Salt i vandet til mine mollyer eller hvad?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Bruger #632184 — 21. december 2006, 16:23

Jeg er meget i tvivl og vil gerne høre hvad i andre gør med hensyn til salt i vandet når man har mollyer.

Jeg har jo også ancistrusmaller og en pansermalle (jeg ved en er for lidt jeg skal også have købt nogle flere) der går sammen med mine mollyer. Mallerne kan jo ikke tåle salt vel? og hvad gør jeg ved alle mine planter hvis jeg kommer salt i vandet, det kan de da heller ikke tåle eller hvad?

Med venlig hilsen
Helle Nielsen

Brian C — 21. december 2006, 16:32

Hvad er det for nogle mollyer du har?
det burde ikke være nødvendigt, jeg har haft Mollyer af forskellig slags både med og uden salt, med godt resultat
Ancistrussen har efter hvad jeg lige har set ikke problemer med at tåle salt i vandet, men pansermallen nej

Med venlig hilsen
Brian C

gorm — 21. december 2006, 16:44

hvis det er black molly eller stor sejlfinne molly behøver du ikke at have salt i vandet... mine sorte molly klare sig helt fint uden

Vh.
Gorm

Koralfisken — 21. december 2006, 17:54

Pansermaller er desuden utroligt sarte over for salt.

Med venlig hilsen
Mathias

AndreasDK — 22. december 2006, 00:00

Hej Helle.

Jeg formoder det er dig jeg snakkede med idag ang. sejlfinnemollyerne.

Som jeg forklarede ville jeg undlade at bruge salt, hvis du har en pansermalle og en Ancistrus i det samme akvarium.
Den eneste grund til at jeg nævnte det var for at gøre dig opmærksom på at de altså bliver mere modstandsdygtige overfor sygdomme, men som altid gælder det jo om at finde et fornuftigt kompromis mellem arterne og i dit selskabsakvarium ville jeg undlade at bruge salt.

Mht. dine planter kommer det helt an på hvilke planter du har derhjemme.
Det nåede vi desværre ikke at komme ind på i butikken, men du kan følge denne hjmmeside og se om netop dine planter tolererer brakvand.
http://www.tropica.com/default.asp (Tryk på "Plants" og "Accepts brackish water" i toppen af plantelisten i venstre side).

Venligst
Andreas Skjæmt Andersen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.