de voksede bedst i enten næringsrigt sand eller spaghnumbunde (spørg mig ikke om kilden, men det er indenfor de første 3 svarsider på Google "Aponogeton crispus").

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

wasabi — 4. oktober 2006, 09:32

Puha da. Da der stod begravlese og jeg ikke ved hvad en rhizom er, blev jeg helt ked af det...er der nogen der er død? Jeg kan dsv ikke hjælpe dig med det...men er glad for, at der ikke var nogen der var død!
Kærlig hilsen
wasabi

Janne — 4. oktober 2006, 10:36

Jeg tror, jeg ville lægge dem "på siden" halvt nede i sandet/gruset. Så er du på den sikre side.

Mvh.
Janne

AndreasDK — 4. oktober 2006, 11:43

#3

Hvorfor vil du lægge dem på siden?
De er næsten helt ovale og der er blade/anskud til blade i den ene ende og begyndelsen til rødder i den modsatte.

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Janne — 4. oktober 2006, 12:44

Ahh... Så har det været en anden Aponogeton, jeg har haft fat i; de var sådan aflange i det, så dem ville jeg have lagt på siden. Dem du har, ville jeg så nok plante, som man planter Crinum-løg, dvs halvt nede i bundlaget og halvt oppe. Igen for at være på den sikre side, så det ikke rådner.

Mvh.
Janne

jery — 4. oktober 2006, 12:50

Har haft dem med mellemrum gennem årene og har altid sat løget en lille tredjedel ned i bundlaget; det har fungeret upåklageligt.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.