Muligt at fodre for meget med levende foder?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Hilde — 11. december 2006, 17:10

Tænkte på om det er muligt at fodre sin fisk for meget med levende foder, altså spiser den til den revner? Grunden til jeg spørger er, at den ene gang jeg gav min fisk levende foder købte jeg 3 neonfisk og den spiste dem alle 3 med det samme og var fuldstændig udspilet, men alligevel ville den have mere og begyndte at jage mine gule kinesiske algespisere. Hvis jeg nu købte en stime på 10 småfisk, ville den så bare blive ved med at kaste i sig?
Min fisk er en alligator gedde, den er ret tynd men også ret lang, så det er jo begrænset hvad der kan ligge i den, men åbenbart godt 3 neonfisk.

blybzzer — 11. december 2006, 17:14

Jeg mener bestemt at det er sådan at de æder til de sprækker...Det er vist den mest hyppigste årsag til dødsfald blandt fisk.. Altså, akvariefisk.. Men kender ikke lige bestemt til din art...

Mvh.
blybzzer

Jacob — 11. december 2006, 17:17

Pas på med fodre med for meget levende foder af gangen. Synes tit fisk har tendens til at foræde sig når de får levende foder.

mvh

Jacob

helene — 11. december 2006, 17:20

det med at der nogen gange er nogle som skriver at 'der dør flere fisk af overfodring end af sult' har mere at gøre med at fiskene dør af 'livsstilssygdomme' :-/ ... altså af fedme, hvis man kan sige det sådan, eller af andre ubalancer forårsaget af for meget foder, men jeg tror ikke der er ret mange som dør af at forspise sig faktisk. At det kan ske, kan godt være, men jeg tror som regel at fiskene til trods for at de nok æder til de er lige ved at revne, alligevel stopper før at de revner ...
Jeg ved det da ikke, men det er nu det jeg tror ... jeg har da nogengange myggelarver som får lov at gå i noget tid ...
I naturen kan en fisk vel også komme ud for en stime lækre spisefisk, der spiser de sikkert også rigtig rigtig mange, men jeg tror ikke de dør af det.

Mvh.
helene

wamba — 11. december 2006, 17:22

Hej Hilde.

Har netop lige snakket med min egen dyrehandel om den art fisk, og han fortalte at de spiser til de flækker. Det gælder stort set alle fisk, med al type mad. Det siger mine erfaringer mig og det jeg har læst mig til.

Du skal derfor nok passe på med at proppe for meget ned til den kære gedde. Ellers meget sjov rovfisk den gedde, men må indrømme, den type fisk har aldrig rigtig fanget mig 100 %, måske fordi jeg er bange for at få bidt fingrene af 😀

Derfor har jeg heller ikke haft fisk som Piratfisk. De er ellers meget nuttet som små, men det er hvilken som helst fisk syntes jeg, kan ikke stå for miniaturen!

Held og lykke med din ged 😀

helene — 11. december 2006, 17:24

hmm ... det kan være I har ret :-(

Mvh.
helene

Minarelli — 11. december 2006, 17:57

Øhh, revner...Den tror jeg sgu ikke på. Selvfølgelig spiser de alt hvad den kan trække. det er klart.
Det ville da være komplet ulogisk. I mener altså(-Helene), at hvis der er overflod af føde, (hvilket sommetider sker i naturen), æder fiskene så meget at de dør af det??
Den teori holder ikke i min verden
Mvh.
Minarelli

Lihn — 11. december 2006, 18:03

Jeg har samme holdning som Minarelli ;o)

Mvh.
Jacob Lihn ;o)

Hilde — 11. december 2006, 18:07

#5 jo tak, er også meget glad for den. Synes den er super flot og sjov. Det er svært lige at vide hvad man skal tro på, har også lidt svært ved at tro på de spiser til de revner, for jeg tror ikke den kunne klemme flere fisk ned om den så prøvede. På den anden side virkede det som om den bare kunne æde og æde. Tror bare jeg giver den et par småfisk et par gange eller 3 om måneden. Sørger bare for jeg kan se de er blevet fordøjet.

Jacob — 11. december 2006, 18:15

Tror nu heller ikke fisk æder til de revner. Min erfaring er bare fisk ofte kan indtage store mængde levende foder. Mine betta´er kan næsten bruge flere dage på at " slå mave" hvis de har ædt mange myggelarver. Så derfor var mit råd i #3 bare at man skulle holde lidt igen med det levende foder.

mvh

Jacob

xcalibur — 11. december 2006, 18:19

Ved godt det er lidt ondt, men det kunne da være et sjovt eksperiment - ligesom at smide en bøttefuld flagefoder ned til sine andre grovæderfisk..

Mvh. Ove

Leif — 11. december 2006, 19:14

Jeg har prøvet at overfodre med levende. De åd sig komplet trekantede, så de nærmest ikke kunne rokke sig afsted. Det så ret vildt ud, men der skete altså ingen skade ved det. Om det gælder alle fiskearter, skal jeg ikke kunne sige - dette var et almindeligt selskabsakvarium med tetraer, maller og nogle scalarer.
Mvh Leif

brib — 11. december 2006, 19:18

Jeg har nu heller aldrig oplevet fisk som har ædt sig en sprængt mavesæk til.

Men jeg har set dem slå de resterende foderdyr ihjel, og det kan godt svine lidt hvis de ligger og rådner.

Mvh.
stig/Lolland

Hilde — 11. december 2006, 19:28

Men man kan vel ikke fodre for meget med levende foder, i den forstand at det kan blive for tit, jeg mener, i naturen spiser de jo ikke andet end levende foder. Så i teorien kunne jeg fodre min fisk med f.eks en neonfisk hver 3. dag eller noget.

Bruger #687873 — 11. december 2006, 22:01

Jeg har haft guppyer til at gå ude i vores whiskey-tønde i sommer. Tønden var hjemsted for 1 million milliard myggelarver, som guppyerne selvfølgelig levede af .... men de åd sig altså ikke ihjel ...

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

helene — 11. december 2006, 23:04

nå ja, kirsten, der var jo det gode argument, syntes nok at det skulle være der, men jeg havde lige glemt det i farten. Men i sommers ude i min havedam, der var vandet totalt tykt af dafnier, og der svømmede mine guppyer da også rundt og nærmest vadede i dafnier. Vandet var rødt af dafnier, det var helt vildt faktisk, havde på et tidspunkt besøg af en kollega, hun syntes vist det var vildt ulækkert, men jeg fodrede alle mine akvarier med det i flere uger.

Mvh.
helene

Bruger #687873 — 11. december 2006, 23:24

Helene - ja, det var tider i sommers! Det bliver fedt igen at kunne hente noget levende foder ind fra havebaljen ... Dafnier ... kunne man evt. tilsætte dem i en tønde, så de også kunne blive en del af menuen - kan de leve dér, tror du? Og dafnier - de er da ikke ulækre! ;-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

helene — 11. december 2006, 23:33

nej, dafnier er søde :-) Men det er rigtigt det var lige på grænsen til lidt ulækkert, der var lige fjorten dage, hvor vandet i dammen var som tyk grød med dafnier i :-)
De kom bla også fordi lige i starten af sommeren var mit vand i dammen totalt grønt, det var jo lige noget dafnierne kunne lide, så de formerede sig vildt. Men da de så havde spist alle grønalgerne så forsvandt de lige så stille, og sidst på sommeren var der ikke en eneste.
Jeg er ret sikker på de kommer igen til næste år, og så vil jeg også prøve at holde dem i en tønde. Det har jeg gjort flere år i træk nu uden held, men jeg har fundet ud af at jeg simpelt hen fodrer dem for lidt. Her for to måneder siden købte jeg for hundrede kroner dafnier hos akvarie østerbro, puttede dem i et akvarie på altanen og dem har jeg fodret med almindeligt gær, - meget mere end jeg troede de skulle have, og der er stadig lidt dafnier derude. Så hvis man gør det rigtigt, så tror jeg man kan have masser af dafnier hele sommeren.
En anden ting, som måske kan være et problem med tønder, er at overfladen ikke er stor nok i forhold til dybden, det har et eller andet med ilten at gøre, .... men det kan lade sig gøre.
Billedet var bare et tag med et net :-)
Mvh.
helene



Bruger #687873 — 12. december 2006, 09:40

Jøsses! Der er godt nok mange!! Men tror nu alligevel, jeg skal prøve dafnier i tønden .... hm... ilt .... det er de der halve tønder, du ved ... der er overfladen da ikke så lille endda i forhold til dybden .... prøves skal det, kan jo altid oprette en mindre alternativ beholder til formålet også :-) Skal de kun have gær?? Det lyder da sådan nogenlunde nemt?

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

helene — 12. december 2006, 18:21

ja, mine mislykkede forsøg sidste år og forige år fodrede jeg med tørgær, og havde fået at vide at det skulle kun være en lille bitte smule, endelig ikke for meget. Det er jo bare svært at vide hvor meget 'endelig ikke for meget' er så jeg tror de fik alt for lidt.
De sidste på altanen som lykkedes gav jeg en ærtestørrelse almindeligt bagegær opløst direkte i vandet, nok et par gange om ugen, og det er de altså lykkedes med ... som sagt, der er stadig lidt, omend jeg tror de har det koldt , der har været is på en enkelt gang

Mvh.
helene

Bruger #687873 — 12. december 2006, 23:05

Godt så! Nu må det GODT BLIVE FORÅR ;-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.