Utaknemmelige bæst

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

gilliad — 18. marts 2007, 13:57

Her i formiddags var jeg igang med at skifte vand i vores 250L hvor der går 2 par blå acara. Efterhånden som vandstanden når ned i niveau så jeg kan komme til, vil jeg lige sætte et par planter på plads, som de søde små cichlider åbenbart syntes skulle plantes om (sådan er de jo de kære små).
Mens jeg så står der og graver planter ned så er der sq en af dem der bider mig. Mage til utaknemmeligt bæst skal man lede længe efter................. Er da begyndt at overveje om den har piratfiske gener blandet i.
Jeg har et fint rødt mærke der hvor den bed, og jeg må ærligt indrømme at det gjorde noget mere ondt end jeg havde troet.

Men så kan jeg jo lade være med at stikke fingrene ned til dem.............
Go søndag
/Dorthe

Dixen — 18. marts 2007, 14:00

Prøvede jeg også engang med mine scalare, da jeg skulle fiske deres æg op. Gjorde nok ikke ligeså ondt som dit bid, men fik det største chok, og den blev bare ved, så jeg råbte lidt ad den, men dette hjalp ikke.

Mvh.
Michael Petersen

Bruger #381101 — 18. marts 2007, 14:06

Det der er småting. Jeg er blevet bidt af en halvstor slangehovedfisk som jeg havde engang. Det var en han på 50 cm. og da jeg skulle ha' rykket mit akvariet en lille smule, tømte jeg vand af så der kun lå 10 cm. i bunden. Det resulterede i, at fisken blev pisse mopset og beslutter sig for at angribe. Jeg står ved siden af akvariet og fisken hopper op af akvariet for at få fat på mig. Den får dog 'kun' fat i et par fingre men de blev til gengæld også flænset godt og grundigt. Jeg har stadig ar efter den og det er alligevel over 12 år siden det skete.

Hilsen
Carsten From

jery — 18. marts 2007, 14:21

Jeg gav mine rødstrubede væk af samme årsag - de var særdeles bidske og angreb alt, der kom ned i akvariet, incl. hænder og arme, og det gjorde av-av-av!
Forleden satte én af Scalarerne tænderne i min arm, det er kun et sødt lille ungdyr, men den klappede sammen og bakkede, ihærdigt forsøgende at bide et stykke hud af. Sjovt nok var den også ligeglad med, at jeg råbte til den, så jeg måtte ryste den af i stedet, og det efterlod også et flot lille rødt mærke (de rødstrubede bed hul).

Moeffe — 18. marts 2007, 14:22

Og jeg som anskaffede akvarium fordi, jeg er bange for dyr, der bider 😉

De bedste hilsner
Møffe

Bruger #381101 — 18. marts 2007, 14:25

Hvis jeg fik en tier for hver gang, jeg enten er blevet bidt eller stukket af en fisk, så ville jeg næsten være millionær. 🙂

Hilsen
Carsten From

jery — 18. marts 2007, 14:31

Uha, og nu har jeg lige læst i en anden tråd, at jeg nærmest kan kradse af, hvis én af mine 23 Corydoras stikker mig, suk - jeg har hidtil kun håndteret L-mallerne med forsigtighed.

Bruger #381101 — 18. marts 2007, 14:33

#7 Man kradser ikke af på grund af en Corydoras. Men hvis det er en Heteropneustes fossilis, så kan det godt ske.

Hilsen
Carsten From

jery — 18. marts 2007, 14:46

'Overdrivelse fremmer forståelsen'

Janne — 18. marts 2007, 15:05

I bagatelafdelingen kan jeg fortælle, at Klovnfisk ikke er nær så søde, som de ser ud. De har små, spidse tænder, har de, og de er ikke bange for at bruge dem.

Mvh.
Janne

the chicken — 18. marts 2007, 15:10

I må jo bare lære at passe på ligesom os andre :oP

gilliad — 18. marts 2007, 19:31

Tænkte nok her var lidelsesfæller. Mine fisk reagerer absolut heller ikke på at jeg råber ad dem.... Men min 12 årige nevø var ved at dø af grin.
Men nu sidder katten og nedstirrer dem, så kan de lære det o O (eller også er det katten der lærer det hvis de bliver ved med at bide)

#3 den var da seriøst fornærmet når den ligefrem "hopper på dig" hehe

Mvh
Dorthe

KasperK/Lolland — 18. marts 2007, 22:11

En af mine påfugleøjeciklider bed mig engang i armen. Oven i købet så kraftigt, at det trak dråber! Forskrækkelsen var dog større end smerten!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.