Kribensis -akvariestørrelse?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

PernilleP — 26. oktober 2006, 01:25

Hej allesammen :-)

Jeg skal til og nedlægge mit 128L, og have afsat fiskene, for de bliver for store til det, når de er udvokset, så det kan lige så godt ske nu, end når de er blevet for store.

Jeg har altid ønsket mig et kribensispar, så jeg overvejer et par af dem...

Er 128L for småt til et par, der står godt nok i artsbeskrivelsen at 40-80L er passende, men jeg synes det lyder af for lidt, så er 128L i orden? Akvariet skal indrettes specielt til dem... Er der en lille stime/flok fisk jeg kan have sammen med? Det gør ikke noget hvis de øvrige fisk kan spise ynglet, hvis der kommer noget, for jeg ønsker ikke unger...

Håber på lidt hjælp 😮)

Mvh.
Pernille

sat — 26. oktober 2006, 06:25

128 l er fint og der skal bare være en masse huler så de har någet at vælge i mellem

Hilsen
Michael Diget

prebsi75 — 26. oktober 2006, 06:52

128l. er fint... Du behøver kun lave huler til dem, hvis du har grus som bundlag!
Hvis du vælger sand, som de nok vil foretrække, laver de selv huler under sten rødder og andre dekorationer..
Held og lykke med dine nye kribensis ;o)

Vh.
Michael

zardor — 26. oktober 2006, 07:03

Congo tetra ville være oplagt hvis du vil holde dig til afrikanere. Ellers kan jeg da anbefale zebrafisk, de er overraskende underholdende i en flok på ca 10 stk.

Med venlig hilsen
Christian

Christinahhs — 26. oktober 2006, 08:52

Zebrafisk går rigtig godt i spænd med mine kribensis.

Mvh.
Christina

PernilleP — 26. oktober 2006, 14:19

Tak for svarene, jeg har lidt zebrafisk i forvejen. Congo tetra, hvor mange af dem kan jeg have sammen med?


Mvh.
Pernille

PernilleP — 26. oktober 2006, 14:27

Kan de evt. gå med andre små tetra? Tænker lidt på rødnæse tetra eller blå tetra, eller vil de være for aggressive overfor dem?
Jeg synes nemlig congo tetra lyder lidt svær at holde...

Mvh.
Pernille

zardor — 26. oktober 2006, 15:25

Du skal bare huske at en kribensishan kan blive ca 11 cm og så er der mange tetraer der begynder at ligne et mellemmåltid. Min stemme går stadig til zebrafisk, de er langt sjovere at se på end de tetraer jeg har holdt.

Med venlig hilsen
Christian

KasperK/Lolland — 26. oktober 2006, 16:56

Umiddelbart vil jeg mene, at congotetra bliver en kende for stor, til at man kan have en rimelig stime i et 128 ltr, MEN jeg vil da pege på nogle andre rimelig robuste arter som; Diamanttetra, Sort fantom tetra, Sort tetra osv. Men jeg vil da lige indskyde, at jeg har 2 par kribensis sammen med ovennævnte tetraarter og med både sort og rød neon, uden at det volder nogle problemer af nogen art.
Kribensis er ikke cikliden med den største mund!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

PernilleP — 26. oktober 2006, 17:03

#9 Jeg synes også at det virker til at congo tetra bliver for stor, ihvertfald hvis man skal holde en stime...

Tak for svarene alle, jeg må jo bare tænke lidt over det,jeg starter med kribensispar, så kan jeg jo altid tilsætte en stime af et eller andet i har nævnt... 😮)


Mvh.
Pernille

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.