Hmf-filter eller spandpumpe eller filter bag baggrunden

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

skov — 5. januar 2007, 16:32

Jeg har lige et spørgsmål her op til weekenden.
Jeg har i tankerne at omlægge mit 250L til et selskabsakvarie, men hvad for et filter er den bedste løsning fra overskriften?
Håber at få lidt debat ud af det, da jeg har læst en del tråde der hver for sig roser det ene frem for det andet.
Men her til sidst, så må i have en god weekend.

Med venlig hilsen
Jan Skov

zardor — 5. januar 2007, 16:40

Hvis du alligevel har plads bag baggrunden kan du jo lige så godt bruge det til noget fornuftigt 🙂
Men det afhænger jo helt af hvad du har planlagt af dekorationer.

Med venlig hilsen
Christian

Skovhugger — 5. januar 2007, 17:19

HMF er nok det mest effektive og servicevenlige filter og samtidig kan driftsomkostningerne holdes meget lavt (hvis det drives med luft feks) men det er meget svært at camouflere. Godt nok antager det med tiden en brun-grøn farve, men alligevel...
Filter bag baggrunden kan laves både effektivt og helt skjult, men skal det serviceres kan det være temmelig besværligt at komme til, da man jo skal række helt ind over akvariet for at komme derned!
Spandpumpen er måske ikke helt så effektiv, men til gengæld er den let at skjule i interiøret og let at servicere.


Mvh.
Anders Larsen

donT aka Fisken fra AS — 5. januar 2007, 19:32

jeg spørger lige lidt dumt men hvad er et HMF filter i korte træk

mvh

Jan

MAHON — 5. januar 2007, 20:02

Hej Jan

Dete r en filtermåtte der placeres i akvariet så der bag måtten opstår et kammer der er isoleret fra resten af akvariet.
Inde fra dette kammer pumpes der så vand tilbage i akvariet, derved vil vandet fra akvariet sive igennem filtermåtten der derved fungere som filter, efter en tid vil måttens yderste 1 - 2 cm være fylt med bakterier som i et spandfilter og derved opnås både biologisk og mekanisk rensning.


Med venlig hilsen
Martin Honoré

skov — 7. januar 2007, 11:06

Håber at der er nogle flere der vil dele deres erfarring med div. filter.

Med venlig hilsen
Jan Skov

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.