De 7 kugler + dosis af flydende gødning
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
Bruger #687873 — 25. december 2006, 10:07
Hvis jeg propper en kugle ned til nogle af mine planter, kan jeg så fortsætte med uændret dosis af flydende gødning?
Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen
bettasplendens — 25. december 2006, 10:37
Jeg har sat de 7 kugler i akvarierne og JBL Ferropol (jerngødning). Det virker meget fint hos mig.
Med venlig hilsen
bettasplendens
Symibot — 25. december 2006, 11:01
Med venlig hilsen
Martin
cyppen — 25. december 2006, 11:29
Iføgle Tropica, er det sjællendt nødvendigt at bruge flydende gødning. Dette skyldes at planterne hellere vil optage via rødderne. Men har du fintløvet planter som Egeria densa, Cabomba caroliniana etc. kan det være en fordel at bruge flydende gødning.
Mens Echinodorus, Cryptocoryne, Anubias osv osv osv osv osv. hellere optager via bundlaget...
MEN fordelen ved gødning i bundlaget, er at gødningen så er bundet i bundlaget, og derved ikke kan bruges af algerne - Og ikke mindst at det ikke forsvinder ved vandskift 🙂 - Er du gal der skulle meget til mit 530L med 50% vandskift om ugen.
Men nu har jeg kørt kun med gødningskugler (De 7 kugler + En anden, kombineret) i 5-6 måneder og jeg vil sige jeg kan ikke se på mine planter at de ikke får flydende gødning - Tvært imod 🙂
Mine planter trives fint 🙂
Venligst
Cyprinus
cyppen — 25. december 2006, 11:31
Det er der vidst i de fleste.
Af flydende gødning anbefaler jeg klart Tropica MasterGrow, da det er langt mere koncentreret end alt det andet (5ml - 50 L vand). Og så synes jeg den virker bedre 😉
Venligst
Cyprinus
Symibot — 25. december 2006, 11:39
Du nævner Cryptocoryner, Anubias og Echinodorus som værende planter der optager deres næring via rodnettet. Det er også sandt, men de kan stadig optage næring via bladene.
Stort set alle stængelplanter er afhængige af at få tilført næring via deres blade, og har ikke nemt ved at få deres næring fra bundlaget.
Visse planter optager størstedelen af deres næring via rødderne, mange mange mange planter optager næring via vandfasen.
Med venlig hilsen
Martin
cyppen — 25. december 2006, 11:44
ja stængelplanter (fint løvet planter) foretrækker flydende... (Derfor jeg kun har cryptoer og Echinoer) 😛
Venligst
Cyprinus
Symibot — 25. december 2006, 11:53
de arter du nævner er rigtig glade for næring fra bundlaget, ja.
alle stængelplanter er ikke fintløvede. fintløvede er planter som Cabomba, Hygrophila balsamica og lign. hvor bladene er meget fintdelte.
alle andre stængelplanter er normalt løvede. Disse vil stadig have næring fra vandfasen. Hvis de var afhængige af deres rodnet, ville de dø.
Kirsten, du skal bruge pillerne under de planter du har med stort rodnet; Echinodorus, Cryptocoryner, Aponogeton og lign.
Resten af dine planter er afhængige af at de får flydende gødning.
Med venlig hilsen
Martin
Bruger #687873 — 25. december 2006, 22:03
Jeg er ved at have en del planter nu - se i min profil (det er mit 54L, det drejer sig om i første omgang). Jeg har just nu som et første forsøg, proppet en kugle ned til min ene Echinodorus. Af flydende gødning bruger jeg skiftevis Tropica Master Grow, som ganske rigtigt indeholder 0,07% Fe, og Sera Florena, som også indeholder Fe, men mængden er ikke oplyst.
Jeg var lidt betænkelig ved, om jeg ville komme til at overgøde, når jeg begyndte med de 7 kugler udover det flydende gødning ..... Men jeg synes, det virker logisk nok m.h.t. at planterne optager næring både via rodnet og via bladene, så nu fortsætter jeg med den flydende gødning også .... så må jeg se, hvad der sker. Jeg har - som I kan se -jo også fint-løvet planter :-)
Ved nærmere eftertanke synes jeg egentlig, det er mærkeligt, at uanset hvor mange planter, der er i akvariet, så skal der den samme dosis i, f.eks. 5ml pr. 50L .... Det kunne måske også tyde på, at der er en rimeligt stor tolerance i.f.t. fejl-/overdosering ....
Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen
Anti-Pjerrot — 26. december 2006, 10:06
Det bedste er at dossere mindre mængder oftere, altså ikke dossere f. eks. 1 x 75mL om ugen, men i stedet 3 x 25mL. Derved kan man lettere observere om planterne vokser nok, og om forøgelse af dosis øger væksten. Hvis ikke så trapper man ned. Det skal selvfølgeligt gøres over en længere periode...
Hilsen Kristoffer
www.akvarieplanter.dk
Bruger #687873 — 26. december 2006, 11:19
Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.