Info om iltsten
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Bruger #687873 — 28. oktober 2006, 15:32
Jeg har af og til set iltsten omtalt, uden dog at kunne gennemskue i hvilke situationer, den skal bruges, teknikken bag, hvilke slags, der findes o.s.v.
Kan nogen fortælle en nybegynder, hvor man kan finde noget om det, eller evt. selv komme med noget info...?
Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen
Marya — 28. oktober 2006, 15:50
En iltsten er en lille hullet dims som sættes i enden af en slange der er sat til en luftpumpe. Man har generelt ikke brug for iltsten i alm. akvarier, og de ilter ikke vandet som sådan; det er den bevægelse der skabes i overfladen, som ilter mest præcis som ved fx indvendige filtre.
Man kan fx bruge iltsten i små akvarier uden filter evt. også uden planter - det være sig yngleakvarier, karantæneakvarier osv.
:-)
Venligst
Maria Sørensen
Bruger #687873 — 28. oktober 2006, 16:01
Når man senere flytter ynglen - kan akvariet så bare "køre videre" uden problemer med kun en iltsten, indtil næste gang, man måtte være så heldig at have noget yngel?
(undskyld mine lidt dumme spørgsmål ...)
Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen
kim m — 28. oktober 2006, 16:06
http://www.akvarieforretningen.dk//product.asp?product=546&sub=0&page=1
...små filtre som trækkes af en luftpumpe.
Mvh.
Kim Mathiasen
Lihn — 28. oktober 2006, 16:15
Mvh.
Jacob Lihn
AndreasDK — 28. oktober 2006, 16:28
#5
Sandt nok, men en spandpumpe der laver overfladebevægelse fordriver også CO2. De fleste akvarier har jo behov for en smule bevægelse.
Venligst
Andreas Skjæmt Andersen
Lihn — 28. oktober 2006, 16:29
Mvh.
Jacob Lihn
AndreasDK — 28. oktober 2006, 16:31
Personligt er jeg ikke fan af iltsten, da jeg synes de kalker til for hurtigt, men mangler stadig at få besked om hvorvidt store bobler direkte fra slangen trækker lige meget vand gennem filtermediet, som små bobler fra en iltsten gør.
Venligst
Andreas Skjæmt Andersen
Marya — 28. oktober 2006, 16:33
Derfor er det ønskeligt i planteakvarier ikke at skabe unødvendig megen bevægelse i vandet. Når nu man gør sig den umage at tilsætte CO2...
Ved at Kirsten Sørensens 25L ikke er et decideret planteakvarium, men blot indeholder nogle få, hårdføre planter, så det er ikke CO2 hun bekymrer sig om, gætter jeg på...
Venligst
Maria Sørensen
AndreasDK — 28. oktober 2006, 16:35
Jeg har altid været af samme overbevisning som #8
Venligst
Andreas Skjæmt Andersen
Lihn — 28. oktober 2006, 16:38
Mvh.
Jacob Lihn
Marya — 28. oktober 2006, 16:41
Selv i et karantæne-/ yngelakvarium uden planter vil et lille skumpatronsfilter være en bedre løsning, som det er foreslået, ikke?
Venligst
Maria Sørensen
AndreasDK — 28. oktober 2006, 16:43
Hvis du har mulighed for det kan du prøve at lægge en luftsten ned i et meget højt akvarium og lægge mærke til boblernes størrelse lige omkring selve stenen og lige inden de når overfladen.
Der er ikke synlig forskel på de to - altså iltes vandet ikke synderligt af boblens transport op gennem vandet.
Hvis man havde så iltfattigt vand, så alle bobler blev absorberet af vandet inden de nåede toppen ville man jo have fundet den gyldne mellemvej, da man så kunne ilte vandet uden at skabe overfladebevægelse og dermed tvinge mere CO2 ud via overfladen end der sker helt naturligt.
Venligst
Andreas Skjæmt Andersen
kim m — 28. oktober 2006, 16:43
Mvh.
Kim Mathiasen
AndreasDK — 28. oktober 2006, 16:46
Både ja og nej for luftstenen og patronfiltert løser hver sin opgave.
Stenen (uanset om den er inde i et filter eller ej) ilter vandet via den overfladebevægelse den laver. Den danner dog ikke bakteriekolonier, som er med til at omdanne f.eks NO2 til NO3.
Sætter man den ind i et filter (såsom et patronfilter) trækkes der vand gennem patronen og heri opbygges der bakteriekolonier, så på den måde er de to dele med til at understøtte hinanden.
Venligst
Andreas Skjæmt Andersen
kaan — 28. oktober 2006, 17:45
her er lidt info sakset fra wikipedia.dk
"Atmosfærens kemi
Nær jordoverfladen er atmosfærens sammensætning i runde tal således (efter rumfang eller stofmængde):
* 78 % kvælstof (nitrogen)
* 21 % ilt (oxygen), denne andel har svinget gennem jordens historie.
* 1 % argon
Der er dog også mange andre stoffer, men i meget små mængder.
Atmosfærens kemi kendes ikke til bunds. Mennesker, planter, dyr og mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren. Mange kemiske reaktioner er ligevægte."
Fra den enkelte luftbobbel bliver frigivet i vandet til den når overfladen og punkterer sker der helt sikkert en masse kemiske reaktioner. En er at hvis vandet mangler ilt (umættet) vil det optage ilt fra boblens overflade indtil vandet ikke mangler ilt længere (bliver mættet). En anden proces der er værd at bemærke er at der er stoffer der vil binde sig til luften fra vandet, bla. co2, ammoniak, klor mm.
Så på grund af atmosfærisk luft inderholder meget andet end lige ilt, og på grund af at der sker både fra- og tilførsel til boblerne, vil en bobbel der stiger op som oftest ikke synligt ændre størrelse på trods af at mange processor kan være sket undervejs.
Jeg mener at der sker mange flere gode ting ved at have en luftsøjle i akvariet end dårlige.
Hvis man derefter mangler co2 i vandet til planterne vil jeg anbefale en co2 klokke som beskrevet her:
http://www.akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=354
Venligst
Klaus Kaan
AndreasDK — 28. oktober 2006, 18:12
Jo, jeg kender godt den simple udgave af atmosfærens sammensætning, men jeg holder stadig på at jeg har ret i #13.
Det vi er enige om er at O (O2) vil blive optaget af umættet H2O.
Det vi er uenige om er f.eks at CO2 skulle kunne binde sig til de resterende ca. 79% af boblens indhold.
Da C har valensen 2 og i form af CO2 allerede har fyldt disse ud kan den altså ikke binde sig til yderligere atomer/ioner uden at blive skilt ad til hhv. C og 2O.
Disse kan så indgå i nye bindinger, som kan udluftes - det er jeg enig med dig i, men som udgangspunkt er CO2 komplet.
Cl vil dog sagtens kunne udluftes vha H idet der sker en ionbinding mellem de to, så Cl bliver negativt ladet. Dette vil dog også ske ved alm. overfladebevægelse.
Ammoniak ved jeg ikke noget om og gider ikke bruge længere tid på dette svar, da jeg har en mistanke om at dit svar vil være at du er cheflaborant på Novo Nordisk - jeg har trods alt en smule stolthed og vil ikke nedgøres totalt :-)
At du mener der er fordele ved først at uddrive f.eks CO2 for derefter at tilføre det igen synes jeg lyder som det rene galimatias.
Venligst
Andreas Skjæmt Andersen
Bruger #687873 — 28. oktober 2006, 19:26
Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen
Anti-Pjerrot — 28. oktober 2006, 23:08
#17 - Jeg er er ikke cheflaborant på Novo (Endnu 😉 ) men jeg arbejder på det... Og det er helt fint at komme med antagelser, for at prøve at forstå hvordan kemien fungere, for uorganisk kemi er sku ikke det nemmeste i verden - det er et faktum 🙂
Men et andet faktum, er at der er regler for hvilke ioner der gider sætte sig sammen, og især under hvilke forhold det skal ske.
Men før man har styr på de regler kan man ikke andet end lave antagelser, og de vil i de fleste tilfælde være forkerte.
Derfor er det langt bedre at se tingene i et større perspektiv, og derved undlade at lave antagelser baseret på hypoteser uden belæg. Eks. som at basere sin hypotese på ting man kan se. Derved undgås forvirring og misfortolkninger der leder til fejltagelser og dårlige beslutninger.
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.