Teknik i 10l sekskant?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Katrine N — 27. oktober 2006, 09:12

Hej.

Jeg har lokket mine kolleger til, at vi skal have et lille skrivebords akvarie. Jeg har tænkt på et 10l sekskantet. Jeg har aldrig haft så lille et akvarie, så jeg har ingen ide om hvad og om man bruger noget teknik i sådan et. Tænker på at der bare skal gå en enkelt kampfisk og måske lidt rejer eller en dværgmalle.

Mvh.
Katrine N

thues — 27. oktober 2006, 09:56

Hvis du for eksempel har Heterandria formosa og red cherry rejer - og godt med planter - behøver du ingen teknik overhovedet. Det kan også lade sig gøre med andre sammensætninger. Hvis det ikke står i vindueskarmen (hvad der også udmærket kan lade sig gøre med ovenstående arter), er det dog nødvendigt med ekstra lys.

De fleste af mine akvarier uanset størrelse (fra 15 liter til 400 liter) kører enten med et lille luftdrevet filter eller helt uden teknik bortset fra lys - og jeg har også nogle få små uden lys på (står meget lyst), og det kører fint.

De bedste hilsner
Thue

thues — 27. oktober 2006, 09:57

Du skrev, det skulle være skrivebordsakvarium - så skal der nok lidt lys på.

De bedste hilsner
Thue

Katrine N — 27. oktober 2006, 10:54

Når du siger lille luftdrevet filter hvad tænker du så på? Powerhead eller lignende? Er ikke så meget inde i pumpe typer:o)

Mvh.
Katrine N

Katrine N — 27. oktober 2006, 11:00

Og nu hvor jeg alligevel nævnte ordet powerhead, hvad bruger man så egentlig ligesådan et til??

Mvh.
Katrine N

thues — 27. oktober 2006, 11:08

Powerhead er en form for motordreven pumpe, du kan have nede i vandet. Absolut over-kill i et sådant akvarium. Jeg tænker på et såkaldt spongefilter - se her for eksempel:
http://webshop.akva-tank.dk/index.php?kat=Filter

Det kan køres af en mini-luftpumpe (hvis det kun er et)...

Alt efter hvad du putter i, er det som slagt slet ikke sikkert, at et filter er nødvendigt - og slipper man også fra larmen fra en luftpumpe eller lignende. Ind i mellem skal man rense for alger - ikke for fiskenes skyld, men for udseendets..:-)


De bedste hilsner
Thue

Katrine N — 27. oktober 2006, 11:13

Super, tak for linket:o)
Jeg forestiller mig, som jeg skrev i starten, at der skal gå en kampfisk- han og nogle rejer eller en malle. Så tænker jeg på en lille rod, evt. med en fastgroet javabregne, lidt flydeplante og.. tja, har faktisk ikke rigtig tænkt på andre planter. Forslag er velkomne:o)
Ville en sådan opsætning kræve pumpe?

Mvh.
Katrine N

thues — 27. oktober 2006, 11:23

Der ville jeg nok have eet lille filter på, da kampfisken alt andet lige forurener mere end H. formosa.

En mulighed er også et af de helt små indvendige filtre - sådan et for eksempel:
http://www.avifauna.dk/product_info.php?cPath=838_4_908&products_id=5256

Der er også andre i handelen (hos andre forhandlere) - ønsker ikke at gøre reklame for en bestemt eller et bestemt filter - har den fordel, at det hele inklusive motor etc. er der..


De bedste hilsner
Thue

thues — 27. oktober 2006, 11:27

Og det gælder altså andre små indvendige filtre (at det hele er der)..

Lad evt. filtret køre lidt tid i noget slam fra et "gammelt" akvarie, før du sætter det - for at give bakteriekulturen...

Opsætningen lyder rimelig ok. Der er noget uenighed om, hvor pladskrævende kampfisk er (ofte holdes de jo i små glas) - jeg tror ikke, der er noget større problem med én i et sådant akvarium, måske kan det gå lidt ud over rejerne ;-)

De bedste hilsner
Thue

Katrine N — 27. oktober 2006, 11:33

Super fede links du dér har givet mig. Tak for hjælpen:o)


Mvh.
Katrine N

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.