Hvad hedder mine planter?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bloodhound — 11. december 2006, 22:50

Jeg har 5 planter i mit akvarie, 3 forskellige, men jeg aner ikke hvad de hedder?

Men der er helt sikkert en der ved en del mere om det end mig her inde. (man kan ikke vide mindre end mig om det)

Planterne kan ses her: http://blod.lir.dk/gallery/?f=Akvarie

Mvh.
Michael A.

Bloodhound — 11. december 2006, 22:53

Tælle kan jeg heller ikke... :-D

Der er jo 4 forskellige

Mvh.
Michael A.

Janne — 11. december 2006, 23:04

Der er i hvert fald en Echinodorus bleheri og en Lileaopsis. Den fintløvede har jeg svært ved at se rigtigt (på tide med et synscheck...), det kunne være en Limnophila sessiliflora, eller ikke....


Mvh.
Janne

Bloodhound — 11. december 2006, 23:09

http://blod.lir.dk/gallery/Akvarie/PICT3129.JPG

Der er et større billede af den, håber det hjælper. :-)

Mvh.
Michael A.

Janne — 11. december 2006, 23:11

Næsten sikker; http://www.tropica.com/productcard_1.asp?id=047

Mvh.
Janne

Bloodhound — 11. december 2006, 23:20

De er også begyndt at blive meget triste og kedelige at se på min "Echinodorus Bleheri" har fået huller i bladene.

Og de andre er bare begyndt at se triste ud, og "Limnophila sessiliflora" søger ikke rigtig op af længere. Den dingler bare lidt.

Er det normalt når det lige er startet op? Fik godt nok at vide da jeg købte dem at de ville blive lide kedelige at se på, men at de kom igen. Men bare lige for at være på den sikre side. 🙂

Mvh.
Michael A.

Janne — 11. december 2006, 23:29

Sværdplanten (Echinodorus) kan du prøve at give lidt bundgødningskugler, f eks dem af ler, der hedder De 7 Kugler, og fremstilles af JBL.
Er det sådan et startersæt på 54 l? De lysstofrør der følger med, er tit ikke ret gode. Prøv at montere en reflektor, og køb et nyt rør, det kan tit kvikke halvtriste planter op.
For det meste skal planter man køber, lige igennem en omstillingsperiode, hvor de vænner sig til mindre lys, mindre næring, og til at være under vand. Ofte er de dyrket på sump i gartnerierne, bl a for ikke at få alger på bladene.
Se tiden lidt an; at købe et nyt lysstofrør og en reflektor er dog altid en god ide, hvis man har lidt penge tilovers til det.

Mvh.
Janne

Bloodhound — 11. december 2006, 23:35

Overvejer at modificere reflektoren som sidder i nu. Den er bare hvid. Kunne prøve at sætte sølvpapir over den.

Der er bundgødning i hele akvariet, det hedder "Dennerle Deponit-PUR

Mvh.
Michael A.

Janne — 11. december 2006, 23:40

Pas på med sølvpapir som reflektor; det er elektrisk ledende, og sammen med vand en dårlig kombi.

Når der allerede er gødning i, skal du se løjer, hvis du giver dem mere lys, og evt også CO2. Så skal de nok komme sig.

Mvh.
Janne

Bloodhound — 11. december 2006, 23:43

Okay, jeg må en tur i bilka og købe lidt ingridienser til noget CO2 hvis ikke de får det bedre.

Kan jeg evt. prøve at give dem noget ekstra lys, eller er risikoen for alger så for stor?

Mvh.
Michael A.

Janne — 11. december 2006, 23:47

Hvis du lader være at smække 3 gange så meget lys på som nu, skal det nok gå. Alt med måde :-p.

Mvh.
Janne

d9ha — 12. december 2006, 09:36

En hvid reflektor skulle virke bedre end blank metal, læste jeg engang på the krib

mvh
Henrik

larsballe — 12. december 2006, 11:27

Følger lige op på tråden fra anden vinkel.

Jeg sætter et Flora Glo i mit amatur i dag, reflektoren er blank hvid (112 l startersæt), skal der forbedres på denne? Er der nogen, der har erfaring med at male en sådan med sølvmaling?

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.