Lavt og aflangt akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

thomasclausen — 24. oktober 2006, 00:15

Godaften

Jeg har (og har haft flere) ferskvandsakvarier, så er ikke helt grøn på det her område, men langt fra nogen ekspert!

Jeg var egentlig ude for at kigge efter et akvarie som jeg overvejer at starte saltvand i, og da jeg så var rundt ved de forskellige dyrehandlere for at se hvad akvarier i helglas løb op i, så så jeg et lavt og aflangt akvarie på 88l 25x35x100 cm (HxDxL - bare ca. mål - passer sikkert heller ikke med antal liter).
Syntes egentlig det så ret fedt ud og tænkte straks at det da egentlig kunne passe rigtig godt til mine Lamprologus ocellatus (sneglehuselegere).

Senere kom jeg til at tænke på hvorfor jeg ikke havde set et så lavt og aflangt akvarie før, og så til spørgsmålet - er der nogle praktiske grunde til det eller hvad er grunden til at akvarierne som regel ikke er så aflange i forhold til deres højde?

Mit eget umiddelbare bud er at det er fordi der ikke ville være særlige meget plads til fisk i de forskellige zoner, men også lidt af hensyn til dekoration som sten, planter osv. der ikke ville kunne bygges op særlig højt!

Håber alligevel der er nogen, der kan hjælpe mig med mit spørgsmål!

Med venlig hilsen
Thomas Clausen

helene — 24. oktober 2006, 00:43

kunne forestille mig at filtrering og cirkulation kunne være besværlligt. Jeg har også set sådan et langt et engang, det var ca. samme bredde - lidt mindre højt, og så to meter langt, - det var rigtig flot, og jeg kunne også godt tænke mig at man kunne få noget spændende ud af sådan et. Og jeg tror såmænd også godt man kunne løse problemerne, f.eks. måtte man nok have to pumper for at få cirkulationen til at fungere, - altså en på midten måske.
Jeg kunne se for mig et smukt akvarie fyldt med masser af guppyer - det ku være sjovt ... men ja, jeg tror man skulle bestemme sig for en type, ikke et sædvanligt selskabsakvarie med alle mulige fisk i. Eller sneglehuslejere ku sikkert også være fint, der kunne være en del kolonier i sådan et langt et ...

Mvh.
helene

Bjarne — 24. oktober 2006, 01:11

Hej
Et akvarie med disse mål, er nok det mest perfekte malleakvarie man kan få, jeg har flere special-lavede effectline akvarier lavet i disse mål dog kun 80 cm lange. De er udelukkende til maller. Akvariet ville også være perfekt til at dele i 4 stk, til at avle corydoras.

De bedste hilsner
Bjarne

Digeldauer — 24. oktober 2006, 01:28

Heejsa
Jeg er ved at få bygget saltvand, ved Tropeakvarier i Silkeborg
lige de mål du vil ha , huller overløb og bølgebryder
no problems

mvh Claus

TO — 24. oktober 2006, 09:30

#4 hvad koster det dig per liter at få bygget hos Tropeakvarier?

Jeg er selv ved at overveje specialbyg, blot lidt det omvendte af, hvad Thomas efterspørger, dvs. et relativt højt akvarie, ca. 80 l. x 50 b. x 60 h., der skal bruges som paludarium.

Thomas

Leif — 24. oktober 2006, 11:31

Sådan en lang, lav sag ville jo også være perfekt til at skabe en "skovbæk-biotop" med godt med gennemstrømning, store sten og nogle få planter (Vallisneria?), så man rigtigt kan se strømmen i bækken.
Mvh Leif
PS: Målene passer meget godt med literne - giver 87,5 l.

thomasclausen — 24. oktober 2006, 19:10

Claus >> jeg har faktisk stillet næsten det samme spørgsmål på et forum om saltvand og der fik jeg ellers at vide at det var en meget dårlig ide bygge saltvandsakvarium i så lavt et akvarie, men det skal jeg ikke kunne bedømme har minimal kendskab til saltvandsakvarier.

Med venlig hilsen
Thomas Clausen

KasperK/Lolland — 24. oktober 2006, 20:33

Jeg har ikke den store kendskab til saltvandsakvarier, men hvorfor i alverden skulle det være en dårlig ide, at bygge lange lave akvarier? At det måske ikke nødvendigvis er det letteste at indrette, er en ting, men til f.eks kutlinger og fladfisk må det vel være tæt på ideelt?

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.