Alger - identifikation og bekæmpelse

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

BrianL — 7. februar 2007, 16:13

Hej akvarister.

Jeg har længe haft problemer med alger på mine planter. Nu er tiden så kommet hvor jeg vil gøre noget ved dem.
Jeg kan ikke helt finde ud af hvilken type det er. De sætter sig på alle mine planter: Javabregne, Anubias, Valisneria og Cryptocoryner.

Se vedlagte billede. Jeg poster flere lige om lidt.

Jeg har masser af algeædende fisk, 4 Molly, 4 SA og 3 mysteriesnegle.
Jeg skifter ca. 30 % vand om ugen / hver 14. dag.
Akvariet har kørt omkring et års tid.
Fiskene bliver fodret ca. en gang om dagen med hvad der forsvinder (for mine øjne) på omkring 2 minutter. Foderet består primært af flagefoder og "plant chips" som bliver suppleret med lidt frostfoder ind imellem.

Venlig hilsen
Brian



BrianL — 7. februar 2007, 16:14

Her er så et billede af algen (den samme?) på mine cryptocoryner.



BrianL — 7. februar 2007, 16:16

...Og et sidste af mine valisneria. (holdt over vand)

Håber i kan hjælpe. =)



Green_Cat — 7. februar 2007, 17:10

hvor stort er dit akvarie?

HAr du skiftet lysstofrør siden du købte akvariet? ellers er det ved at være tid til det.

Mvh.
Green_Cat

BJ — 7. februar 2007, 17:18

#1 Når du vælger at udfylde din profil kun med en emailadresse, så er det en rigtigt god ide´
ved spørgsmål ang. planter/alger at oplyse:

-lysmængde/belysningsperiode
-akvariestr.
-gødningsrutine(r)
+ gerne et billede af hele baljen.

Venligst
BJ

BrianL — 7. februar 2007, 17:38

Her er der så et billede af hele baljen som er på 170 l.
Jeg gøder med ca. 5 ml. Tropica Master grow hver gang jeg skifter vand.
Der er skiftet rør til 2x18w Triplus for ca. 6 måneder siden. - De er tændt fra 12.00 - 23.00
Akvariet står med ryggen til et sydvendt vindue hvor persiennerne er konstant trukket for. Det bliver ikke udsat for direkte sollys.

Håber disse info kan bruges til noget..



BrianL — 7. februar 2007, 17:40

Bestanden er:
1 Scalare
4 Mollyer
9 Rød Neon
4 SA
5 Pansermaller
3 Mysteriesnegle

don ø — 7. februar 2007, 18:55

prøv at have det tændt 10 timer i stedet for 13 timer

mvh
don ø

splma — 7. februar 2007, 19:17

Det ligner dem, jeg har haft i mit akvarie. Jeg har skåret gevaldig ned på fodringen. 1 - 2 ugentlige fastedage. Det virker hos mig. Har dem slet ikke mere. Held og lykke - det ser nu kønnest ud uden alger!!

Med venlig hilsen
Linda Kirk Madsen

mohlin — 8. februar 2007, 09:47

Mer gødning, ge hver uge.

Med venlig hilsen
Eva

BrianL — 9. februar 2007, 00:50

Skal jeg give mere gødning? Hvor meget mere mener du jeg skal bruge?

Venlig hilsen
Brian

Green_Cat — 9. februar 2007, 09:48

#11 du skal gøde som det står på brugsanvisningen på den gødning du bruger. Overdrevent gødning, vil bare give dig flere problemer.

Mvh.
Green_Cat

mohlin — 9. februar 2007, 10:18

Du har ræt mange planter og 5 ml gødning hver 14 dag er ikke meget. Det 'spiser' planterne op langt innen. Det innebær at dine nivåer af næring svinger vilt, og det elsker algerne. Jag hade prøvet med at give 5ml hver 5 dag eller så. Har du stabile nivåer av næring begrænser du algerne. Har du funderet på Macro? Nitrat og Fosfat?

Med venlig hilsen
Eva

Green_Cat — 9. februar 2007, 10:21

hvorfor gøder du kun med 5 ml? der står i brugsanvisningen at du skal bruge 10 ml gødning pr 100 ltr vand, ergo skal du bruge ca 17 ml pr vandskift :-)

Mvh.
Green_Cat

larsballe — 9. februar 2007, 12:20

Brug den mængde gødning, der står på flasken, så kan du altid senere regulere op eller ned når du har set virkningen. Jeg giver den over to gange, d.v.s. det halve to gange om ugen, for at holde niveuet mere konstant, mængden per uge er den samme.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

BrianL — 12. februar 2007, 12:59

#14
Grunden til at jeg gøder med 5 ml. er fordi jeg skifter omkring 40-50l. vand af gangen. Det kan selvfølgelig være mig der har misforstået det og jeg istedet skal gøde svarende til baljens indehold.

Jeg prøver mig frem med mere gødning mere konstant.

Tak for hjælpen allesammen.

Venlig hilsen Brian Laursen

Green_Cat — 12. februar 2007, 13:02

#16 du skal jo tænkte på at planterne bruger ligemeget gødning om du skifter 50 eller 100 ltr, og hvis du gøder korrekt, skulle planterne gerne bruge det hele, således at man ikke "mister" god næring ved at skifte vand; som du nok har tænkt.

Men ja, prøv at gøde efter hvor mange liter dit akvarie er på, og se om det ikke hjælper. eller må du jo skrive igen :-)

Mvh.
Green_Cat

larsballe — 12. februar 2007, 13:52

Du skal som sagt tidligere i tråden sørge for at have et stabilt gødningsindhold i vandet og det gør du bedst ved at give den mængde gødning, der svarer til 170 liter, om ugen. Planterne forbruger gødningen og derfor skal der tilføre en mængde svarende til din baljes størrelse.

De bedste hilsner
Lars Balle Andersen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.