Akvariet du ikke ville falde i.

For nogen år siden havde jeg et 504 L. akv. Dette akv. skulle være et med gang iden, onde fisk og kamp til stregen.
Jeg havde to rødstruppede cicklider, en oscar fra et andet akv. Var en tur forbi flyvefisken og fandt 3 nigeria krabber med skjold på en ca. 10 cm. fandt også nogen de kaldte sagitta cicklider, små hannen rødlig hunnen grågul med gulligt lysende øjne. 2 Texas chiklider fik jeg af en ven samt en lille hummer på 4 cm ca.
Af maller havde jeg plecostomus, port hopla og nogen ukendte nogen jeg selv døbte pyjamas maller.

Som forudset var der hurtigt gang iden.
Fodringen bestod hovedsageligt af regnorme biller og alt andet fra haven.
Krabberne var utroligt søde / artige samt meget flotte, de spiste kun af en mega thaibregne af en alm type som voksede kolosalt, de spiste stort set af den 24 timer i døgnet uden det kunne ses, så godt voksede den.
Det var en lille oscar på en 5-6 cm der kom i 3 mdr efter var det et lille monster på 12-15 cm.
Oscar som jeg selv syntes er en af de mest underholdende sjoveste dummeste grådigste samt sødeste fisk der kan svømme, åd som et s.... ved flere lejligheder lykkedes det for Port Hopla mallerne, at trække hele orm direkte ud af gællerne på oscar fordi han havde overprobbet munden med orme.
Mine sagittaer fik hurtigt deres første kuld, og det var en fryd at se et par så små sydamerikanere holde en flok bøller som oscar texas og rødstruppede i skak.
Den lille hummer voksede også og i en ubehagelig fart.
og fra den var meget meget mindre end krabberne begyndte den ellers at jage dem så snart de opholdt sig på bunden,
Det meste af dagen holdt den sig skjult, men ved fodring kom den stormende som en sindsyg psykopatisk morderisk tyrevoldtagende præstemorder. Med udspillede klør og en atityde som sagde jeg slår alt i hjel på min vej til dette spiselige som er kommet i akvariet, og den havde i den grad en veludviklet lugtesans, og et frygtindgydende look.
Som en kampvogn trumlede den rundt overbunden vendte sten om jagede maller hvis den gad.
Men mine stakkels søde krabber blev dræbt en mørk nat, fra den dag af var jeg og hummerdrævlen ikke just gode venner. Alt prøvede den at slå ihjel.
Men livet skulle jo også gå sin gang, og så nogen som texas og rødstruppede havde jo egentligt ikke tid til at spekulere på den åndsvage kampvogn af en handicap svømmer, texas og rødstruppede sloges konstant indbyrdes.
Oscar kunne finde på i kådhed at gå til angreb på hummeren i ny og næ, ikke at han gjorde den nogen skade, men den stressede ham en imellem ved konstant at gribbe ud efter den, med klørne.
Når han så angreb den gjeb han den fra siden og svømmede med den i munden til den anden ende og massede den ind i ruden med højlydt stød krassen og massen mod glasset, her smed han den så og så var den sådan lidt rystet men klar til en lille hyggedrab hvis der skulle være et offer i nærheden.
Sagittaerne fik unger konstant, sugede nogen op en imellem, men havde nu meget sjov ved at se hummeren vælte ud ved fodring lige ind i en stor stime cicklide unger, kampen var altid uundgåelig, de fik altid ungerne i sikkerhed, og sloges derefter med psykopaten om retten til den åbne plads midt i akvariet.
Og en dag skete det jeg håbede på, midt i slagsmålet kommer hannen bagfra hummerne bider hårdere end normalt i hummerens følehorn, med resultat af følehornets led blir uskadelig gjordt, resten af hummerens tid vadde den rundt med et bøjet følehorn, jeg jublede og råbte SÅ KAN DU LÆRE DET DIN SATAN.
Kort efter ved 5 tiden om morgenen blir jeg vækket af en lyd tæt på mig (inde i soveværelset ca 7 meter fra akvariet)
da er hummeren på vej op i sengen til mig, en meter var der i mellem os.
Dette gav mig en hel del spekulationer om hva den lige havde planlagt den djævel.
Det var ikke første gang den var stukket af, men men men.
Da det blev sommer igen satte jeg den i have bassinget og der havde den det meget fint, dog var der intet at se til den da jeg omlagde bassinget et par år efter.
Men i dette akvarie der var der underholdning af den fede slags nat og dag.
En regnorm havde ikke en melorms chance for at ramme bunden når den blev smidt i akvariet.


Mvh.
martinBang

Gyyys.... Hvorlænge boede den der?

Jeg lukker ikke et øje inat... og jeg er ellers Stephen King fan...;O)

Mvh.
Lena

HaHa, fed hummer :-) Lukker du ikke dit akvarie helt til?? :-)

Mvh.
Jacob Lihn

Fin historie du har der . Den skulle næsten lægges ind under artikler - beretninger:

http://www.akvariesiden.dk/akvariet/browse_ny.php?vis=emne&emne=10

Det er altid sjovt at læse sådanne historier fra det virkelige akvarieliv :-)

Mvh.
stig/Lolland

Lyder meget spændende 🙂.

Mvh.
jonasl

Det er da nogle drabelige observationer du har gjort dig der.

Vh.
Mr. Carlsberg

Det lyder da bare super fedt!
Monster-killer fisk- og andre akvariedyr, er altid en fryd for øjet 😛
De fodringer, kan da ikk have været uden blod, sved og tårer... (fisk og tårer?)
Hvis man kunne give en slags underholdnings-stemme, ville jeg da give den 112% !! 😀

Endnu engang, FEDT!

Mvh.
Troels

Smiler der var det vist lige før den kun sige : så kan du lære det...
Så kan man tænke lidt over om den havde hørt dig hva hehe...

De bedste hilsner
missguppy

Den hummer må sgu da have været besat af dvævlen, lyder som om den var på vej ind til dig for at tage hævn efter at være kaldt en satan.
fed historie...

Med venlig hilsen
Jonse

Havde hummeren i 2 årstid med jævtlige besøg på gulvet.
Men krabberne var sku sjove og søde.
Da jeg kom hjem med dem fra kbh. og satte dem i, var de alle 3 lige så hurtige til at komme ud bagpå ved pumpe slangerne, som de var hurtige til at komme ned i akvariet.
Puttede dem i, satte mig tilrette, og så en nej to krabber helt bagest i eller bag akvariet, så lidt mystisk ud, nær kiggede kunne ikke rigtig blive klog på hva jeg så, TIL den tredje krabbe dumpede ned i hovedet på de to jeg så,
da vidste jeg de alle tre var ved at stikke af, de blev efter et kvarters tid alle fanget, (skulle hilse at sige en krabbe kan løbe stærkt på et gulvtæppe, men ikke på parket gulv, ha ha.
Fik manureret nye krabbe stoppere i hjørnerne selv om det ikke altid holdt dem inde, MEN GUD HVOR VAR DE SØDE.
DEM VIL JEG HA IGEN og slut med morderiske hummere.
NIGERIA KRABBER kaldte de dem i flyvefisken i kbh.

Mvh.
martinBang

Kanon historie. Slår mig på lårene i skrivende stund. Helt kanon

Med venlig hilsen
Henrik BH

Er som de andre helt fortryllet (og lidt rystet) sku noget af et uhyre den hummer!

Mvh.
Kim A

Super underholdning.
Kom gerne med mere af samme skuffe. 🙂

Hvor stor endte hummeren med at blive?

Venligst
Esbye

Hummeren var omkring 25 cm. fra halespids(hvis man kan kalde den det) til klørnes ende.
dens følehorn strakte sig 5 - 10 cm længere så vidt jeg husker.

Mvh.
martinBang