Hvordan slamsuger man optimalt?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Green_Cat — 30. november 2006, 12:57

Vi har nu i længere tid haft mange problemer med svæv i vandet, og jeg er kommet frem til at en el af grunden kan være at der ligger skidt på bunden.

Nu er det så jeg har brug for lidt hjælp.... Vi har en slamsuger som vi bruger, men over det meste af akvariet støvsuger vi kun på overfladen, og støvsuger således ikke "ned i gruset" så at vi får snask med som ligger dernede.

Ville det hjælpe hvis vi støvsugede dybere i gruset?

Nu har vi mange planter, så det ville gøre det svært, da man hurtigt kan underminere dem ved at suge grus væk, og desuden ahr jeg læst flere steder at planterne trækker næring fra snasket i bundlaget.

Jeg synes ikke at det ser ud som om at vi får ret meget snask med, bare ved at støvsuge overfladen på bunden...

Nå, det er måske et mærkeligt spørgsmål, men der er jo ikke den store brugsvejledning med til sådan en slamsuger fætter... hjælp?

Mvh.
Green_Cat

Steffen Kbh — 30. november 2006, 13:00

Pres forsigtigt røret ned i bundlaget og løft det stille op igen, så får du alt bundslammet med op. Hvis din slamklokke er gennemsigtig så er du ikke i tvilv når du gør det rigtigy.

Vh.
Steffen Kbh

Green_Cat — 30. november 2006, 13:02

#2 hvor langt ned vil du sige man skal? Vil jo helst ikke vende mere bundlag end nødvendigt.

Og jo, har en gennemsigtig én af slagsen :-)

Mvh.
Green_Cat

Thulkie — 30. november 2006, 13:06

Bare prøv et par cm..

Steffen Kbh — 30. november 2006, 13:27

Der hvor der står store planter skal du kun slamsuge ovenpå bundlaget. Andre stedder kan du godt rengære ned til midten af bundlaget.

Vh.
Steffen Kbh

Green_Cat — 30. november 2006, 14:04

#5 hmm, så er det at det ikke bliver ret mange steder at der bliver suget ned i brundlaget, vi har ret mange store planter(profilbilledet er ikke up tp date), men jeg må prøve og se hvad der sker.

tak skal i have :-)

Mvh.
Green_Cat

Katrine N — 30. november 2006, 14:17

et rigtig velfungerende akvarie må gerne have lidt "svæv". Det er en forkert opfattelse, at akvarier skal være fuldstændig krystal klare. Jo renere vandet er, jo færre microorganismer lever i det, og det giver et dårligt miljø for fiskene.

Mvh.
Katrine N

Green_Cat — 30. november 2006, 14:25

#7 bare rolig, forlanger ikke danskvand-agtigt klart vand, men der er klart for meget svæv i vandet på nuværende tidspunkt :-S
Vi har prøvet at skifte filtermateriale og foder, hvilket ikke har hjulpet, så nu må vi se om regelmæssig støvsugning evt. kan afhjælpe problemet.

Mvh.
Green_Cat

jery — 30. november 2006, 16:12

Jeg har nogle L-maller i mit selskabsakvarium, og de sk.... simpelthen som en flok flodheste. Jeg presser slam-fætteren
lige en smule ned i gruset, og den tager fint alle pøllerne op. Har også en del store planter, huler, rødder, sten etc., men jeg er blevet ganske ferm til at lirke rundt om diverse sådan med bare den ene kant af slamsugeren, og der er da ikke nogen planter, der har taget skade endnu.

Green_Cat — 30. november 2006, 16:57

#9 vi har også to l-maller, to ancistrus og fire store pragtsmerlinger, så der bliver skidt rigeligt ;-)

Mvh.
Green_Cat

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.