Kan et filter der aldrig står under vand, fungere?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lois — 25. oktober 2006, 12:41

Har et akvarie stående hvor filteret så at sige er indbygget i armatueret. Vand blir ved hjælp af et powerhead transporteret op i armaturet, hvor det gennem et "udløbsrør" (som man kender det fra et udvendigtfilter, det lange rør med en masse småhuller) bliver spredt over filteret -løber igennem og tilbage i akvariet. Selve filteret er selvfølgelig konstant fugtigt, men på det står på intet tidspunkt under vand, som ved et normalt indvendigt eller udvendigt filter.

Med venlig hilsen
Lola

Bruger #783265 — 25. oktober 2006, 12:45

Betyder intet. Jeg har endda et Eheim intervalfilter, hvor filteret løbende fyldes og tømmes for vand og det fungerer fint.
Iltningen af bakterierne skulle endda betyde at der er 3 gange så mange af dem.

Jeg har også et lille akvarium, hvor vandet trækkes op i amaturet, løber over et par svampe og dumper tilbage i akvariet - altså nogenlunde som dit og det har også altid fungeret helt uden problemer.

Mvh.
Lars

Leif — 25. oktober 2006, 12:47

Det er perfekt ud fra et omsætningsmæssigt synspunkt. Det du har, er et såkaldt rislefilter, eller et tørfilter. Fordelen ved det er, at det giver bedre mulighed for iltning, end et normalt neddykket filter.
Omsætningen fra ammoniak over nitrit til nitrat forbruger en del ilt, så det vand, der strømmer ud fra et normalt spandsfilter er faktisk mindre iltholdigt, end det, der suges ind i det. Fungerer dit rislefilter optimalt, vil det modsatte formentlig være tilfældet.
Mvh Leif

elisabethen — 25. oktober 2006, 12:48

De pågældende bakterier er meget iltkrævende, og da fugtig luft indeholder meget mere ilt end rent vand, giver det meningen at de faktisk har det bedre og formere sig mere i sådan et fugtigt filter, og det er vel også meningen med de intervalfiltre man kan købe 🙂
Så faktisk er det nok en mere effektiv måde at have filter på, end en lukket kasse med konstant vandflow.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Lois — 25. oktober 2006, 12:52

Hopla! ...Indrømmer gerne at jeg er NOGET overrasket over jeres svar! Akvariet har kørt dårligt i meget meget meget langtid, tror efterhånden vi snakker måneder, -og nu tar det sig et tur igen igen. Så troede egentlig at jeg kunne gi filteret skylden :s war wohl nix

Med venlig hilsen
Lola

elisabethen — 25. oktober 2006, 12:54

Nøh, hvis du tjekker dine vandværdier, vil du sikkert erfare at ammonium og nitrit er ikke eksisterende... Medmindre selvfølgelig akvariet er totalt overbelastet, men det tvivler jeg på, når det er dig 🙂

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Lois — 25. oktober 2006, 13:02

Yes yes, de er iorden...
Meeen øh, da fiskene i forgårs igen ikke så særlig tilfredse ud, kørte vi en test... PH'en er 8,5 🙁( (Hvordan kan det ske?) Og nu har akvariet for 4. gang de "hvide prikker".
Nu troede jeg at grunden kunne være at filteret ikke forstod at holde på noget godt 😉 og havde faktisk i tankerne at opgive akvariet... men det er jo så åbenbart ikke grunden. Der lever 10fisk i akvariet (83L). Som sagt der er for 4. gang sygdom i akvariet, jeg når at få dem helbredt så går der gerne omk. 2 uger også starter det igen forfra.

Med venlig hilsen
Lola

|Neo| — 25. oktober 2006, 13:03

Den form for filter du har, er primært det man bruger til havedamme. Da det kapasitet mæssigt indeholder flere bakterier end et normalt filter. Netop fordi indholdet har mere ilt til rådighed. Ergo, til en havedam på 5000L kan man klare sig med et par rislefiltre på 1*1*1 meter.....Noget i den stil :-)

Med venlig hilsen
Martin Rasmussen

Leif — 25. oktober 2006, 13:09

#7: pH i mit Tanganyika-akvarie ligger konstant på 8,2-8,4 uden jeg gør andet, end skifter vand med jævne mellemrum. Skal dertil sige, at mit postevand holder +30 gH, så det støver, når vi lukker op for vandhanen ;-)
Hvad er hårdheden på dit vand?
Har du kalk i dekorationer eller bundlag?
Bruger du nogen form for kemi i vandet?
Ellers kan jeg ikke lige komme i tanker om, hvordan din pH kommer så højt op.
I øvrigt er det jo ikke nogen katastrofe for en lang række akvariefisk med en pH på 8,5. Og det kan da ikke være årsag til fiskedræber, hvis det ellers er det, du har reddet dig.
Mvh Leif

Lois — 25. oktober 2006, 13:16

#9 Det er dét 🙁((
Bruger egentlig ikke andet end aquasafe ved vandskift. Her ligger PH'en normalt på 7,5.
Der er kun granit i akvariet.

GH:16
KH:6
PH:8,5
NO2: 0,1-0,3

Tror iøvrigt sygdommen her hedder Fiskedræberdræber! Ser jo ud til at der er en lille imun dræber der bliver ved med at overleve 🙁 Ved ikke hvor den ellers bliver ved med at komme fra (?) har ikke ændret noget i akvariet.

Med venlig hilsen
Lola

Lois — 25. oktober 2006, 13:17

Nå men jeg da glad for at høre at det er et rigtig fornuftigt filter 😀 ...bare ærgeligt at jeg aldrig har mærket noget til det :s

Med venlig hilsen
Lola

elisabethen — 25. oktober 2006, 13:19

Du kan jo have pådraget dig en resistent parasit... Har du prøvet at behandle pletterne med forskellige midler? Prøv evt. er nyt, du ikke har prøvet før..

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Lois — 25. oktober 2006, 13:22

#12 De første gange mente jeg at ha fået det væk med EXIT og eSHa. Denne gang prøver jeg med Punktol fra JBL.

Med venlig hilsen
Lola

Leif — 25. oktober 2006, 13:33

Faunamor har vist en hel generation været standardmidlet mod fiskedræber.
Forresten er der en giftfri metode til at udrydde fiskedræber:
Den kræver syv (små) akvarier uden fisk i, men med ens vand i. Dem sætter du på 28-30 grader afhængig af, hvilke fisk, det drejer sig om. Fiskene i det første (inficerede) akvarie. Efter 24 timer flytter du ALLE fiskene (tørt) over i akvarie nr. 2. Yderligere 24 timer efter over i nr. 3 osv. Når du når runden igennem, er der ikke flere parasitter tilbage. De er simpelthen blevet berøvet deres værter, for de kan ikke leve uden fisk.
Jeg har ikke selv prøvet metoden, men har hørt at den er effektiv.
Mvh Leif

brib — 25. oktober 2006, 13:46

De få gange mine fisk har haft pletter har jeg altid kun brugt et middel : Faunamor.

Det har virket hver gang, man skal bare følge brugsanvisningen nøje.

Ichto er i næsten alle akvarier , men angriber først når fiskene er svækket. Så mon ikke at 4 gange sygdomsbehandling har svækket fiskene så meget, at de er mere modtagelige for sygdom . ?? Det er mit gæt.

Mht: rislefilter kan jeg kun sige at det er en super måde at få en god filtrering af vandet på.

Jeg har lige kasseret et gammelt Eheim rislefilter som efter ca 30 års tro tjeneste måtte give op. Selve filtermassen var kun på 2.l Men kunne sagtens holde et 325.l rent og klart. At det så gav en konstant lyd af rindende vand, var da blot en charme mere. 🙂


Mvh.
stig/Lolland

Bruger #823513 — 25. oktober 2006, 19:41

Er der ikke en der har et foto af det system.... så man kan se hvad der er for et...?

Mvh.
Rene svenson

Lois — 25. oktober 2006, 19:53

#14 Jeg kan godt se ideen i det, men tror fiskene ville få stress, hvis jeg propper dem i små akvarier. Min eneste mulighed ville være 12liters.

#15 Faunamor er desværre ikke rigtig til at få fat i i Schweiz 😉

#16 Sådan ser det ud her... der er ikke rigtig så meget at se.


Med venlig hilsen
Lola



Bruger #823513 — 25. oktober 2006, 20:14

hmmm okey virker det fint nok..?


Mvh.
Rene svenson

Wolle — 26. oktober 2006, 12:22

Fiskedræber/hvide pletter/Ichty/mm vil ALTID være til stede i dit akvarie! De er i praksis umulige at udrydde i et normalt akvarie, da de er overalt - filter, bundlag mm.

Under normale forhold er fiskenes forsvar mod parasitten nok til at parasitten ikke kan komme ind i fisken, og alt er ok. Hvis dine fisk udsættes for stress e.l. falder deres forsvar, og parasitten kan komme ind i fisken - fisken har fået hvide pletter! Parasitten laver en ægklump der synker ned på bunden af akvariet. I løbet af ca. 24 timer klækker æggene og bliver til nye parasitter - der sætter sig på fiskene osv. Du kan vælge at medicinere for at slå fisken ihjel. Du kan også prøve at finde ud af hvad det er der stresser fiskene (et bud kunne være behandling med 2 ugers mellemrum - det er enormt stressende!). Når du får gentagne angreb er dine fisk virkelig helt nede i kulkælderen, og den største indsats skal nok gøres på stress-siden. Sørg for at de har absolut ro, observer om der foregår kampe i akvariet, optimer fordringen, skift jævnligt vand - og giv medicin en enkelt gang hvis du har lyst. Undlad at bruge mere kemi end højst nødvendigt - naturen har klaret det fint uden de sidste pår millioner år :-).

Jeg håber virkelig at du får styr på parasitterne - inden det går ud over fiskene.

/Ole

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.