Bundfilter vs alm. pumpe

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Gooey — 9. marts 2007, 09:08

Jeg har for nylig anskaffet mig et 128 liters brugt akvarie. Dertil medfulgte et bundfilter, men jeg er kommet i tvivl om det også producerer ilt. Jeg har naturligvis planter i akvariet, men endnu ingen fisk da det jo lige skal have lov til at stå lidt tid inden fiskene kommer i. Men jeg frygter bare at fiskene ikke vil få nok ilt ved kun et bundfilter, eller er jeg helt gal på den ?
Kan se ved at studere bundfilteret at der suser meget små luftbobler ud af det, men er det nok ? Det er nemlig ikke så mange.

Hilsen Lotte

bimmer — 9. marts 2007, 09:15

jeg har selv bundfilter i mine akvarie reoler og de giver ilt nok,bare der er vandcirkulation så er der også ilt tilførsel der er så plusser og minusser ved bundfiltre for alt"lortet" samler sig dernede og ike i et moter filter som du kan tage ud og rense,derimod ved vandskifte kan du tage toppen af bundfiltret og slangen der ned og sug skidtet ud sammen med vand skiftet.

mvh SvendErik

Gooey — 9. marts 2007, 09:19

Angående at alt samler sig på bunden, så fik jeg det tip at når jeg skal skifte vand så tage en sodavandsflaske og montere på en slange og så suge skidt mv op gennem flaske og slange. Det lyder smart synes jeg. Skal naturligvis lige have bunden af flasken først :-)

MOK — 9. marts 2007, 09:30

#3 og det virker fint - men du behøver ikke 'slamsuge' bundfilteret hver gang du skifter vand.

Drives bundfilteret af en luftpumpe med luftsten eller hvad trækker vandet igennem ?

Mvh.
Morten

Gooey — 9. marts 2007, 09:33

Nu ved jeg ikke SÅ frygtelig meget om bundfiltre, men der ligger en netplade i bunden med mine sten / grus oven på. Og ude i det ene hjørne, sidder et rør og en pumpe som suger vandet op og puster det ud med det samme igen. Ved ik om du blev klogere af det ? :-)

MOK — 9. marts 2007, 09:37

#5 - lidt måske ;o) - det lyder som om det er et powerhead, der trækker - det er helt kanon og mht. iltningen så er det som #2 skriver fint bare overfladen er i bevægelse.


Mvh.
Morten

Gooey — 9. marts 2007, 09:40

Hmm.. jamen så tror jeg måske jeg har et problem, for plastrøret som går op til pumpen er ikke nær langt nok til at nå op til vandoverfladen så det kan skabe bevægelse. Den puster blot vandet ned mod gruset. Mon jeg skal se om jeg kan finde et længere plastrør til pumpen ? Kan se at der er bevægelse ved mine planter, men det er vist også den eneste bevægelse der er :-(

ChristianHansen — 9. marts 2007, 09:41

Hvis du gerne vil gøre meget ud af planter, så er et bundfilter (i langt de fleste tilfælde) ikke en god ide. Bundfilteret medvirker til at PH'en i bundlaget holdes for høj, hvor planterne helst vil have en PH i bundlaget på 6.8 i derunder. Yderligere har bundfilteret en kølende effekt på planternes rødder hvilket heller ikke er godt. Det kan lade sig gøre at holde planter og bundfilter sammne, men det kræver erfaring. Du behøver heller ikke luftbobler i akvariet, bare overfladen på vandet i akvariet er lidt i bevægelse vil et normalt befolket akvarie få rigeligt ilt. Igen hvis du vil have mange planter, skal du faktisk prøve at undgå for meget overfladebevægelse, da det udlufter den CO2 som planterne har brug for.

Med venlig hilsen
Christian Hansen

Gooey — 9. marts 2007, 09:45

Hm kan se at der både er for og imod.. nu er jeg da for alvor i tvivl om hvad jeg skal bruge. Bundfilter vs. spandpumper/eksternt filter. tænke tænke....

Brian C — 9. marts 2007, 10:20

hmm, jeg har godt læst i en bog en gang at planter skulle have svært ved at vokse på bundfilter, men jeg tror ikke mine planter har læst samme bog for de trives, uden at jeg har gjort det store for det
jeg synes personligt at bundfilteret er et fantastisk filter, der desværre bliver glemt til fordel for diverse spanspumper
man får en stor filtervolumen næsten gratis, da man jo i forvejen har bundlag i akvariet

#8 jeg undrer mig lidt over at ph skulle blive for høj i et bundfilter, den har jeg ikke hørt før :-)

Med venlig hilsen
Brian C

Gooey — 9. marts 2007, 11:03

Hej Brian

Dejligt at høre at dit akvarie trives med et bundfilter. Jeg tror så at jeg beholder det og evt ser tiden an. Og skulle planter begynde at se kedelige ud så kan det være at bundfilteret bliver skiftet ud med et andet, men indtil videre så ser jeg lige tiden an.
Men hvad mener I, skal jeg have et længereplastic rør på mit bundfilter så selve pumpen kommer op i vandoverfladen og laver lidt bevægelse ? Lige nu sidder pumpen ca 1/3 del nede i vandet, og er altså helt dækket af vandet og laver ingen bevægelse i vandoverfladen. Den laver dog bevægelse nede i akvariet.

Lotte

MOK — 9. marts 2007, 11:09

Det at pumpen sprøjter ud midt i akvariet gør, at vandet cirkuleres rundt i akvariet - dvs. vandet, der iltes af overfladen spredes rundt i akvariet og nyt kommer op til overfladen. At det ikke giver 'bølgegang og hvide skumtoppe' ville jeg ikke bekymre mig om - snarere tvært i mod.

Jeg ville også have en formodning om, at det har fungeret hos den tidligerer ejer ellers var det nok skiftet ud ;o)

Hvad skal du have af fisk ?

Mvh.
Morten

Gooey — 9. marts 2007, 11:13

Super! Så bekymre jeg mig ikke mere om det :-) Tak

Vi skal have nogle flotte selskabsfisk. Lige præcis hvilke ved jeg ikke, ej heller hvor mange. Hvor mange fisk anbefales til et akvarie på 128l?
Synes kampfisk er flotte så der har jeg tænkt mig at anskaffe en han og 2-3 hunner. Men ellers ved jeg det ikke rigtig. Nogle gode anbefalinger ?

Hilsen Lotte

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.