Hvor mange unger er typisk for dermogenys pusilla - halvnæb?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

CatfishDK — 31. januar 2007, 23:09

Mit Dermogenys pusilla par har lige fået unger........og det fandt jeg først ud af efter at have lavet vandskift, så gad vide hvor mange unger der er røget med ud!!!

Hvor mange unger får de normalt? Jeg har kunne tælle 6 stk.

Mvh.
Liz Hansen



Janne — 31. januar 2007, 23:11

Jeg synes at kunne huske noget om, at der i en meget gammel akvariebog, jeg engang læste i, stod at de kun får ret små kuld, og at de gerne æder dem selv. Så det er såmænd ikke sikkert, at du har smidt nogen ud.

Mvh.
Janne

Janne — 31. januar 2007, 23:15

Jeps, i "Jeg har akvarium" fra 1968 står, at "kuldene små, 12-20 stk. Ungen er ved fødslen meget stor, 8-9 mm.".

Mvh.
Janne

CatfishDK — 31. januar 2007, 23:23

Ok, Janne, tak skal du have...:-)

Har kun set et par stykker i dag, så det er nok sandsynligt at de andre er spist.
Men det var sjovt at opleve at de fik unger da jeg troede at det var 2 hanner jeg havde, på trods af forskellen i størrelsen...hehe

Mvh.
Liz Hansen

Janne — 31. januar 2007, 23:27

To hanner ville have sloges, hvis de ikke går i et ret stort akvarie. Den gode gamle bog siger, at "hannerne kan være meget stridbare indbyrdes". Det er faktisk en ret sjov bog... Meget af det udstyr, der gennemgås deri, er helt oldnordisk nu, men mange af fiskebeskrivelserne kan man stadig bruge. Dog beskrives de fleste ciklider som nogle store, planteædende bæster, der dræber alle andre fisk og skal holdes i specialakvarier med sten og ingen planter.

For nu at vende tilbage til halvnæbbene; hvordan holder du dem? Og tager de tørfoder? Bogen her hævder nemlig, at de absolut kun tager levende foder, helst insekter som man "hjælper" til at falde ned på vandoverfladen,

Mvh.
Janne

CatfishDK — 31. januar 2007, 23:41

Havde også selv læst mig frem til at hannerne ville slås og det har set ud som om den ene har været efter den anden hele tiden.........det var da kun fordi hun ikke gad have ham rende tit og tæt....(smiler). Det var derfor jeg troede at det var to hanner. Og så fordi jeg ikke kunne se noget særlig forskel på farven på halen.

Jeg holder mine i et 54 liters akvarie sammen med mine L168 maller, hvor jeg på grund af et eksperiment med en mosbaggrund har sat en reflektor på så der kommer mere lys på baggrunden. Det virker så at der er masser af dunkle pladser hvor halvnæbene kan opholde sig. Samt lidt vandpest som bare flyder rundt, som de også kan gemme sig i. Nu vil jeg ikke sige de er så sky, de kommer og bliver håndfodret når de får røde myggelarver. Og det får de kun en gang om ugen max. ellers bruger jeg bare JBL Gala tørfoder og noget discusgranulat.

Har dog for nylig læst et sted at de har behov for ekstra tilskud af D-vitamin, men ved ikke om det har noget på sig.

Mvh.
Liz Hansen



CatfishDK — 31. januar 2007, 23:42

Hmm, kan godt se at den vinkel billede er taget fra så ser det meget lyst ud....

Mvh.
Liz Hansen

Morten Lyngsaa — 1. februar 2007, 00:00

Fine billeder du her har postet Liz! *SSS* Og dine unger er sku da godtnok søde at se på!
Mvh.
Morten Lyngsaa

CatfishDK — 1. februar 2007, 00:02

#8 Tark, Morten...:-)

Mvh.
Liz Hansen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.