Sænkning af hårdhed - hvor hurtigt ?

Hej,
Jeg har et 128 liters akvarie hvor jeg overvejer at sænke hårdheden vha. osmosevand. Der er rød neon, otocinclus, appistogramma, samt ancistrus i akvariet, og så en del planter. Årsagen er overvejdende at jeg har en ide om at mine planter vil trives bedre ved en lavere hårdhed. Vi har en GH på 24 og en KH på omkring 14 - 15 såvidt jeg husker. Yderligere vil de fisk jeg har nok ikke klage over lidt blødere vand.

Spørgsmålet er så bare hvor hurtigt jeg kan tillade mig at sænke hårdheden uden at det vil genere fiskene (der er vist noget med osmosisk tryk og fiskenes biologiske funktioner) ? Jeg havde overvejet at få KH ned på 10. Jeg havde tænkt mig at skifte 20 liter om ugen med rent osmosevand i et par uger, og derefter blande skifte-vandet op til den ønskede værdi resten af tiden. Lyder det fornuftigt, eller er det for hurtigt ?

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Det skal ske meget meget langsomt. Du er rigtig nok ide på at det har noget med det osmotiske tryk, altså saltindholdet, men du snakker også om kH, hold op med det - det er en del af snakken, men det er forkert fordi det ikke er et salt og derved ikke har betydning i dette sammenhæng. gH skal du heller ikke tænke på.
Du skal tænke i ledningsevne og kun i ledningsevne. Mængden af ioner i vandet er betydende for det osmotiske tryk og hverken gH eller kH er et udtryk for dette.

Ændring af ionindholdet, påvirker planter og fisk ret meget, så det er vigtigt at du går langsomt frem. Skaf dig en ledningsevne måler og mål på vandet som det er nu.
Skift en mængde så vandets ledningsevne falder 200 microsiemens/cm over en uge. Ingen grund til kun at gøre det på en dag, da det vil genere fisk og planter. Planterne kan smelte, især cryptocoryner og fiskene kan tilte (ligger sig på siden)

Juster med postevand, og sørg for at have en stor mængde færdigblandet vand til rådighed, hvis du pludselig skal skifte meget vand.
Husk at dine fisk ikke kan tåle pludselige skift i ledningsevnen, men sagtens kan tåle ekstreme værdier hvis de tilpasses meget langsomt.

Tak for svaret, god brugbar information. Jeg er opmærksom på hvad du siger, og bruger også selv ledningsevnen som mål for hårdheden. Jeg målte ledningsevnen i vores hanevand til ca. 850us/cm igår. Jeg regner med at lande på ca. 350-400 us/cm når jeg er færdig.

Bruger du selv blødt vand egentligt ? og hvad er dine erfaringer med det i forhold til planter ?


Med venlig hilsen
Christian Hansen

En anden ting jeg har tænkt på engang imellem :
Saltvandsfolket bruger et eller andet saltprodukt til at blande i deres osmosevand for at opnå den rigitige salinitet. Ville man også kunne lave ferskvand på denne måde ? eller mangler der nogle stoffer ? Det kunne jo være en fordel at have 100% fuld kontrol over hvad vandet indholdte, og man ville være istand til at lave en meget stabil vandkemi på den måde (ikke så afhængig af variationer i vandforsyningen). Jeg ved godt det måske er en anelse ekstremt, men jeg har ofte spekuleret på om ikke nogen af de problemer man har, specielt med alger, kunne skyldes et eller andet stof som hanevnadet indholdte.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Nu vil jeg jo nødig forstyrre med praktiske erfaringer, men tommelfingerreglen hjemme hos mig er max at nedsætte ledningsevnen til det halve ved et vandskift. Jeg bruger regnvand og ikke osmosevand, men forskellene er nok til at overskue.
Jeg har primært sydamerikanske dværgcichlider og har aldrig mistet en fisk på den konto. Mine fisk er næppe verdens mest hårdføre. Når det kommer til sænkning af pH, griber jeg det noget mere forsigtigt an.
Ledningsevnemålere er fine, men hvis man nu ikke har en, er GH faktisk et udmærket udtryk for mængden af salte i vandet, ihvertfald da forholdsmæssigt, når man skal sammenligne vandet før og efter blødgøringen. Hvis det man skal vide er, hvor meget man har fortyndet, kan det da være fuldstændig ligegyldigt, hvordan den præcise sammensætning af saltene i vandet er . Jeg synes det er en noget stivnakket udmelding at komme med at man kun skal tænke i ledningsevne, når andre metoder er brugbare.
Jeg er ikke nogen stor planteholder, så den del skal jeg ikke gøre mig for klog på. Jeg ved dog, at ved lav pH falder antallet af planter der kan trives ganske betragteligt.

Mvh.
Lars Brøndum

Jeg har uden problemer introduceret nyindkøbte fisk i et karantæneakvarie med gH på 14 (postevandet hos os er på 31!) med en tilvænning på en times tid eller så. De nyindkøbte sommerfuglecichlider legede i karantæneakvariet dagen efter!
Efter en uges tid eller så kom de i opholdsakvariet, som på daværende tidspunkt lå på omkring gH 8 - også med en tilvænning på en times tid.
Måske har jeg bare været heldig - at dømme efter hvad #2 anfører, men jeg har altså ikke haft problemer af nogen art med det.
Mine planter trives godt med mit nuværende vand (gH omkring 6, pH lige under 7, hjemmelavet gærings-CO2 og lidt jerngødning). Det er først og fremmest Echinodorus og Vallisneria - ikke noget avanceret ;-)
Mvh Leif

#3 - 850 us/cm er i forhold til mit hanevand ret lavt - jeg har 1200us/cm. Det er næsten støv der kommer ud. Så derfor bruger jeg osmosevand med 25us/cm ved vandskift. Desuden tilsætter jeg løbende NaHCO3, MgSO4, KNO3, KHSO4, KH2PO4 og TMG som gødning til planter og for at holde en nogenlunde stabil ledningsevne, og kH.

Jeg har kørt med en ledningsevne på 180us/cm hvor jeg dyrkede planter uden problemer, og fiskene (tetra og rejer) havde det utroligt godt. Rejerne ynglede helt vildt.

Cryptocoryner kan ikke tåle en kraftig omvæltning i vandværdierne. Eks. testede jeg med ændring af kH hvilket fik dem til at smelte næsten instantivt.

#4 - som sagt regulerer jeg mit osmosevand så det indeholder alle de stoffer mine planter behøver, i overskud. Dette har ingen betydning på alger. Det er faktisk kun når jeg ikke har næringsstoffer i overskud, at jeg kan se opblomstring af flere alger.

#5 - pH er ikke særligt vigtigt heller. Jeg har utroligt gode erfaringer med svære planter ved pH 5.0 (kH 0, lednings. 220) lavere kan det næsten ikke komme, med mindre du bruger stærk syre til sænkning (Men hvorfor gøre det). Faktisk er det kun når pH er høj at der kommer problemer. Men igen er det oftest ikke et problem fordi man ikke har noget der hæver pH (Jo - hvis man volddosserer NaHCO3). Så faktisk er det nok lige omvendt med planter og pH.

#6 - Nej, jeg ville gøre præcist det samme når det drejer sig om fisk. Men planter er mere sårbare for skift i hårdheden, idet de er mere i direkte kontakt med vandet, forstået i at de jo optager næringsstoffer gennem vandet. Så derfor vil en ændring i ionkoncentrationen påvirke planternes nærigsoptagelse. Heldigvis for planter gror de bare nogle nye blade, og smider de gamle. Det er lidt sværere for fisk at smide en "overfrakke". Problemet er blot at alle de planterester der pludselig kommer, giver en forskydning i næringsbalancen hvilket kan give lidt ammonium.

#8 : Hvor meget ændrede du KH da du fik den cryptocoryner til at smelte ? Jeg har en del wendtii brown samt balansae så jeg vil helst undgå at de smelter.

NaHCO3 og MgSO4 svarer vel til det som saltvandsfolkene anvender eller ?

Kører du egentligt med CO2 i alle dine planteakvarier ? Jeg har faktisk alt hvad der skal bruges til at sætte et CO2 system op med PH styring, men jeg er lidt tøvende. Jeg er bange for at det går galt og det så går ud over fiskene. Jeg ville egentligt helst eksperimenterer i et akvarie uden fisk først.....

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Fra 0 til 3 kH over en time. Det er også wendtii brown jeg har. Dagen efter var bladene lyse og gennemsigtige og smeltede hurtigt. Min plæne af Hemianthus callitrichoides "cuba" blev også meget påvirket. Der kom biofilm med det samme og blågrønne alger langs ruden og HC'en. Så jeg klippede alle påvirkede blade af cryptocorynerne, men HC'en er ikke lige til at klippe i. Fiskene blev ikke påvirker negativt overhoved. Jeg flyttede min ene powerhead op for at skabe overflade cirkulation for at få biofilmen væk, og fiskene stimer utroligt flot nu.

Jeg ved ikke hvad saltvandsfolkene bruger - jeg er overhoved ikke inde i saltvand.

Alle akvarier jeg har kørt med har kørt med CO2. Faktisk så kørte min far med CO2 på akvarierne siden 1980 - idag er det mig der forklarer ham alle tricksne 🙂

Hvis du vil have hjælp til CO2 så giv en besked, eller kig forbi www.akvarieplanter.dk - Men du kan roligt smide CO2 på akvarierne bare du gør det stille og roligt.

Nogen skriver om at gællerne kan tage skade ved for hurtige skift, men jeg ved ikke om det kun er for nogen fisk.

Jeg har selv haft indrettet nannostomus-yngleakvarie med regnvand som var syrnet til ca. 6 ph, og fisket nannostomusflok op fra alm. meget-hårdt århusvand direkte over i dette bløde-sure vand, som fiskene ynglede i dagen efter - og så retur igen til århusvand.

Dette er IKKE en anbefaling. Det er blot en beretning om et par hurtige skift som ikke skadede.

Jeg har ingen erfaring med hvad der sker med planterne, for jeg har kun brugt regnvand til yngle-akvarier.

Mvh.
Fætter Guf

Min kammerat prøvede at vende sine scalarer til blødt vand, med osmosevand. (Mit anlæg)

Jeg kommer over til ham, fordi han flytter fiskene, og jeg ser ham flytte dem fra akvariet næsten tømt for vant til et andet akvarium. TILT så ligger begge scalarer på siden. Jeg spørger om han bruger osmosevand - Nej bare alm vand...

Nå men det korte og lange var at de ikke syntes det var sjovt, og vi fik skrabet 12L fra det gamle akvarium, over i en flamingokasse (Det eneste der var smalt nok til at holde fiskene dækket med 12L vand). Så kunne de lige få en pause mens jeg gav ham lidt dummeflade... 🙂

Lidt forsigtighed er nok på sin plads - også selv om vi er nogle stykker, der (endnu) ikke har haft problemer. Der er jo ingen grund til at stresse fiskene unødigt - og det må være en stressfaktor.
Kom i øvrigt til at tænke på Anti-Pjerrots indlæg om, at ledningsevnen er et bedre mål end hårdheden. Egentlig er det vel det osmotiske tryk, som er afgørende for, hvordan påvirkningen på både fisk og planter er, ikke? Og hvordan hænger osmotisk tryk (som vist måles i mmHg) lige sammen med leningsevne og hårdhed?
Mvh Leif

mmHg lyder som millimeter kviksølvsøjle, og er et almindeligt mål for tryk. Osmosisk tryk hænger sammen med partikkel concentrationer på hver side af en semipermeabel membran. Derfor tror jeg egentligt at den totale hårdhed som jo måler den totale mængde af opløste salte, er et godt mål for dette. Fisken optager mange af disse salte igennem dens hud, og afhængig af hvor stor koncentrationen er af salte, skal fisken bruge mere eller mindre energi på optagelsen. Jo højere koncentrationen af salte er, desto mindre energi skal fisken bruge. Man kan så sige at der måske er nogle salte eller stoffer som bidrager til den totale hårdhed som fisken måske ikke optager, dvs. den vil ikke være mærket af ændring i koncentration af netop disse stoffer. Jeg ved dog ikke om dette er tilfældet.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

#13 - nej fordi den totale hårdhed er kun koncentrationen af magnesium og calcium. Alle metalioner bidrager til ionkoncentrationen, og den totale hårdhed er kun en del af dette.

Det er princippet i dialyse.

#14 : Hvilken del af det siger du nej til ? Som du siger så måler den totale hårdhed summen af opløst magnesium og calcium, og det er vel netop disse to koncentrationer der har inflydelse på fiskenes osmosiske funktioner. Du siger måske bare at ledningsevnen ikke måler den totale hårdhed ?

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Det osmotiske tryk er bestemt af alle ioner, ikke kun magnesium og calcium. Altså alle ioner påvirker fisken, ikke kun magnesium og calcium. Ellers ville du jo kunne flere kilo salt i akvariet, for gH ville jo ikke blive påvirket, men det osmosiske tryk ville i allerhøjeste grad.

Ahh så ledningsevnen er altså et godt mål for det osmotiske tryk, da ledningsevnen er et mål for alle opløste ioner. Ledningsevnen måler altså ikke den totale hårdhed (medmindre man kun har calcium og magnesium i opløsningen/vandet). Det havde jeg glemt.

Med venlig hilsen
Christian Hansen