Kribensis - lidt uventet har jeg nu opdaget mit par har fået kuld nr. 2

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jonas — 9. januar 2007, 17:45

Lige i dette sekund har jeg lige opdaget at mit kribensis par har fået deres kuld nr. 2.

Det første kuld er fra 1. december og der var lidt over 20.

Denne gang er der virkelig mange, og der er helt sikkert mindst 50 stk. Det er helt umuligt at tælle.

Det er faktisk lidt overraskende fordi hunnen og hannen havde indtaget en kokos hule i den ene ende af akvariet som de har haft indtaget i over en uge. Men pludselig forleden dag var det den anden kokos hule i modsat ende som de var ved og det er så den hule hvor de fik første kuld. Det er altså vist kun 2 eller 3 dage siden.

Så det er lidt overraskende at de nu står der nede med en hel flok unger.

Jeg har ligt fået filmet et par minutter med mit digital fotokamera, men jeg skal i byen om få minutter, så det bliver sidst på aftenen eller i morgen at jeg får lagt filmen ind med link til filmen.

Nu kan jeg da også rigtig se, hvor store mine 5 1/2 uger gamle kribensis er blevet. Der er 4 tilbage i samme akvarie ud af det første kuld som var på lidt over 20 stk. unger.


Mvh
Jonas

jonas — 10. januar 2007, 06:29

Her er det lille filmklip af de 1 dage gamle unger og det er lidt over 2 minutter langt.

Filmklip af mine kribensisunger:
http://www.youtube.com/watch?v=Pk5w9sRRd7k


Jeg er lidt spændt på at se, om hannen denne gang får lov at tage del i yngelplejen. I deres først kuld fik han lov i 2 dage og så blev han jaget bort og fik ikke mere lov at komme nær familien.


Mvh.
Jonas

Pieler — 10. januar 2007, 11:09

Hvor er Kribensis dog en facinerende fisk!!!
kiggede lige lidt af de andre filmklip også jeg er facineret!!

De bedste hilsner
Susanne Pieler

jonas — 10. januar 2007, 16:56

Ja du har fuldstændig ret.

Jeg er blevet meget overrasket og nu endnu mere facineret end jeg havde forestillet mig.

Jeg kan se at der er sket meget fra 1. kuld til nu med dette 2. kuld.

Ved det første kuld svømmede hun ikke mere en måske 15-20 cm væk fra hulen den første uge og der var kun lidt over 20

Her i dag da jeg kom fra arbejde var hun faktisk nede i modsat ende af akvariet med hele flokken og nu bliver det ført hen midt i akvariet oven på min store rod i akvariet. Så kan man rigtig se at der er utrolig mange og her hjælper både hunnen og hannen til på skift af være nede hos dem.

Så det virker til hun nu her ved kuld nr. 2 er blevet endnu mere erfaren og dermed måske hurtigt tør bevæge sig rund med hele flokken.

Det er da virkelig et godt og spændende syn som jeg nødig ville ha undværet.

Jeg har lige hældt noget afskallet artemia blandet med akvarievand ned i akvariet og noget faldt så ned på roden og vupti så er de i gang med at nippe efter det. Men de nipper jo efter alt hele tiden.

Mvh
Jonas

jonas — 10. januar 2007, 22:38

Lille filmklip optaget efter jeg lige har hældt noget afskallet artemia blandet med akvarievand ned i akvariet:

http://www.youtube.com/watch?v=lvXxBFT601Y


Mvh.

jonas — 15. januar 2007, 17:46

Kribensis er nu en flot og spændende akvarie fisk, så jeg kan bare ikke lade være at tage nogle små filmklip af mit par sammen med deres yngel.

I morgen er det 1 uge siden de kom frem med denne flok.

http://www.youtube.com/watch?v=EAOH9MaVCo0


Mvh.
Jonas

jonas — 20. januar 2007, 15:08

Klip fra i torsdags, hvor de så er 9 dage gamle. Der er stadig rigtig mange og jeg vil gætte på ca. 60-70 unger. Det er dog helt umuligt at tælle. Men de er travlt beskæftiget med hele tiden at nippe til alt muligt og begge forældre passer dem fint denne gang. Det er dog tydeligt at ungerne dag for dag svømmer rundt i lille flok som område mæssigt fylder mere og mere, så det bliver nok hurtig vanskelig for forældrene at holde styr på sådan en stor flok vil jeg tror.

Forældrene er rigtig gode til at jage andre fisk væk og især ungerne fra deres først kuld som nu er 7 uger gamle jager de virkelig med hvis de får øje på dem. Så får de lige en tur rundt i hele akvariet på fuld fart efter de efterhånden godt store unger. Det kunne nok tyde på at de store unger måske snart vil have godt af at blive fjernet fra selvskabsakvariet.

Her er ungerne fra kuld nr. 2 så 9 dage gamle på dette filmklip fra i torsdags.
http://www.youtube.com/watch?v=kCesXp2i4mU


Mvh
Jonas

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.