Apistogramma. hvilken art skal jeg vælge ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mardini — 6. december 2006, 10:34

Hejsan
Jeg har tænkt mig at, indrette mit 128l med corydoras, Rød Neon, Sort Neon og sidst men ikke mindst en apistogramma art. Jeg er lidt i tvivl om hvilken art apisto det skal være. Indtil videre står valget mellem Borelli, Cacatoides og Viejita.
Hvilken art er nemmest at have ? skal jeg tage specielle hensyn til vandkvaliteten ? Hvor mange kan jeg have af en enkelt af apisto arterne ?

helene — 6. december 2006, 11:06

apistogramma borelli er nok den nemmeste, og så absolut ikke den mindst spændende eller mindst flotte efter min mening, jeg har dog ikke erfaring med de andre. Men borellien - især den der hedder opal, som vist er den mest almindelige, er rigtig flot, og den er ikke så territorial som mange andre apistogramma arter, jeg har f.eks. 2.3 i mit 110 liters og det går fint, giver mulighed for at se lidt indbyrdes adfærd som er spændende. Borellier er absolut ikke særlig krævende mht vandkvalitet, almindeligt postevand er udmærket til både at leve i og få unger i. Mine har haft unger flere gange også i selskabsakvarier hvor der er andre fisk
Muligvis kunne man godt have to arter i 128, men jeg ville foretrække en art, og så flere af denne art.

Mvh.
helene

matix — 6. december 2006, 11:06

cacatoides kan varmt anbefales 🙂 den er flot og samtidig let at passe...
om det er en god ide at sammensætte cacatoides og rød neon ved jeg ikke helt rigtigt, den kan gabe over små individer, men jeg har ikke selv set det før 🙂

Mvh.
mathias

mardini — 6. december 2006, 11:44

Jeg er blevet anbefalet rødnæser istedet for rød neon, da de er gode til at, holde deres stime!? Hvor mange corydoras kan jeg mon have og hvor mange tetra's kan jeg have i min balje ?

zardor — 6. december 2006, 11:58

Hvis du vælger en corydoras der ikke bliver så stor, som f.eks. corydoras panda ville jeg nok prøve noget i stil med

2.3 apistogramma borelli eller 1.3 apistogramma cacatoides
20 rødnæser
8 corydoras panda

Med venlig hilsen
Christian

TO — 6. december 2006, 13:46

Du skal være opmærksom på, at Borelli ideelt foretrækker lidt koldere vand end andre Apistogramma, hvilket måske gør den mindre egnet sammen med Rød neon.

Thomas

mardini — 7. december 2006, 20:21

Tak Alle !!!!

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.