Hjælp til opstart og sammensætning af fiskebestand i 720 liter.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Ludvigsen — 5. november 2006, 11:10

Så er min gamle drøm gået i opfyldelse. Som dreng havde jeg et 100l. akvarium og siden da har jeg drømt om et stort akvarie. Jeg har anskaffet mig et 720 l. og er lige netop blevet færdig med sten, trærødder, grus og sand, tekniske installationer, lys og planter. Og vandet er også fyldt på.

Så skal det bare stå og modne - hvor lang tid skal jeg regne med, at det skal bruge for at få en god balance ?

Hvilke fisk kan jeg sætte sammen og hvormange ?

Filtret har kørt i 2 dage og vandet er rimeligt klart. Nogle siger, at en uge skulle være rigeligt før fiskene langsomt kommes i. Andre siger at der skal gå op til 4 uger. Min viden om dette ligger mange år tilbage og jeg tror min akvarieviden er blevet lidt rusten med årene.

Mit akvarium står i vores stue og skal bare være pænt og nydeligt med selskabsfisk.

Er der nogle gode forslag - så er er de rigtig velkomne.

l-mallen — 5. november 2006, 11:14

Mine erfaringer er at det skal stå i 2 uger, men hvis du skal have maller i, skal du først putte dem i efter en måned, så der er kommet lidt alger og sådan noget.

Scalaren er jo altid en flot fisk efter min mening! ; )

Hilsen
Apistogramma

C-lotte — 5. november 2006, 13:36

Jeg kom et par fisk i samme dag, da de var med til at modne akvariet. Men det kan man kun gøre hvis man er obs på nitrit og nitrat og er klar med stor vandskift hvis det går galt. Det gjorde det doh´g ikke i mit tilfælde og efter 1 uge tilsatte jeg 2-3 fisk mere.
Men hvad ønsker du at have for fisk, det har jo en størrelse til en del malawi arter eller andre specielle arter.
Find ud af det inden du kommer noget i, da ikke alle kan gå sammen.

Med venlig hilsen
Charlotte

C-lotte — 5. november 2006, 13:38

Aha så først lige selskabsakvarie nu. Jamen så i med nogle pragtsmerlinger når det er modnet godt, det er flotte og bliver rigtig store med tiden. Ellers stimefisk som rød neon og rigtig god beplantning.

Med venlig hilsen
Charlotte

zardor — 5. november 2006, 14:06

Mit forslag ville være pragtsmerlinger, siamesisk algeæder, amano rejer og så find en rasbora eller barbe du synes om. Så har du en god basis til et asiatisk selskabsakvarie som du kan tilføje til efterhånden. Der går under alle omstændigheder noget tid med at få modnet akvariet til dem.

Med venlig hilsen
Christian

Finkeldinken — 10. november 2006, 00:54

Altså...en stor stime Congo tetra ville jo være SÅ smukke! 🙂
Hvad har du i af bundlag? Hvis du har et forholdvis fint og ikke skarpt bundlag, er en stime corydoras ganske uundværlige, hvis du spørger mig!
Grunden til, at du skal vente lidt med at tilsætte fiskene er, at der skal være påbegyndt en god bakteriekultur, som kan tage sig af fiskene affaldsstoffer - helst inden fiskene kommer i. Prøv at "fodre" vandet med lidt flagefoder eller nogle få havregryn i de næste dage, så bakterierne har noget at leve af og formere sig på. Efter et par uger, ville jeg smide et par Ancisrusmaller i - de er altid gode at have, og de er hårdføre nok til at kunne bruges til "startfisk".
Chromobotia Macracanthus / Pragtsmerling er noget pivet i det, så dem ville jeg vente med at putte i til akvariet har kørt tilfredsstillende i et par måneder. Hvis du altså overhovedet vil have dem 😉

De bedste hilsner
Lise

bojje — 12. november 2006, 15:47

Oscar hehe

Med venlig hilsen
bojje

fnal — 13. november 2006, 13:36

Hvad med et billede?????

Mvh.
fnal

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.