Kan man "mose" en java-kugle?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

wasabi — 12. januar 2007, 18:30

Hejsa!

Jeg har lige købt en java-kugle...java-mos-kugle (eller hvad de nu hedder) og vil gerne "mose/mase" den! Dvs at jeg gerne vil folde kuglen ud, så den kan ligge sig som et tæppe på en slags stentrappe jeg har lavet i akvariet!

Men jeg forsøgte at pille lidt i den (altså mosset) men er bange for at komme til at lave en stor snask som jeg i sin tide gjorde med en almindelig javamos...den flød som noget grønt affald i hele akvariet, og det ønsker jeg ikke igen!

Er der en speciel teknik til hvordan man kan lave et flot tæppe af sådan en kugle? Hvordan får man det til at sidde fast på stenen? Og hvor store totter bruger man?

Jeg synes ellers der var engang en artikel om det, men jeg husker måske galt, for det eneste jeg ummidelbart ku finde var om den "almindelige" javamos!

Kærlig hilsen
wasabi

kazkaz — 12. januar 2007, 18:33

Tænker du på den her:
http://akvariesiden.dk/akvariet/vis_artikel_ny.php?id=549

tommyml — 12. januar 2007, 18:33

jeg lavede en artikel om at sætte en algekugle fast på en kokosnød - men det er blevet brunt efter jeg satte det på...

Mvh.
Tommy Lauridsen

tommyml — 12. januar 2007, 18:34

jaja kazkaz - du er sq hurtig..

Mvh.
Tommy Lauridsen

Opfer — 12. januar 2007, 18:49

Heeeej Søde!

Og kæmpe velkommen tilbage efter juleferie. Jeg har savnet dig 🙂
Jeg ved det desværre ikke, men jeg er lige med på en lytter, da jeg selv har samme planer om et par uger...

De bedste hilsner
Opfer

Doooot — 12. januar 2007, 19:15

#1 Jeg havde for nogle uger lidt samme spørgsmål, kan ses her http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=1&id=331630#331630
Det blev til jeg lavede lidt kugler jeg bredte ud og så dækkede jeg en hel rod vha. fiskesnøre. Det ser lidt bedre ud nu, det er vokset lidt. Det eneste der er lidt grimt, er hvis man skal tage billeder, hvor man kan se snøren på roden, men hvis man nu har flere mos/algekugler så kan man jo dække mere.

Her er et før billede

De bedste hilsner
Doooot

Diddlmusen — 12. januar 2007, 19:15

# 5 Det har jeg søreme også, så jeg kan godt bruge lidt vejledning. Jeg synes det er blevet nævnt at "algekuglen bliver klippet op", men hvordan sætter man det fast?

Med venlig hilsen
Eva Pihl

wasabi — 12. januar 2007, 19:16

Naarrrj det var ikke lige den artikel jeg tænkte på....for jeg kan jo ikke bore huller i sten...eller?

Jeg havde nemlig en meget fin kokosnødshule med alger på, men rejerne har ædt al algen...øvøv. Men jeg vil gerne lave et tæppe hen over nogle flade sten! Men spørgsmålet er jo så: Hvordan hiver jeg kuglen i stykker (så det ikke bare bliver til snadder) og hvordan sætter jeg mosset på, så det ikke smutter væk?

Kan rejer/snegle godt finde på at guffe min kugle?

Tak opfer!!! Godt at være tilbage!

Kærlig hilsen
wasabi

Doooot — 12. januar 2007, 19:17

hmm det kom vist ikke med

De bedste hilsner
Doooot



Kareelia — 12. januar 2007, 19:18

Hey Wasabi !!
Velkommen tilbage i folden! Godt at "se" dig igen!

Jeg har prøvet at betrække både sten og keramikhuler med mosset,
Du kan se resultatet her:
http://www.akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=4&id=318687

Jeg har bare forsigtigt lirket mosset fra hinanden og har haft held med at trække det til et tæppe som man kan beklæde ting med. Hvis du er bange for at det går galt, så gør det forsigtigt under vand. 🙂

God fornøjelse!

Med venlig hilsen
Karina

Doooot — 12. januar 2007, 19:20

Lige et efter-billede
Mht. at åbne den, jeg tog den op og kunne mærke nogle steder, den var mere hul/der hvor den har lukket sig sammen. Så er det bare ind med to fingre og så forsigtigt åbne, som om du skræller noget, ok det er vist lidt svært at forklare hehe.

De bedste hilsner
Doooot



Opfer — 12. januar 2007, 19:21

#10 Ja det var jo PRÆCIS det reje-paradis jeg håber at kunne genskabe... Sidst gik det ikke så godt, men jeg har stor tiltro til det nu 😉 hihi. Det ser jo super godt ud Karina

De bedste hilsner
Opfer

Doooot — 12. januar 2007, 19:25

#10 Ja jeg synes faktisk også det er lidt lettere under vand 😉
Det er flot, har også set et andet flot akvarie herinde, synes ikke helt mit blev som de to 😉 Men hvad er det i baggrunden, ser ud som om du har fået moskuglerne til at gro på bagglasset. Og du har mange små mostotter, har du også brugt fiskesnøre til det?

De bedste hilsner
Doooot

wasabi — 12. januar 2007, 19:28

#10 Hvad kan jeg sige??? Det er genialt!!!! (Tak for wb) Sjovt du siger det er dit paradig Opfer, jeg havde gemt netop dét akvarie på den gamle pc som er død nu, fordi jeg gerne vil have een magen til, for det er den smukkeste jeg har set indtil nu! Takker for linket....det er bare cool! Men karelia...hvor mange kugler brugte du i alt? For de er jo noget dyre (jeg købte min lille kugle for en 50er) Og hvor lang tid går der før de får hægtet sig fast?

#11 Også en genialt ide! Jeg har ovenikøbet nylonsnor i alle mulige farver,så mon ikke at jeg har noget i grønt? Uhhh spændende!

Så for at beskære lidt i det:

* Hvormange kugler bruger man ca pr 10cm2
* Hvor store skal totterne være (så de ikke smuldrer)
*Hvorlænge går der før mosset har slået rødder. dvs at man kan tage snøren af?

Karelia: Hvormange kugler brugte du i dit smukke smukke akvarie?

Kærlig hilsen
wasabi

wasabi — 12. januar 2007, 19:31

?Karelia...har du ikke også lavet en kombi? Det vil sige at du også har brugt almindeligt javamos???? Men som tommyml siger, da jeg puttede almindeligt javamos på en kokosnød, så blev det også bare brunt...er det måske fordi det er blevet bundet for stramt? Hvorn kan man undgå det?


Kærlig hilsen
wasabi

Diddlmusen — 12. januar 2007, 19:35

# 10 Det er rigtig flot. Forbliver det hele så grønt og hvad er det for flydeplanter du har?

Med venlig hilsen
Eva Pihl

Doooot — 12. januar 2007, 19:35

#14 Tjah det afhænger lidt af hvor store moskuglerne er, men jeg fik nogle der var 4-6 cm i diameter, og brugte 1 stor og 2 mindre til min pind, og så lavede jeg 3 til tæppe og beholdt en.
Men jeg tænkte på om man ikke med fiskesnøre eller nylonsnor for den sags skyld, måske kunne "sy/ri" de flade mosstykker lidt sammen, men jeg har ikke prøvet endnu så jeg ved ikke om det er muligt.
Jeg købte mine hos Jacob Lihn herinde fra, 18 kr stk, rabat for flere + porto, så det var til at betale sig fra. Forstår ikke de tager så mange penge for planter i forretninger (har nu heller ikke set kuglerne, jo et sted)

De bedste hilsner
Doooot

Kareelia — 12. januar 2007, 21:59

.. Suk.. Havde skrevet et langt indlæg som forsvandt.. piv.. nå, -prøver igen

#11 Det ser fedt ud det der Doooot! 🙂

#12 Tak Camilla, din charmetrold!!

#13 på bagglasset sidder en moskugle som er åbnet og sat fast på en enkelt sugekop, som den nærmest hænger på. fungerer fint.
Jeg har ikke bundet alt med fiskesnøre. Det jeg har bedst erfaring med er faktisk at sætte mosset på trærødder ved at kile en tot ind i en revne i træet. efter nogle måneder ser det super fedt ud når det breder sig over roden. 🙂
Nogle steder har jeg bare proppet en tot ned hist og pist. Så sørger rejerne selv for at frisere det sammen.

#14 Hvor er du sød Wasabi! 🙂
Jeg synes 50 er en høj pris for en algekugle. Køb du hellere hos købmand Lihn. Jeg har hørt kvaliteten skulle være god!
Du skal ikke forvente at stykkerne hægter sig fast, desværre. 🙂
Mosset hænger godt sammen, så hvis du er forsigtig og føler dig frem, kan du hurtigt mærke hvad du kan tillade dig at gøre før det går fra hinanden. 🙂

Jeg har brugt et sted mellen 2 og 4 algekugler til mit lille paradis. 🙂 Prøv dig frem.

#15 Jeg har brugt en del planter imellem hinanden. 🙂 Algekuglen Cladophora aegagropila er en hårdfør plante, men jeg tror stadig man får det bedste resultat med at være lidt forsigtig. Det må være muligt at binde snøren om planten med så meget fornemmelse for dens struktur at man undgår at se snøren alt for tydeligt. Hvis man strammer hen over algen som det ses i tommys nye artikel lægger man planten ned, det look er jeg ikke så vild med og jeg er ikke sikker på at planten trives med behandlingen. Men hver sin metode. 🙂

#16 Takker! Jeg gøder en smule med tropica mastergrow (er nu skiftet til Golden Flower) og har CO2 hjemmebryg sluttet til. 🙂 Flydeplanterne er pistia stratiotes.

Suk.. jeg poster og håber det holder!! ;D

Med venlig hilsen
Karina

jonasl — 12. januar 2007, 22:08

Jeg har tænkt lidt på om man måske kan gøre det på den her måde?: Klip ind i siden på kuglen, og så flæk den hver sin vej? se på mit paint billede 😀

Mvh.
jonasl



wasabi — 13. januar 2007, 08:50

#18Tusinde tak for den gode beskrivelse....kan ikke vente med at gå igang! Jeg skulle nok lige henvende mig til Lihn, men er det ikke for koldt til at få sendt dem? Hm?
Jeg kan se allerede nu at rejerne er vilde med kuglen, lige nu holde de vidst en byfest? Næ, det var bare en mallepille som er landet på kuglen og de slås....så det var ikke lige en dans jeg så! haha
#19 det ser ud til at være en god ide! Den vi jeg bruge!

Måske sku jeg lige tage nogle billeder, altsdå fra start til slut

Opfer — 13. januar 2007, 11:13

#20 Ja, det ville da være smart med billeder og erfaringer.. Så ville jeg ha det og kigge efter når det bliver min tur 😉

De bedste hilsner
Opfer

Bruger #687873 — 13. januar 2007, 13:47

Jeg har også købt et par alge-kugler af Lihn - de blev sendt med posten her i "vinter" og kunne sagtens klare det - kan kun bekræfte, at kuglerne var store, flotte, grønne og meget smukke :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

miglo — 13. januar 2007, 15:53

Hej alle jeg har gang i et lille forsøg herhjemme, jeg har i mange år været interesseret i havearbejde, og har derfor en masse bøger om emnet, og for et par år siden læste jeg i en af bøgerne, om hvordan man på en hurtig og nem måde kunne få forskellige mosser til at gro på sten, det gik ud på at man blendede mossen sammen med kærnemælk, derefter maler man nærmest massen på stenene, så lader man massen tørre på stenene et par timer, og så ellers ud i haven, det virkede perfekt, efter nogle uger var stenene helt grønne af mos.
Jeg gik så for et par dage siden, igang med at se om jeg kunne gøre det samme i mine akvarier, jeg gjorde det samme som ovenstående, men puttede stenene i en glasskål under en lampe for ikke at forurene mine akvarier, min plan er så at lade mossen komme igang i skålen, hvis det lykkes vil jeg så skylle stenene, og komme dem i akvariet. det er for tidligt at sige om det virker men ville bare lige dele det med jer.

Med venlig hilsen
miglo

wasabi — 13. januar 2007, 16:56

#23 det så jeg faktisk i discovery! Det var en myte der handlede om rullesten! Hmm men jeg glæder mig til at høre om dit projekt! Uha hvor er det dog spændende!!!

Kærlig hilsen
wasabi

larza — 13. januar 2007, 21:23

Bliver algerne ikke gule når man ikke har mulighed for at vende kuglerne. Det har jeg ellers læst mig til er en god ide! Hvordan undgår i det?

Hilsen
Lars Andersen

Kareelia — 18. januar 2007, 08:27

#25
Uden at kende kilden til den oplysning, vil jeg gætte på at grunden til at kuglen bliver gul når den ikke bliver vendt, er at den side den "står" på vender ned mod gruset og derfor er i totalt mørke.
I naturen ruller de jo med bølgerne, så den får lys på alle sider.
I disse akvarier, hvor vi trækker kuglernne ud, sørger vi jo netop for at alle dele af kuglens yderside veder op mod lyset.
🙂
Giver det svar mening?

Med venlig hilsen
Karina

kvikkid — 23. januar 2007, 19:32

Cladophora aegagropila bliver gul når der ikke er nok næring i vandet (det er jo en alge!). Når den bliver gul på oversiden kan man vende den og så er den grøn igen selvom at den anden side aldrig har set direkte lys...

Den bindes fast med fiskesnøre da den ikke vokser fast.

Den kan spredes på tre måder:
- Stik en finger ind i den, og udvid den til den bliver 2-3gange større indefra og så kan du nemt betrække den ud over en større sten.
- Klippe den midt over og trække den ud til et tyndt lag og så binde den fast til den overflade du ønsker
- Går alt galt så kan du bare tage alle de små stykker du har tilbage om de så er under 0,5cm vokser de stadig fint hvis dit akvarie tillader det.

Intet er kønt i starten, og alt bliver kønt senere igen, det tager bare tid.

Mvh.
Jon Jessen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.