Hvad er de optimale forhold for andemad??

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lois — 9. februar 2007, 17:53

Nogen der har ideer om hvordan jeg får Andemad til at vokse endnu hurtigere??

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

brib — 9. februar 2007, 17:55

Masser af lys - næring og stille vandoverflade .

Jeg kæmpede en brav kam for at slippe af med mit :-)

Mvh.
stig/Lolland

elisabethen — 9. februar 2007, 17:56

Høhø.. Hvis jeg målte værdierne i mine akvarier, ville det nok cirka være svaret 🙂 Og det ville nok også passe nogenlunde med det, Stig nævner.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

Lois — 9. februar 2007, 17:59

#2 Hmm... altså ikke noget jeg vil kunne dyrke i kælderen? 🙁
Næring = 'godt brugt akvarievand' & flydende plantegødning?
Går ud fra jo større vandoverflade jo bedre? Hvad med vanddybden, spiller den nogen rolle?

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

elisabethen — 9. februar 2007, 18:03

Det tror jeg ikke... Jeg har andemad i både høje og lave akvarier.
Lys og næring må være et must.
Jeg kan forestille mig, at tætsluttende dækglas spiller en vis rolle, da andemad og andre flydeplanter optager CO2 fra oversiden af bladet.. Og med dækglas kunne man måske forhindre den CO2, der dannes i vandet, fx af fisk, til at smutte væk. Bare en teori.
Hos mig er der desuden også andemad både i uopvarmede akvarier og akvarievand på 27 grader.. Høj temperatur får dem dog nok til at vokse hurtigere.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

don ø — 9. februar 2007, 18:03

masser af lys og næring

mvh
don ø

Bruger #783265 — 9. februar 2007, 18:07

Vi er også endeligt sluppet nogenlunde af med vores. Det hjalp med lidt krafitg bevægelse i overfladen, der trak andemaden hen til udstrømmeren og ned under overfladen. Det kan det ikke lide, det skidt!
- og der har du så lidt af svaret på spørgsmålet. En meget stille vandoverflade er godt for andemad, som #2 også skriver.

Mvh.
Lars

Lois — 9. februar 2007, 18:14

Hmm den med lyset lyder noget træls :s

#5 Ja jeg kan se i beskrivelsen her på siden, står der noget med 5-30grader -så det vil ikke blive problemet 😉

Overvejer at stille nogle lave kar op - uden filter og varme. Nogen ideer om hvor tit jeg skal skifte ('nyt beskidt') vand, og hvor tit tilsætte gødning? .....Hihi mange skøre spørgsmål, men på nettet finder jeg desværre kun info om folk der er trætte af Andemad :/

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

helene — 9. februar 2007, 18:20

ja, jeg har dem også alle steder, i tykke og tynde lag, - også i halvdunkle akvarier, men der er der så optimale forhold mht. stille overflade, - der vokser de også rigtig godt.
Jeg har haft ekstremt meget i mit 325 liters, jeg syntes jeg kunne skrabe en halv cm af overfladen en gang om måneden, - lige pludselig er det væk :-/ ???? Der ligger da lidt, men slet ikke i den stil, og jeg synes ingenting jeg har gjort som er anderledes ... men der er nok et eller andet

Mvh.
helene

MOK — 9. februar 2007, 18:35

Jeg har noget der stort set gror under vand - det ligger i et 3-4 cm. tykt lag på overfladen - næsten net-/ricia-agtigt.

Og så er jeg bare nysgerrig - har du noget positivt man kan bruge den plagsomme plante til ?

Mvh.
Morten

Lois — 9. februar 2007, 18:53

#10 Er det noget du kan sende med posten? ;D

Jeg har dem her:
http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=29&id=350007
De er TOTAL vilde med den plante... så vilde, at det efterhånden har ædt alt hvad jeg har kunnet finde i de andre akvarier.

Nu de er så glade for Andemad, så synes jeg da ikke de skal snydes for dét. Fint tilskudsfoder og tilmed billigt 😉

Med venlig hilsen
Lola i arbejdsbukser

Bruger #783265 — 9. februar 2007, 19:36

Mine regnbuefisk æder også andemad og de er vilde med det. Når de ikke gider æde det mere, morer de sig med at hive stænglen/roden af det andemad, der er tilovers. Så er der kun bladene tilbage og de går jo hurtigt til.. :-)

Mvh.
Lars

acara b — 9. februar 2007, 22:24

Herotilapia multispinosa, cichlide fra mellemamerika, spiser også andemad.Jeg havde 2/3 af overfladen i mit labyrintfisk akvarium dækket med a-mad ,så satte jeg tre H. multispinosa over på midlertidigt ophold og efter ganske få dage var der ikke mere andemad.Men det kommer igen når jeg fodrer med dafnier til sommer.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.