Dafnie-eksperter søges :) ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Troels K — 4. februar 2007, 20:38

Hej gutter, gutinder og dem imellem..

Jeg har lige fanget ca. 100 ++ dafnier i mit lille vandhul.
De er i en høj glasbalje med ca. 2-3 liter

Jeg har læst lidt på www.dafnier.dk
- men har ikke fundet ud af om:
Skal jeg lukke låget på baljen?
Skal der være ilttilførsel?
Hvor meget tørgær skal jeg bruge til så mange?
der er lidt myggelarver og artemia også (tror jeg) - skal jeg prøve om jeg kan fjerne dem?

på forhånd tak - her i \\\"forbrydelsen\\\"-tiden 😉

Venligst
Troels Lerke Kristensen

Lihn — 4. februar 2007, 21:00

Jeg har ikke 112 % styr på det med dafferne... Jeg har selv nogle dafnier gående, og de hygger sig rigtigt.. Jeg fodre med tørgær så vandet bliver tåget, men IKKE så man ikke kan se den anden side af glasset bag, så er der kommer for meget i, du kan evt. prøve dig lidt frem.. Jeg har ikke en luftpumpe i, og jeg har også lukket for overfladen, (dog ikke 100 % lukket)

Jeg tror ikke du behøves at fjerne de andre, jeg tror ikke de gør det store...

Mvh.
Jacob Lihn ;o)

Troels K — 4. februar 2007, 21:05

Takker, Lihn!
Jeg er fuldstændig på bar bund med gæret
- Hvor meget bruger du, og hvor mange har du ca. ?

Venligst
Troels Lerke Kristensen

Lihn — 4. februar 2007, 21:07

Det var så lidt da :-)

Det er måske kun lige spidsen af en kniv du blader op i vandet, men prøv dig lidt frem og se hvor tåget vandet bliver, HUSK det skal stadig være så du kan se "bagvæggen" på akvariet/beholderen...

Mvh.
Jacob Lihn ;o)

Troels K — 4. februar 2007, 21:21

Okay 🙂
Jeg har mulighed for at lukke 100% skal jeg mon gøre det?
Må de gerne få stuetemperatur?

Når du så fanger nogle, filtrerer du dem så, eller fanger du bare med net?

Venligst
Troels Lerke Kristensen



helene — 4. februar 2007, 21:23

Jeg vil nu altså nok måske sige, at selv om de er små, så er 100 ++ i 2,3 liter måske også ganske mange, - jeg er heller ikke 112 procent sikker, men tror at det betyder noget hvor meget 'overflade' der er (iltmæssigt) og et højt glas er måske ikke det ideelle. Jeg tror jeg ville anskaffe mig en lille 5 liters plastikspand til formålet. Alternativt sætte en iltsten til, - selv om det giver måske lidt turbulens i to liter :-0 ...
jeg har brugt almindeligt bagegær, det opløses nemmere ... til 2 liter, eller til 5 liter, ja, der skal det være ganske lidt, - som jacob skriver,.. som en halv ært, måske..
Og i realiteten kan du have de der dafnier i et godt stykke tid, og de kan sagtens formere sig. Men de skal nok ikke stå for varmt.
Jeg har stadig lidt dafnier i et akvarie på altanen, det var ellers bundfrosset forleden, ... en stor isklump, pånær lidt i kanten rundt, og nu er der dafnier igen, en hel masse små bitte nogen ...

Mvh.
helene

helene — 4. februar 2007, 21:24

aj, den er nok stor nok, men jeg ville bestemt ikke lukke låget tæt

Mvh.
helene

Lihn — 4. februar 2007, 21:26

Jeg vil heller ikke lukke låget tæt.. Ja, jeg fanger bare med et almindeligt lille net :-)

Mvh.
Jacob Lihn ;o)

Bruger #687873 — 4. februar 2007, 21:27

Iiihhh-ha, kan man virkelig fange sådan nogle nu? De kan vel bruges til de fleste "alm." selskabsfisk? Det må jeg da prøve næste week-end! Skal der ikke skiftes vand ved dem? Og hvordan m.h.t. lyset? Helene - godt du er på ;-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Troels K — 4. februar 2007, 21:27

Okay.

Jeg har lige regner ud at det er 2,8 liter.
jeg har ikke fodret fiskene idag, så det vil da tynde lidt ud i dem. jeg har haft sat en iltsten til hele dagen, men eftersom jeg ikke har læst at de behøvede det, taget den fra igen. den rørte kun lige overfladen, så turbolens var der ikke meget af. hvis jeg kan, halverer jeg bestanden, til en balje af samme størrelsde, og evt. er mere forsigtig med fodringen i den ene.

Venligst
Troels Lerke Kristensen

Lihn — 4. februar 2007, 21:30

#9 De er MEGET hårdføre.. (jeg er dog ikke klar over om det er varmtvands dafnier jeg har)
Mine går i næsten ingen vand og formere sig stadigt.. Planen er at jeg til sommer vil have en stor (50 liters) balje udenfor, og så komme en masse daffer deri :-) Og ellers en masse javamos og måske lidt endlers guppy, til at holde bestanden nede ;-)
Ja, det er foder til alle de fisk der kan gabe over det, og vil have proteinrigt foder..
Jeg har næsten ikke skiftet vand ved dem jeg har, og de klarer det fint... (3 uger siden jeg fik dem)
Mine er der ikke lys på..

Mvh.
Jacob Lihn ;o)

Bruger #687873 — 4. februar 2007, 21:34

Altså - så skal jeg da have sådan nogle i min whiskey-tønde til sommer, evt. sammen med min ene guppy og lidt indianerplatyer, fedt! :-) Vi har et par små damme her i byen, så mon ikke der kunne findes nogle der ...

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

helene — 4. februar 2007, 21:36

Nej, jeg har nu heller aldrig tænkt på det med at skifte vand ved dem :-) Mine er iøvrigt købt engang i efteråret hos akvarie østerbro. Købte for 100 kr dafnier, de har så også holdt indtil nu.
Lys er ligemeget, medmindre man kan få det til at lave en masse grønalger, det er dafnierne jo vilde med, det er det eneste mine altan-dafnier har fået længe (det er længe siden jeg troede de var gået til, så jeg har ikke fodret dem ) - den ene side af akvariet er helt grøn
Har lige bestilt varmtvandsdafnier hos www.springhalen.dk ... er lidt spændt på hvordan det kommer til at gå.


Mvh.
helene

Troels K — 4. februar 2007, 21:42

Men jeg har jo fanget mine i dammen - ergo tror jeg ikke de er varmtvandsdafnier. skal jeg holde dem et køligt sted?

Venligst
Troels Lerke Kristensen

Troels K — 4. februar 2007, 21:43

jeg tænkte lige på om jeg ikke kunne finde en aluminiumsplade og sætte baljen på - den er jo altid kold!

Venligst
Troels Lerke Kristensen

Bruger #687873 — 4. februar 2007, 21:44

Det lyder spændende, Helene :-) Laver du ikke en lille beretnings-tråd om det - du ved - sådan både med billeder og tekst? Varmtvandsdafnier - er det dem, springhalen kalder japanske dafnier?

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Troels K — 4. februar 2007, 21:45

Skal jeg evt. finde en lille smule jord, og evt lægge en sten ned i med alger på ?

Venligst
Troels Lerke Kristensen

helene — 4. februar 2007, 21:47

#15. Joh, - men om det er koldt nok. Hvad med en kælder, en bagtrappe, en garage :-) Jeg tror faktisk de ikke skal stå ved stuetemperatur, ihvertfald holder de nok længere ved køligere temperatur.
#16 ja, det tror jeg, jeg har aldrig haft sådan nogen

Mvh.
helene

Lihn — 4. februar 2007, 21:48

#18 Så er mine nok varmtvands daffere.. :-)

Mvh.
Jacob Lihn ;o)

fimbulvinter — 4. februar 2007, 21:53

Dafnier fanget i et dansk vandhul er ikke varmtvandsdafnier! De er ikke egnet til stuetemperatur. Du vil kunne få langt mere glæde af dem (læs: de holder længere) i en balje udendørs (gerne et solbeskinnet sted). Her kan du give dem et drys tørgær een gang om ugen. Fyld gerne baljen med vand fra vandhullet og evt. lidt jord og visne blade (lidt hestepære sætter gang i formeringen).

Mvh.
fimbulvinter

helene — 4. februar 2007, 21:54

#19 måske, eller også er det ikke rigtigt det med at de skal stå koldt, - jeg er ikke hundrede procent sikker, men mine har trivedes bedst dem som har stået koldt, og når de kommer i akvariet så dør de også efter en dags tid ca. - hvis de ikke bliver spist altså :-/ - hvilket jeg tænkte var varmen. Men om sommeren kan de jo sagtens gå i en havedam eller vandhul hvor der er 25 grader, måske mere noget med hvad de lige kommer fra nu, - der er jo nok ikke 25 grader i vandhullerne lige pt.
Når de opbevarer dem hos AØ f.eks. så har jeg også indtryk af at de har dem i en kølig beholder nede i kælderen ...

Mvh.
helene

Troels K — 4. februar 2007, 21:59

Jeg prøver at se hvor lang tid mine holder ud.
- imorgen finder jeg noget slam fra vandhullet, og evt, noget mudder (det er der garanteret masser krudt i)
Jeg vil putte en isterning i hver dag jeg kommer hjem fra skole. det vil nok køle noget.

Venligst
Troels Lerke Kristensen

helene — 4. februar 2007, 22:09

ellers sæt dem i køleskabet, med mindre der er frost, en 3-5 grader skulle vel være fint nok.

Mvh.
helene

etneb80 — 4. februar 2007, 22:12

jeg har et 112 l akvarie, der lækker lidt, det står i gården,der kunne man vel dyrke daffer--havd kan de bedst lide, akvariefiskene:daffer eller myggelarver??

helene — 4. februar 2007, 22:22

tror det er lige meget, bare det bevæger sig :-)
Ja, det lyder da som en oplagt mulighed for dafnier

Mvh.
helene

thues — 5. februar 2007, 07:05

Normalt går de til om vinteren - æg overvintrer så til foråret. Men denne vinter er ikke normal..

Dem, der kan fanges nu, er sandsynligvis nyklækkede, vil jeg tro. I øvrigt er fimbulvinters "opskrift" god.
I øvrigt kan man holde dem inde året rundt, men det er ikke deres naturlige rytme (når vi altså ikke snakker om varmtvandsdafnier). Man kan også have dem ude - selv om de forsvinder en periode om vinteren, kommer de igen..i hvert fald hvis der er lidt bundlag (f.eks. jord).

De bedste hilsner
Thue

thues — 5. februar 2007, 07:08

I store søer, der ikke kan bundfryse, har dafnier dog en anden cyklus.

De bedste hilsner
Thue

Marya — 5. februar 2007, 09:33

Dem springhalen.dk sælger er japanske varmtvandsdafnier, Moina macrocopa, som Kirsten spørger om! Jeg har selv haft dem og de ynglede også vældigt - alligevel præsterede jeg så at slå dem ihjel:-/ Jeg ved ikke hvad jeg gjorde forkert. Jeg havde dem i høje glas a la dem der tales om her overfor. Lys over og ingen låg og ingen iltsten og så fodrede jeg med alm bagegær opslemmet i vand og så stod de ved stuetemperatur. Måske overfodrede jeg, jeg ved det ikke... men de endte i hvert fald som bundfald stort set alle sammen... Men køber du dem ved springhalen, som jeg varmt vil anbefale, så er Flemming rigtig, rigtig flink og hjælpsom og svarer gerne på spørgsmål! Springhalen har desuden en masse andre spændende foderdyr. Jeg fik nogle tanglopper med, de var også ret sjove:-)

De japanske er ret små i forhold til de danske koldtvands- så vidt jeg har forstået. Det skal man måske lige være opmærksom på. Mine var ca 1mm. Jeg synes de var så små at man vanskeligt kunne fange dem med net. Men søde så de ud. Når altså man have hovedet HELT nede i glasset for at kigge;-)

Venligst
Maria Sørensen

Thomas8000 — 5. februar 2007, 10:27

#22 hvor har du fanget dem henne?

Jeg har også eksperimenteret med dem, men det lykkedes at slå dem ihjel ved overfodring, så jeg vil anbefale man har mindst to kulture kørende på samme tid som der beskrives på dafiner.dk

Troels K — 5. februar 2007, 15:54

#29 - Vi har 2 vandhuller i haven, og en dam der forbinder dem 😉
Jeg brugte max. 10 minutter på at fange dem i glasset, og der er masser endnu!!

..og de lever da endnu..

Venligst
Troels Lerke Kristensen

thues — 5. februar 2007, 16:28

Dafnierne er fantastiske dyr. Når forholdene bliver ringere, får de kønnnet formering - og lægger æg, der kan overleve bundfrost, udtørring og meget andet. I Danmark typisk op til vinteren. Når forholdene bliver mere ideelle igen (temperatur, føde, ilt etc.) klækker æggene. I Danmark typisk om foråret. Tilpasningsdygtighed, der vil noget !


Hvis forholdene er ideellle året rundt, har de kun ukønnet formering (hvor hunnen "kloner" sig selv) - og det samme har de om foråret (eller hvornår forholdene nu er "ideelle"), så de hurtigt kan bygge en stor bestand op. Fantastiske dyr - og også gode som foderdyr.


De bedste hilsner
Thue

Bruger #687873 — 5. februar 2007, 22:37

Det er altså en god tråd, denne her! :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Gulvskrubben — 3. marts 2007, 16:40

Lyder lidt ligesom hos mennesker, det der med at når forholdene er ideelle lever de livet som singler og fyrer den af. Og så som ren nødløsning kan man så slå pjalterne sammen og få de børn. Ej ok... ; )

mieke.muzen — 23. april 2007, 13:30

okay så vil jeg godt spørge hvad bruger men dafnier til?? syntes ikke at jeg kan få det til at være en fisk...
er temlig meget på barbund

Bruger #381101 — 23. april 2007, 13:32

#34 Dafnier er et lille krebsdyr man bruger som levende foder til fiskene.

Hilsen
Carsten From

Bruger #687873 — 23. april 2007, 15:45

#34 Ja - håber du kan være heldig at finde nogle :-) Desværre kan jeg ikke støve nogle op nogen steder her i nærheden overhovedet! Det er rigtigt ØV! :-(

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.