Så er det slut med at købe guppyer!

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

CatfishDK — 24. oktober 2006, 13:32

Ja, det skulle ellers være en af de nemmeste fisk at holde, men jeg må bare være uheldig.
Indtil videre har jeg ikke prøvet at have en guppyhun der overlever efter en enkelt fødsel. De bliver helt krumrygget og hænger med bagpartiet for langsomt at sygne hen. Flere af ungerne er helt deforme i skelettet. Det er alle guppyer som er købt ved dyrehandlere, altså ikke privatopdræt.

Så jeg gav det lige en chance til og købte på auktion 2 forskellige stammer (fik desværre ikke fat i hvilken type.....se billeder) og tænkte at de måtte være lidt mere robuste.
Kom hjem med dem og fik dem over i mit karantæneakvarie (alle vandværdier er ok) i søndags. Her til morgen er hele den ene stamme (den blå) døde!!!! Tilbage er en rød han og hans 2 hunner som er fuld af liv.

Træls at stå op til foruden at man føler sig som en fiasko ved ikke at kunne holde liv i sådan en nem fisk. Må heller holde mig til platyer og mollyer som virker meget mere robuste.

Beklager det frustrerede opstød, men havde lige behov for at komme af med det&.:-)

Mvh.
Liz Hansen



CatfishDK — 24. oktober 2006, 13:33

Og så den røde han.....

Mvh.
Liz Hansen



donT aka Fisken fra AS — 24. oktober 2006, 13:39

godt råd er at skrive inde på guppy klubbens side. Jeg går ud fra at det er fra dem de 2 stammer kommer fra og de vil hjælpe dig med dette problem hvis det er mugligt

mvh

Jan

CatfishDK — 24. oktober 2006, 13:40

Okay Jan, tak for tipset...:-)

Mvh.
Liz Hansen

Opfer — 24. oktober 2006, 13:42

Jepp kender godt følelsen. Mine guppyer dør også for mig for tiden og de skulle være så nemme og få til at yngle.. bare ikk mine.. og man bliver sku lidt trist over det.. Men surt at du har givet helt op...

De bedste hilsner
Opfer

CatfishDK — 24. oktober 2006, 13:45

#5 Trøster da lidt at du også har prøvet det, selv om det også må være træls for dig. Nu har jeg så mange andre arter jeg koncentrerer mig mere om, men der findes så mange flotte guppyer som, for mig, vil give lidt liv og farve i mine akvarier.

Mvh.
Liz Hansen

Opfer — 24. oktober 2006, 13:48

Jah kan bestemt godt følge dig.. Hvis en dag jeg finder ud af hvorfor de er sådan og hvad man kan gøre ved det, så skal jeg nok give dig besked 😉
Jeg har snakket med en forhandler om det, der fortalte at man gennem de sidste 80 år har avlet på guppyer efter former og farver og det skulle, efter hans mening, havde ødelagt dnaen.. generne om man vil.... Ved ikk om det passer, men lyder da meget rigtig...
Men nu er jeg blevet lovet af Wasabi herinde fra at hun vil finde mig nogle gode stærke guppyer og så prøver jeg eeen gang til.. Men er nok nået dertil at hvis ikke det lykkedes så dropper jeg dem også 🙁

De bedste hilsner
Opfer

CatfishDK — 24. oktober 2006, 14:03

#7 Hm, findes nok ingen trylleformular...:-) Vil da slet ikke prøve at gøre mig klog på det, men synes også det lyder meget rigtig hvad han siger.
Håber du får bedre held med de næste så...:-)

Mvh.
Liz Hansen

Dubja — 24. oktober 2006, 14:07

Måske du skulle prøve nogle guppyer i vildform? Dem er der da i hvert fald ikke avlet helt så meget på

CatfishDK — 24. oktober 2006, 14:27

#9 Tak, det vil jeg da skrive mig bag øret....:-)

Mvh.
Liz Hansen

brib — 24. oktober 2006, 14:53

Jeg kan kun være enig i at Guppyen er blevet en problemfisk.

Jeg har opdrættet dem i mange år, og specielt de sidste 5-6 år har jeg haft svært ved at finde nogle som er stabile nok. Enten får ungerne klisterhaler, eller også bliver hunnerne pukkelryggede.

Om det er fiskene der er noget galt med eller om det er vandet i huset , kan jeg ikke give nogen forklaring på.

De røde der har jeg dog ingen problemer med .



Mvh.
stig/Lolland



CatfishDK — 24. oktober 2006, 16:28

#11 "Godt" at høre at selv I garvede kan have problemer. Det du beskriver er også det jeg oplever.

Mvh.
Liz Hansen

thues — 24. oktober 2006, 16:52

Manglende udvælgelse gennem generationers avl vil give problemer. Derfor er sortering (og først og fremmest bortsortering) alfa og omega, hvis man vil opbygge stærke stammer. Det gør kulturopdrættere - omend med det formål at fremavle bestemte former og farver. Opdrættere af diverse naturformer gør det ofte også - dels ved at sortere individer fra (for eksempel med skæve rygge) eller ved at udsætte stammen for nogle belastninger, der gør, at de "dårligste" dør. Begge dele er med til at give ganske stærke stammer.

Problemet er ofte, at der er foregået et masseoipdræt med henblik på salg, hvor der ikke er sorteret ordentligt - og hvor gener, der aldrig ville have en chance hverken i naturen, hos kulturopdrætteren, hos opdrætteren af naturformer eller hos den seriøse opdrætter af "konsum-guppyer", pludselig ikke bare overlever, men bliver brugt til avl - generation efter generation. Konsekvenserne er tydelige og tæt på det katastrofale. Midlet - også når det er gået næsten helt galt - er udvælgelse, udvælgelse, udvælgelse...enten direkte eller indirekte !

I øvrigt hører guppyer generelt ikke til de nemmeste fisk. Det er efter min mening lidt en myte. Det er muligt at lave meget store opdræt på den - og derved udbrede den voldsomt - men det er ikke helt det samme. Hvis vi tager ungefødende tandkarper er platy nok generelt de nemmeste fisk - men også de skal som alle andre bydes de rigtige vilkår (og det gælder både naturformer og kulturformer). At holde levende dyr stiller altid krav - og tingene går sjældent helt af sig selv. Det er vel også en af udfordringerne :-)


De bedste hilsner
Thue

MB — 24. oktober 2006, 16:58

Det er SÅ øv :-(

Jeg har også opgivet at holde guppyer nu - har prøvet ad flere omgange og mange forskellige steder :-( Stort set alle ender med pukkelryg eller klisterhaler. De jeg har pt, er de der har overlevet allerlængst af alle, de er fra før sommerferien. De har klaret sig fint, men nu er en netop død efter at være muteret til pukkelryg. Så dør resten er det slut med at købe de ellers så kønne guppyer.

Jeg aner ikke lige hvad der sker, for da jeg var barn, var det netop guppyer alle havde, og den var kendt som en nem begynderfisk.

Hilsen
May-Britt N. Christensen

jimvalentin — 24. oktober 2006, 17:16

Hey,

det er da godt nok lidt trist, må man sige... Har selv haft guppyer, hvoraf nogle har været meget robuste, mens andre næsten døde da de kom i akvariet, og hvorfor ved jeg ikke. Jeg har så også flere gange oplevet det med den deforme ryg fra egen avl, og ved ikke helt hvorfor det opstår, men det kaldes scoliosis, så prøv da at søge lidt på det.

Mvh

Jim

jimvalentin — 24. oktober 2006, 17:17

Her er bla. lige et link, dog hvor det er fra mennesker: http://en.wikipedia.org/wiki/Scoliosis

thues — 24. oktober 2006, 17:25

Nu er det nok alligevel nemmere at sortere blandt guppyer end blandt mennesker..

Et eksempel på, hvad "indirekte" sortering kan være, kan ses her - hovedprincippet er at opstille fysiske krav til stammen:
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=57

Direkte sorterinng er selvsagt at fjerne indvider - for eksempel dem med deforme og skæve rygge (men selvfølgelig også andre deformiteter).


De bedste hilsner
Thue

Flemming Jensen — 24. oktober 2006, 17:27

Hejsa
Jeg er da træt af, at dine guppyer dør, især da dem der er købt under Århus messen..........
En af vores dvs. DGK hensigts erklæringer, er at hæve standarten og variationen af guppyer i Danmark, og vi bruger ingen hokus pokus, jeg havde utallige spørgsmål om farvefoder, og UV lys, vandtilberednings midler mv. på messen, og jeg svarede som sandt er, at jeg....... og så vidt jeg ved heller ingen andre af klubbens medlemmer bruger den slags.
Men det hjælper jo desværre ikke så meget, det er mig der har opdrættet begge de to typer du har billeder af, den første er en genetisk Blond... Halvsort/Gul den anden en genetisk Blond ....Halvsort/Rød, blond er fiskens grundfarve, det andet er dækfarverne, desværre eller heldigvis for mig, har jeg overhovedet ingen problemer med de to stammer, ingen syge døde eller døende fisk, men derfor kan jeg naturligvis godt have noget alligevel....
Desværre har jeg et bedre gæt, og også hvorfor det er opstået, opstillingen var som sådan noget altid er lidt hektisk, og jeg kom ved en fejl til at tage en forkert palletank, den indeholdt blødt vand, og jeg fik fyldt rigeligt af dette vand i tanken, inden jeg opdagede fejlen, og fik efterfyldt med noget almindelig ledningsvand, dvs. at fisken fra rimelig hårdt Århus vand, kom i blødt vand i et par dage, inden den endte i din tank med almindelig vand igen. Jeg mente ikke at det var et problem, da fisken her i huset er rimelig hårdfør, men det er en hård behandling, og sansynligvis også for hård, og jeg må også lige indskyde, at du ikke er den eneste, for hvem det er gået galt.
Jeg vil naturligvis gerne råde bod på problemet, og såfremt du skulle komme til Århus, så kan du få nogle erstatnings fisk, de har så heller ikke været udsat for den samme stress......

MVH
Flemming S Jensen

thues — 24. oktober 2006, 17:33

Det lyder som en god, jordnær forklaring i det konkrete tilfælde. Jeg er helt sikker på en høj kvalitet af fiskene hos Flemming (selv om der i øvrigt er emner, vi måske ikke er helt enige om - måske i virkeligheden mest fordi vores tilgang til hobbyen har to forskellige udgangspunkter).

Derfor: Tag roligt mod det tilbud !

De bedste hilsner
Thue

CatfishDK — 24. oktober 2006, 18:07

Nu var det ikke for at hænge nogen ud eller ?fiske? efter kompensation at jeg oprettede denne tråd&
Blev bare lidt ked af det (de der skrækkelige omsorgsgener&hehe) da det igen endte med dødsfald. Og så frustrationer over om det kun var mig der oplevede dette.

I skal alle have tak for de mange uddybende forklaringer. Det kan være lidt svært at overskue når det ikke kun er én art man interesserer sig for.


Mvh.
Liz Hansen

Finkeldinken — 24. oktober 2006, 18:13

God service, Flemming! Og herligt at se, at du er helt ærlig omkring dette - det er super forretningsånd, syns jeg! 🙂
Liz: Se nu dér! Du har da bare været usædvanlig uheldig med de gupser!
Jeg håber, at Flemmings gode forklaring og dine tilbageværende ihoplaguppyer fra udstillingen giver dig mod til liiige at give den et sidste skud! For det er bare en superskøn lille fisk 😀
(Er lige blevet hooked på dem igen efter en pause!)

De bedste hilsner
Lise

CatfishDK — 24. oktober 2006, 18:22

#21 Ja, du har helt ret i at det er god forretningsånd..:-) Har skrevet til Flemming inde på DGK's hjemmeside.
Og, ja, lad os håbe at de sidste holder et stykke tid.......har altid syntes at disse typer af guppyer er nogle af de flotteste..:-)
Mvh.
Liz Hansen

brib — 24. oktober 2006, 21:20

Som # 17 nævner, er sortering et "must" for at få nogle solide fisk.

Det kan virke brutalt at hele kuld unger aflives pga en eller anden defekt , som fisken nok kunne leve med.

Men uden den hårde sortering, ender man bare et sted hvor man helst ikke skal ende. Nemlig med at alle stammerne ligner L...

Pt. Har jeg et par tusinde unger, og indtil videre er der ikke de store problemer med dem.

Iøvrigt undrer jeg mig over at de Guppyer man ser i handlen bliver mindre og mindre. Jeg avler efter større og større istedet, og de gæster jeg havde sidste weekend kommenterede da også, at mine Guppyer havde samme størrelse som Guppyer havde i "gamle" dage. :-)

Mvh.
stig/Lolland



Flemming Jensen — 24. oktober 2006, 21:52

Hej igen
Jeg tog bestemt ikke hansenshus indlæg som uberettiget kritik, personligt ville jeg have haft det nøjagtig på samme måde, så der er bestemt ingen "bad feelings" på den konto.
MVH
Flemming

CatfishDK — 25. oktober 2006, 00:13

#23 Min lokale dyrehandler har sit eget private lille akvarie hvor han har en del guppyer gående og hunnerne er kæmpestore. Som dine gæster sagde: ligesom i gamle dage...:-)

#24 Dejligt at høre, og tak igen for dit flotte tilbud...:-)

Mvh.
Liz Hansen

Line — 25. oktober 2006, 09:32

Hej

Jeg sagde ikke noget, da der kom så mange gode forklaringer - og jeg virkelig ikke er guppy ekspert.

Jeg havde hele tiden blödt vand i tankerne. Jeg oplevede nemlig det samme, efter vi kom til CH.
Især det pukkelryggede frustrerede mig. Vandtests afslörede, at vandet var snotblödt.
Ikke lige noget en betonvand vant dansker tænkte på 😀

Jeg begyndte at ophærde vandet - og problemet forsvandt.

Så vidt jeg ved, er der også temmelig blödt vand omkring ålborg ?

Hilsen
Line Sörensen

Flemming Jensen — 25. oktober 2006, 15:52

Hej Line
Blødt vand er som sådan ikke et problem for guppyer, faktisk var der for nogle år siden en der benyttede blødt vand hos hans guppyer i en periode af opvæksten, problemet er de pludselige skift.
Jeg har indtil videre hørt fra 4 personer, der har problemer med guppyerne fra udstillingen, og det irretere mig helt vildt, det ser ud til at hannerne er hårdest ramt, og heldigvis er det kun en enkelt og måske to af salgstankene der blev ramt, men det er kun en lille trøst.
MVH
Flemming

jonas — 26. oktober 2006, 17:59

Måske det med vandet var det samme i alle 4 guppy salgsakvarier der var på standen eller hvor mange der nu var.

Jeg købte 2 par "røde" på messen som kom i et akvarie for sig selv fredag aften uden andre fisk i. Desværre var begge hannerne døde om søndagen. De var dog ikke opdrættet af dig, da jeg spurgte til navn på opdrætter.

Men de 2 hunner lever og er nu meget aktive i akvariet.

Men man kan jo aldrig holde for at der sker dødsfald når man flytter fisk og det må man acceptere.

Flere skriver de ofte har problemer med guppyer de køber hos forhandler. Det har jeg ikke haft. Jeg købte nogle i april til et rent guppy mix akvarie, og de ynglede villigt. Ungerne er for længst voksne og især hunnerne er blevet mega store. Dem jeg har tilbage nu er alle egne unger som er vokset op, på nær en jeg købte senere og som skulle være en endlers guppy han med spyd hale, eller hvad det nu hedder. Sjovt at se, at en af ungerne helt sikkert har denne som endlers som fader, da den har samme specielle farve aftegninger. Det ser dog ud til at ungen får almindelig vifte hale, eller hvad man nu kalder det.

Mvh.
Jonas

CatfishDK — 4. januar 2007, 22:51

Efter der pludselig opstod sygdom i familien med efterfølgende dødsfald, fik jeg desværre ikke afsluttet denne tråd. Syntes dog lige jeg ville poste et lille indlæg og fortælle at de overlevende genetisk Blond ....Halvsort/Rød (1 han og 2 hunner) lever i bedste velgående og har fået en masse unger...:-)
Så det er ikke slut med guppyer lige nu...;-)

Og et forsinket godt nytår til alle...:-)

Mvh.
Liz Hansen

Opfer — 4. januar 2007, 22:56

Nåh så var der en lykkelig slutning på denne historie 🙂 Det var godt.
Held og lykke fremover 😉

De bedste hilsner
Opfer

Flemming Jensen — 5. januar 2007, 00:00

Hej Liz
Det glæder mig at det kun gik halvt galt.

MVH
Flemming

CatfishDK — 5. januar 2007, 00:11

#30 Ja det er dejlig når det ender godt. Håber dit held med guppyerne også har vendt sig.

#31 Er igang med at sortere lidt ud i det jeg har, så måske der kunne blive plads til lidt genetisk Blond... Halvsort/Gul. Det var jo den jeg faldt mest for fra starten....:-)
Men må sige at det er en fryd at se den Halvsort/Rød han, hvordan han passer på sine damer. Har desværre været nødt til pga pladsmangel, at flytte dem sammen med nogle mixed blandinger desværre, men regner med at de kommer til at gå for sig selv meget snart, så der ikke bliver flere krydsninger. Men hannen lader ikke de 2 andre hanner komme i nærheden...:-)

Er det forresten ikke noget med at der går op til ½ år før de får farve, når de er halvsort/rød?

Mvh.
Liz Hansen

Flemming Jensen — 5. januar 2007, 21:11

Hej Liz
Når jeg får gang i den blonde halvsorte gule og kommer op i dit område skal jeg medbringe nogle til dig....
Nej der går højest en måneds tid, måske lidt mere inden de begynder at få farver, det kommer naturligvis også lidt an på hvor hårdt de fodres op, men ellers har du ret rødt farver relativt langsomt ud hos guppyer.

MVH
Flemming

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.