Har jeg købt for dårlig kvalitet?
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
nielsoe — 22. februar 2007, 22:05
I butikken valgte jeg en række planter, og bad om en pose javamos også. Planterne ser fine ud, men mossen er jeg noget usikker på.
Da jeg samme aften fæstnede mossen til et stykke lavasten, fik jeg en fornemmelse af at jeg var blevet snydt.
Det meste af mossen var brun, og jeg har observeret i hvert fald to små snegle (langt spidst hus) på hhv. ca. 4 og 8 mm. Jeg er 99% sikker på sneglene var blinde passagerer med mossen.
Er det ok at der er snegle med når man køber javamos i en butik? - og er det et problem. Da jeg som barn/ung holdt akvarium, var det noget jeg blev opdraget til at undgå så vidt muligt.
Er det ok at 2/3 af javamossen er brun? kommer den sig hvis den får lys, eller har jeg bundet en dusk dødt plantemateriale fast i mit akvarie?
Med venlig hilsen
Niels
kronhjorten — 22. februar 2007, 22:13
Med venlig hilsen
Rasmus Patrzalek
anitabritt — 22. februar 2007, 22:31
Snydt og snydt...det ved jeg ikke om du er blevet.Du nævner jo ikke noget om pris.lol...Med hensyn til det brune javamos
kan det være brunalger.Vi købte noget javamos,som var utroligt flot,men da vi har et akvarie i opstart,blev det hurtigt brunt.Nu ser det imidlertidigt ud til at det er ved at komme sig.Der kommer en masse nye grønne skud op(efter ca. 3 uger).Så prøv at give det lidt tid.Det er også lidt slemt til at samle bundslam,så vi skyllede forsigtigt vores i noget
akvarievand.Med hensyn til sneglene er det næsten umuligt at undgå at få et par stykker med hjem,nu og da.Vi har
indkøbt nogle pragtsmerlinger til formålet og man må sige at de gør deres arbejde godt.Det er foriøvrigt også en rigtig
underholdende fisk.Jeg har også haft nogle af de små spidse snegle og jeg observerede at de ligesom kravlede ned i
bundlaget.Jeg er blevet fortalt at dette skulle have en gavnlig effekt på bunden,men mine smerlinger åd dem inden jeg
så resultatet!!! venlig hilsen Anita.
B-Breum — 22. februar 2007, 23:10
Det er højtsandsyngligt fordi de ikke har fået nok lys.
Når man får planter hjem og sætter dem i akvariet, ødelægger man lidt af dens rødder det resultere i at de går lidt tilbage i vækst.
Men der burde ikke være nogen fare for at den dør.
Mvh
Chris
jan — 23. februar 2007, 01:10
Snegle kan være ret effektive og er en god indikator på, om du fodrer for meget.
Med venlig hilsen
Jan Andresen - malawijan.dk
Jacan — 23. februar 2007, 05:57
En tot dårlig javamos med snegle får jeg gratis med i prisen. Også selv om jeg bad specifikt om at få snegle med!
Mvh.
Jacan
kim m — 23. februar 2007, 05:57
De rydder op og når der er for mange kan du jo bare fange dem op med klør fem.
Mvh.
Kim Mathiasen
Freddie — 23. februar 2007, 07:29
Men hvis du fodrer tilpas, spiser dine fisk alt foderet og så er der ikke de store chancer for at sneglene formere sig - synes nu ellers at mange af dem kan være meget dekorative (pænere at se på et par snegle der kravler rundt - end en multifarvet fodder bund hehe:P)
Med venlig hilsen
Frederik Læssøe Arendt
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.