Nystartet 60l af nybegynder

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Dubja — 6. oktober 2006, 00:18

Jeg kan stadig huske hvor hyggeligt det var at have akvarie da jeg var lille, og nu har jeg så impulskøbt et brugt 60l akvarie. En 100 mand for et akvarie med alt det tekniske der virker, så kan det vidst ikke gå helt galt. Det er (rimeligt) rent nu, og står bare og venter på at opfylde sin eksistens formål. Imorgen går turen ned i byen for at finde de par ting jeg mangler for at kunne få det fyldt med vand og delvist dekoreret. Mangler nu også noget at stille det på, men man er vel hittepåsom, så mon ikke jeg finder ud af noget.

Foreløbigt er planen at jeg vil have nogle Kakadu DværgCiclider i. Ja jeg er altså ikke så god til det der latin, så foreløbigt bliver det de danske betegnelser. 2 stk. medmindre folket mener akvariet kan klare 1 han og 2 hunner? Derudover sikkert et guppy par eller to til at lave snacks til mine ciclider. Jeg har også overvejet nogle pansermaller, men nu ser vi. Forslag er self altid velkomne. Jeg har læst mig frem til at cicliderne ikke er så kræsne med omgivelserne, så mht. bund, sten osv tror jeg bare jeg improviserer imorgen.

Ved ikke lige om mit digital kamera er godt nok, men det vil vise sig. Vil i hvert fald prøve at få nogle billeder ind, når jeg når til et punkt, hvor der er noget at fotografere. Synes selv de der akvarieføljetoner er ret sjove at læse, og siden jeg er en god, og ansvarbevidst, samfundsborger, vil jeg give lidt tilbage til samfundet(hjemmesiden)

Hygge
Anders

Krammeholdet — 6. oktober 2006, 00:29

Hej Anders
Lyder som et fint lille akvarie du er ved at få indrettet dig. Med hensyn til dine Kakadu tror jeg du skal starte med 1.1. Men husk nu at vente med at smide fiskene i til at akvariet har stået med planter og vand og fået oprettet en ordentlig bakterie kultur.
Hvis du vil have pansermaller skal du huske at dit bundlag skal være fint, så panser basserne ikke få slidt deres følere i stykker når de roder efter ting i bunden. En trærod er også altdi god at have i et akvarie, enten som en dekorativ genstand eller hvis du overvejer at anskaffe dig nogle sugemaller.
Hvis du skulle gå hen og ville have sugemaller f.eks Ancistrus? så skal du bare sige til, så kan vi sikkert godt finde ud af noget. Du kan bare sende en mail eller over det interne system...

Mvh Bo

Dubja — 6. oktober 2006, 00:43

#2 Jeps, akvariet kommer self til at stå et stykke tid inden det sjove kommer i. Og tak for tilbudet. Havde egentligt også tænkt mig at finde mig en rod af en art. Det kan sagtens være at det bliver en malle eller to i stedet for pansermaller. Det eneste jeg er fastlagt på er Kakaduerne og så et eller andet til toppen af akvariet. Men det ser vi på når jeg når så langt.

Hanxa — 6. oktober 2006, 10:36

husk også en masse huler og gemmesteder, både til kakadu og pansermallerne

Hanxa — 6. oktober 2006, 11:04

Jeg har forresten også et apistogramma cacatuoides ORANGE FLASH ynglepar hvis du er interesseret. de kan købes om 2-3 uger.
bare smid en mail

mvh
hanxa

Dubja — 6. oktober 2006, 11:45

#5 Jamen det lyder jo forrygende. Har du tilfældigvis et billede af dem? Det bliver sikkert også deromkring jeg er klar til at få dem i akvariet. Er det hjemmeavl eller hur?

Nu har jeg så været nede ved fiskehandleren. Og sådan nogle rødder er godt nok dyre syns jeg. Har i hvert fald aldrig givet 65 kr for en pind. Vil nu gerne have en i akvariet, så er der nogen der har et trick til at skaffe dem gratis/billigt modtages det med kyshånd. Man er vel fattig studerende.

Tror jeg drøner en tur ned på stranden og ser hvad der findes af sten dernede.

Hygge
Anders

Dubja — 6. oktober 2006, 13:14

Spørgsmål... Mit akvarie er 60cm bredt, men det eneste bord jeg lige umiddelbart kan finde er kun 50cm. Hvor stort et problem er det? Ricikerer jeg at akvariet går i stykker?

Krammeholdet — 6. oktober 2006, 13:23

Kan du ikke bare finde en plade at ligge ovenpå? Hvis det var mig vil jeg nok helst undgå at det sotd ud over kanten...
Når du synes det er dyrt at købe rødder og for den sags skyld andre ting, så bør du lige tjekke priserne i de forskellige akvarieforretninger der i Århus. Kan sige at priser svinger rigtigt meget i forhold til hvor du køber fisk og tilbehør.

Mvh Bo

Krammeholdet — 6. oktober 2006, 13:28

du kan få nogle billige rødder og grus hvis du går ind under annoncer på forsiden og så ind under akvarier og tilbehør og vælger århus Amt - dato den 28/9 er der en der sælger en stor portion rødder og grus for 100 kr hvilket er billigt. Kan selfølgelig ikke garantere at han har det endnu...

Mvh Bo

Dubja — 6. oktober 2006, 13:46

Takker. Jeg kigger lige på det. Jo jeg kan sagtens lave en plade at ligge imellem. Det er self ikke optimalt at akvariet rager ud over kanten, men kunne ikke finde noget bedre egnet i de genbrugsforretninger jeg kiggede i. Det er nu heller ikke mere end 4-5cm i hver ende det rager ud, og det står ikke et udsat sted.

Jeg har lidt ondt i finanserne den her måned, så måske jeg bare skulle vente til der går penge ind med at købe tilbehør. Man bliver jo bare lidt ivrig efter at komme igang ;-) Gruset er købt, så kan få det op at køre. Mht. sten tror jeg jeg tager ud til de gamle og går en tur rundt langs nogle af markerne derude for at finde sten. Stranden gav i hvert fald ikke pote.

Jeg har også lige et spørgsmål mht filteret. Nu har jeg jo købt brugt, og det er rimeligt beskidt indeni. Filteret hedder Vita Tech og har serienummer 03041. Der står også type 300 nedenunder det. filtermaterialet er noget der ligner skumgummi med store lufthuller. Det er vildt beskidt, og mit spørgsmål er så om jeg bare kan rense det, eller om jeg skal købe et nyt indlæg? Det har været "tørt" i 3 dage nu.

Krammeholdet — 6. oktober 2006, 13:58

du kan sagtens rense det, så længe det ikke er så gammelt at det falder fra hinanden. Skal godt nok indrømme jeg ikke lige kender den der model, men kunne ikke forestille mig at den skulle være så meget anderledes...

Mvh Bo

Dubja — 6. oktober 2006, 14:15

Har fundet nogle tråde på et par norske akvarie fora som omtaler det i rosende vendinger, og som siger det sagtens kan renses.

Tak for al hjælpen. Jeg har lige et sidste spørgsmål, så tror jeg jeg er ved at have styr på det foreløbigt. Når nu jeg har grus og vand i, og har sat varmelægeme, filter og pumpe til, kan det så betale sig at "fodre" et par gange for at få bakterierne igang? Altså filteret bliver sikkert ikke 100% rent så beskidt som det er, så tænkte det måske kommer helt af sig selv?

Janne — 6. oktober 2006, 14:37

Jeps, det kan godt betale sig at fodre en smule for at få bakterierne i gang. Så har de lidt at leve af, indtil du begynder at sætte de første fisk i, og de kan bedre følge med, når så fiskene kommer.

Mvh.
Janne

Dubja — 6. oktober 2006, 15:04

Ok. Takker. Tror sgu alligevel jeg har fundet et møbel der passer. Det kan holde til mine 90kg, så mon ikke et 60l akvarie også duer ;-). Det er møggrimt, men tilgengæld har jeg haft det siden jeg var barn, og man kan stadig se grønne og røde farvestift streger på siden, fra da jeg prøvede at finde ud af, om jeg skulle være kunstner i den unge alder af 5 eller 6.

Dubja — 7. oktober 2006, 15:20

Så er der grus og vand i akvariet. Det hele synes at fungere. Der er godt nok en del flere ridser i glasset end jeg vidste, men det går nok, hvis jeg bliver lige så bidt af det som da jeg var barn, køber jeg et nyt, måske større, senere og omdanner det her til yngle/karantæne whatever akvarie.

Nu har jeg så lige et spørgsmål til luftstenen... Er det standard at man altid bruger den? Lige nu vil jeg tro at den forlænger den tid det tager for vandet at blive klart, men er jo ret grøn?

Hygge
Anders

Dubja — 7. oktober 2006, 20:28

ups. forkerte filtype. Prøver igen.



Dubja — 7. oktober 2006, 20:33

Jæsus... Så skal jeg også skrive hele indlægget igen... Gah

Nå... Ceratophyllum demersum eller lignende dækker for teknikken og skaber to klumper af grønt i hjørnerne. Imellem disse klumper og bagved stenene forestiller jeg mig enten et par bregnelignende planter(evt javabregner), eller en rod med Javagræs på. Der kan evt også være javagræs på en eller to af stenene. Stenene danner 3-4 huler plus de to halve kokosnødder. Enten er forgrunden bar, eller der er et par små lave planter.

Foreslag til alternative planter er velkomne, og ja kommentarer generelt. Hurtigt spørgsmål. De der bobler på glasset i mit nystartede akvarie går vel væk med tiden?

Hygge
Anders

Dubja — 7. oktober 2006, 20:38

Mener self Javamos

risalit — 8. oktober 2006, 14:37

Hej Anders
Har selv lige startet et akvarie i samme størrelse. Boblerne i mit forsvandt ganske stille, men til sidst købte jeg en magnet renser og fjernede de sidste.

/Lennart

fnal — 8. oktober 2006, 21:35

Pas på med de magnet rensere...de kan ridse akvariet temmelig meget hvis der kommer den mindste sten/sandkorn imellem...

Lyder forresten super godt med akvariet Anders. Du har vist gang i noget godt der....

mvh Nanna

Dubja — 8. oktober 2006, 22:02

#20 tak tak. Håber at have sten og i hvert fald nogle af planterne i sidst på ugen. Tror faktisk akvariets tidligere ejere har ridset det med magnetrenser. Ser i hvert fald sån ud, og der var en med. Den smed jeg nu ud som noget af det første.

Dubja — 11. oktober 2006, 11:52

Så har jeg endeligt fået taget et par billeder. Der er kun grus og nogle sten i indtil videre, men imorgen skulle der gerne komme nogle planter i. Har ombestemt mig lidt mht til layoutet. Tror det bliver en javabregne foran filteret og to på sten i midten af baggrunden. På det bare område til venstre vil jeg have hornblad, vandpest eller lignende fastsat i bunden. Gerne nogle lange nogen der også kommer til at ligge i overfladen i venstre side.

Lyset er lidt underligt på det første billede, og det andet er lidt mørkt. Prøver igen i aften med lyset slukket.



Dubja — 11. oktober 2006, 11:53

det andet billede



Dubja — 16. oktober 2006, 13:04

I fredags kom jeg planter i. De har nu ikke synes at trives i weekenden, så læste lidt op på det. Jeg har nu skiftet lysstofrøret(stor forskel), hældt lidt gødning i, og skal til at lave et hjemmelavet CO2 gær "anlæg". Jeg kunne godt tænke mig lige at prøve at give planterne en ordentlig start. Og siden jeg ikke får fisk i før om et par uger(måske et par guppyer om en uges tid) risikerer jeg heller ikke at myrde mine fisk hvis CO2'en slår fejl på en eller anden måde. Jeg skal også have fundet noget sort pap til baggrunden, men det kommer vel. Hvis ellers jeg kan rede de tre planter i baggrunden og foran filteret, og få dem til at vokse, mangler akvariet bare en halv kokosnød i venstre side, så er det faktisk klar i første omgang. Jeg er gået lidt væk fra roden, synes egentligt det umiddelbart er pænest bare med stenene.

Tror jeg forsøger mig med lidt blødt vand via oxalsyre eller regnvand ude fra mine forældre hen af vejen. Men det kommer senere.

Jeg har vedhæftet et par billeder.



Dubja — 16. oktober 2006, 13:05

det andet



Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.