Selvlysende grønne alger på bundlaget i nyanlagt malawi-balje

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

MOK — 9. november 2006, 22:16

Jeg har for en god måned siden lagt akvariet i stuen om til mbuna, men irriteres meget af grønne alger på gruset forest i akvariet. Har søgt lidt omkring, men ved ikke helt, hvad det er for alger.

Akvariet som det ser ud:
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=16565

Eneste planter er en flok valisneria gigantea i baggrunden - der er således fuld lys foran (dog er der kun 2x36w rør).
Jeg slamsugede i søndags - algerne væk - men allerede nu er forgrunden "fint" selvlysende grøn - øv.

Nogle ideer til, hvad der kan gøres ?

Mvh.
Morten

JPV — 9. november 2006, 22:21

hvis det er det grønne der i sandet må du nok leve med det,
hvis det er på ruden kan du plante nogle flere planer da alger og planter lever af det samme ,
du skriver det står i stuen får det sollys ??
Med venlig hilsen
jesper

nikitani — 9. november 2006, 22:25

åhh selvlysende fedt 🙂 Er helt sikker på at min datter vil blive helt vild hvis hun så dem 🙂
Nå men spøg til side. hvis du vil af med lidt af lyset er der en ting jeg lige kan komme på Vikkel lidt staniol om røret / rørene Og der er jo frit slag om hvor du vil komme det. eller hvis du har et dæk glas på kan du ligge det der så det skygger lidt og efter hånden finde fram til hvordan at det skal være for at slippe af med problemet. Hvis du ikke har dæk glas på skal du passe meget på med at det ikke kommer i vandet... ellers kan bage papir måske bruges det har jeg ikke selv lige afprøvet i nu.

De bedste hilsner
Linda

MOK — 9. november 2006, 22:32

#2 ja - de grønne er i sandet - stenene er efterhånden belagt - vist mest - med brunalger, men det ser godt nok ud - passer fint til stenenes farve - de er lidt lådne, men synes det ser godt ud.
Akvariet står i stuen og har indtil skiftet for en måned siden været selskabsakvarie - der var lidt problemer med trådalger i en periode, men ikke noget slemt:
http://www.akvariesiden.dk/galleri_ny/pic_details.php?pid=13652

men det selvlysende grønne grus - det bliver godt nok svært at leve med ;o/

#3 - Linda - din datter skal være velkommen til at komme og hente noget "grønt grus".
Det er et akvarie uden dækglas - måske skal jeg skifte rør - det er de samme rør, jeg brugte, da jeg havde ovenstående akvarie - jeg har også monteret reflektorer - dem kan jeg selvfølgelig fjerne, men det er desværre ikke alm. grønalger - dem er jeg ellers overbevist om, at fiske ville elske.

Mvh.
Morten

Opfer — 9. november 2006, 22:40

Kan det grønne ikke tages med en hævert?? Renser vores bundlag ganske fortræffeligt!

De bedste hilsner
Opfer

MOK — 9. november 2006, 22:41

#5 jo - det forsvinder med hæverten, men kommer igen her allerede 5 dage efter - lidt hurtigt måske ?

Mvh.
Morten

Morten Lyngsaa — 9. november 2006, 22:43

Det er sikkert blågrønalger du døjer med, de kan danne et helt sammenhængende tæppe på bunden!
Mvh.
Morten Lyngsaa

MOK — 9. november 2006, 22:47

#7 lyder ikke godt (er det ikke dem, der er i fjordene om sommeren?) og hvad gør man ved dem ?

Mvh.
Morten

Opfer — 9. november 2006, 22:50

Hmm, mon det så er dem som jeg så et akvarie med Prinsessen af B også havde. Der blev jeg forklaret at det var fint det var der, en del af deres natur.. Og at ynglet lever af at spise det, så det er dumt at fjerne??

De bedste hilsner
Opfer

Morten Lyngsaa — 9. november 2006, 22:55

#8 Jo det er også blågrønalger som vi døjer med i fjordene om sommeren, men det er ikke den samme blågrønalge.
Søg her i forum og du skal finde en del tråde om bekæmpning af blågrønalgerne!

Mvh.
Morten Lyngsaa

Lars Steen — 10. november 2006, 00:23

Jeg har haft det og prøvet rigtigt mange tind, og der var KUN 1 ting der virkede.
GLEM : mørklægning af akv. mindre foder, mindre fisk, flere planter, vandskifte ( har selv skiftet 50% pr. uge i 4 mdr. i 539 Uden resultat ) Mysteriesnegle, diverse fisk - jeg har prøvet det hele igennem ca. 5 år. uden held.

Selv om jeg er MEGET imod at bruge kemikalier, så er der noget der hedder algekiller - det virker og det går ikke ud over hverken fisk eller planter.

Mvh.
Lars Steen

Fætter guf — 10. november 2006, 00:58

Specielt helt lyst grus er meget modtageligt for de der grønne gulvtæpper.
Nogen gange holder det bare op af "sig selv" - måske når gruser bliver lidt mindre hvidt og rørerne falmer lidt.
Det er svært at komme med patent-råd med alger.
Du lyder ikke som om tålmod er en mulighed ;-) men prøv at støvsuge lidt tit indtil jul, og se om det ikke retter sig.

Mvh.
Fætter Guf

zardor — 10. november 2006, 05:49

Total mørklægning i ca 5 dage virkede fint for mig mod cyanobakterier. Det er da et forsøg værd før man begynder at hælde kemikalier i.

Med venlig hilsen
Christian

Morten Lyngsaa — 10. november 2006, 06:44

Kig i dette link: http://www.akvarieplanter.dk/alger.html

Mvh.
Morten Lyngsaa

lab — 10. november 2006, 09:20

Ja, gid det var så enkelt! At det kun var dovne akvarister med overfyldte akvarier, der fik cyano.

Morten skriver endda at det er et nyanlagt akvarium, hvilket slet ikke hænger sammen med teorien. Jeg har selv været hele møllen igennem, som Lars Steen beskriver i #11, og mørklægning har en effekt i et stykke tid, hvorefter problemet er vendt tilbage. Jeg har ikke kunnet se noget fast mønster i hvilke akvarier det bliver et problem i, men jeg er overbevist om at det smitter fra akvarie til akvarie, f.eks. gennem spand eller slange. I akvarier, hvor jeg har fast lav pH (ca. 4-5) bliver det aldrig et problem, men det er jo ikke nogen brugbar løsning for de fleste, og slet ikke i et Malawi-akvarium.
Midler mod cyano er formentlig ikke kobbersulfatholdige, men snarere antibiotika af en eller anden slags. Det er da fornuftigt som udgangspunkt at være forsigtig med at putte gifte i sit akvarium, men umiddelbart vurderet er den potentielle brug af antibiotika i akvarier sikkert ikke voldsomt miljøbelastende. Hvis vi hører om bugvattersot i et akvarium, tøver vi jo heller ikke med at anbefale brug af antibiotika for at kurere det, eller hvad?
Mvh.
Lars Brøndum

MOK — 10. november 2006, 10:02

Ja - akvariet er nyanlagt, men filteret var indkørt i det gamle (har først renset det for en uge siden).
Havde ikke de alger i det "tidligere akvarie", men nok noget der ligner på nogle hornblad i et par små akvarier (og jeg har flyttet rundt på planterne - f......).

Lars nu skriver du antibiotika - noget nærmere specifikt ? fordi som #12 skriver så er tålmodighed ikke min stærke side - eller jo - hvis jeg ved, at det er vejen frem så kan jeg godt afvente, men hvis det ikke virker og faktisk bliver værre af vandskift/slamsugning - tja - så .....


Mvh.
Morten

Fætter guf — 10. november 2006, 10:15

Hvis du bruger mørklægnings-metoden, så husk at dække helt til med et tæppe, for det skal være helt mørkt.
Samtidig SKAL du tilføre luft, for planterne bruger ilt når lyset er slukket - så du kan risikere at kvæle fiskene.
(Jeg har prøvet det)

Mvh.
Fætter Guf

zardor — 10. november 2006, 10:18

Nu er det nok begrænset hvor meget den smule vallisneria bruger, så længe der er god bevægelse i vandoverfladen burde vandet blive rigeligt iltet. Jeg havde ingen problem uden at bruge luftsten, men hvis der er rigtig mange planter kan det måske godt være et issue.

Med venlig hilsen
Christian

lab — 10. november 2006, 12:18

#16: Jeg mener det er Tetra der laver et produkt der hedder Algostop fix. De laver to forskellige produkter der hedder næsten det samme, det ene mod cyano og det andet mod "almindelige" alger.
Ellers skal du gå til dyrlægen og bede om et præparat der indeholder erythromycin. Om dyrlægen vil udlevere til akvariebrug, ved jeg ikke. Doseringen må du endelig huske at lave research på. Der kan jeg desværre ikke hjælpe... dig.

Mvh.
Lars Brøndum

TO — 10. november 2006, 12:39

Som mange skriver "opfører" blågrønalger sig anderledes end almindelige alger, det er i hvert fald min erfaring. Jeg har dem i øjeblikket i et 128 literes akvarie, hvor der nærmest ikke er en kvadratcentimeter uden planter, kun fem små fisk og ugentlige vandskift på 20-30%. Altså, ifølge teorien burde der ikke være algeproblemer overhovedet, men det er der, omend i et kontrolleret omfang, men det er også rigeligt fordi der er tale om en "usympatisk" alge, bl.a. pga. det lidet dekorative lag den kan lave på sandbund, som Morten også skriver om. Jeg er efterhånden også nået dertil, hvor kemi virker som den sidste udvej, selvom det absolut ikke er min livret. Er spændt på at høre, om du får det løst, Morten.

Thomas

Morten Lyngsaa — 11. november 2006, 08:59

Hvis du kan skaffe: Ethylenediamineteraacetic Acid er det også effektivt mod blågrønalger!
Mvh.
Morten Lyngsaa

MOK — 11. november 2006, 15:16

Så er der indkøbt noget "ALGO-stop fix" - men der skal laves 30 % vandskift dagen før det tilsættes.
Vandskift er jeg i gang med nu og så vil jeg tilsætte "skidtet" i morgen - håber det tager det grønne slimlag.

Mvh.
Morten

MOK — 12. november 2006, 10:23

Slamsugede som nævnt i #22 akvariet i går - "algerne" var som en hinde, der sad på gruset - og stort set ikke til at få op, men lidt fik jeg da fjernet - resten kom nok ned i gruset ;o/

I dag er der tilsat 13 ml. ALGO-stop-fix (3 ml. til 60 ltr. vand - altså svarende til 260 ltr. - akvariet skulle være 320 ltr., men der er mange sten)

Afventer så spændt om algerne blomstrer op igen i løbet af ugen.

Mvh.
Morten

Morten Lyngsaa — 14. november 2006, 23:43

Du kan også forsøge med at sænke vandets PH og se om det hjælper, det har jeg selv haft held med!
Mvh.
Morten Lyngsaa

MOK — 15. november 2006, 08:31

Lige en foreløbig update - jeg synes jeg kunne ane et grønligt skær igen, men nu må vi se - der står godt nok øjeblikkelig virkning på pakken, men ellers må jeg jo prøve igen.

Det store vandskift har dog haft den positive effekt, at en af mine M. estherae hunner nu har skuffe ;o)

Mvh.
Morten

MOK — 20. november 2006, 09:12

Tid til en up-date igen.

Slamsugede de værste alger i fredags (incl. vandskift) - i går søndag var det grønligt igen.
tilførte 16 ml. algo-stop fix - svarende til de fulde 320 ltr. - afventer spændt om der nu er en effekt.

Ellers ved jeg ikke helt, hvad jeg gør - #24 er nok ikke så godt til malawi'er ..

Mvh.
Morten

KasperK/Lolland — 20. november 2006, 13:53

Jeg vil give akvariet lidt tid! Et nyanlagt akvarie kan sagtens blive angrebet af blå-grønalger, især når der er tale om ciklideakvarier! Lav nogle hyppige vandskift med opslamninger og lad tiden arbejde for dig.

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Morten Lyngsaa — 23. november 2006, 23:24

Vandpest har også en virkning på blå-grønalger, vandpest udskiller et mildt anticeptisk stof der virker lidt som penicilin!
Mvh.
Morten Lyngsaa

AndreasDK — 24. november 2006, 01:28

Jeg har haft held med at drysse groft salt direkte ned på de blågrønnealger og rette filtreringen væk derfra i en times tid.

For mere dokumentation og billeder se dette link:
http://akvaforum.no/text.cfm?id=1700

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

MOK — 9. december 2006, 22:44

Lige en lille "up-date":

Algerne er nu stort set væk, men det er mine valisneria gigantea også som var de eneste planter jeg havde i akvariet.

Jeg har i dag foretaget et vandskift (det ugentlige) og der var stort set ingen alger, men heller ingen planter, der ikke var smeltet/gået ud. Har nu dækket "teknikken" med en red moor rod - måske ikke det mest malawi-biotop-korrekte, men synes selv det ser godt ud.

Om det er tiden eller kemien, der har virket står derfor hen i det uvisse .....

Mvh.
Morten

jan — 10. december 2006, 03:39

Jeg får det møg en gang imellem og det kommer både i store som små akv. og med meget fodring og lidt og med mange fisk og med få, lige nu har jeg det i et 180 liter med 2 fisk af 8-10 cm og med vandskift på 40-50% om ugen og kun lidt fodring hver anden tredie dag - hvorfor det kommer aner jeg ikke med det er irriterende.

Jeg fjerner det som regel med slange, eller slukker lyset en uges tid nogle gange har jeg lagt et tæppe på.

Hos mig kommer der små bobler i det hvis jeg lader det være så et eller andet "kemisk" sker der.

Med venlig hilsen
Jan Andresen - malawijan.dk

zardor — 10. december 2006, 08:22

De små bobler er ilt fra fotosyntesen.

Med venlig hilsen
Christian

jan — 10. december 2006, 16:23

Hej Christian
Jamen så er det vel som det skal være - men kønt er det ikke 🙂

Med venlig hilsen
Jan Andresen - malawijan.dk

zardor — 10. december 2006, 19:23

Hehe det er de i hvert fald ikke. Jeg har også fjernet dem ved at slukke for lyset i en uges tid, de kom heldigvis ikke igen hos mig.

Med venlig hilsen
Christian

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.