Hjælp til flagcichlide-yngel

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

jon — 11. marts 2007, 12:54

Hej alle
Mine flagcichlider (Mesonauta Festivus) har nu klaret at bringe deres æg til klækning to gange.
Desværre sker der det, at de bare falder af ruden samme dag som de klækker, og sprællende dumper mod bunden, eller bliver suget ind i pumpen, hvor de sidder i svampen og spræller, indtil der er en der spiser dem... lidt synd synes jeg!
Er der nogle der har gode ideer til, hvorfor de ikke bliver siddende, når de både er klækkede og levende?

Mvh Jon

KasperK/Lolland — 12. marts 2007, 14:07

Det er simpelthent fordi, at forældrefiskene ikke helt har regnet ud, at de skal tage larverne med munden og flytte dem til en grube de selv skal grave et 'snedig sted'! Hvis du har ønsker om evt at opfodre en stime unger, kan du nemt suge en lille flok op med en luftslange over i et andet akvarie på omkring 50 ltr men med ca 10 cm vandstand og svag luft tilførsel, og selvfølgelig med samme vand- og temperaturforhold som 'hovedakvariet' og opfodre dem der.

Den grove liquifry kan bruges de første par dage, derefter nyklækkede artemia nauplier og fintkværnet tørfoder. Du kan lave en fin foderkværn af en filmetui med en lejekugle i. Så hælder du en teskefuld foder i bøtten og ryster kraftigt i 2-3 minutter. Efterhånden som ynglen vokser til, kan du tilsætte mere vand!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

jon — 14. marts 2007, 12:06

ok... jeg troede de skulle blive siddende fæstet i nogle dage, før de løsnede sig... Det er samme dag som de klækker, at de falder af.
Jeg vil helst have at forældrene selv passer dem... men hvis de bliver ved med at klokke i det, ændrer jeg måske holdning, og køber mig et yngleakvarie.

Tak for hjælpen.

Jon

Janne — 14. marts 2007, 12:11

Hehe, det er lige før, jeg er glad for ikke selv at have de frustrationer med dem. Hils de skøre fisk! Og sig at nu må de lige tage sig sammen og passe på de unger.... Hvor mange gange har de prøvet? Nogle fisk skal have en 5-6 frsøg før det lykkes.

Mvh.
Janne

jon — 14. marts 2007, 15:30

Jeg hilser, de kan sikker huske dig 🙂
De har lagt æg mange gange... måske ti gange, men de er kun klækket to gange.
Skal de blive siddende nogle dage, eller er det meningen at de skal lægges i en hule med det samme?
Håber de kan lære det med tiden, det ville være sjovt med noget yngel!

Mvh Jon

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.