Hvor meget kraft skalder være på pumpen.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Christians — 23. marts 2007, 08:39

Hejsa.
Jeg er lidt bekymret for om min Juwel pumpe fungerer korrekt. Jeg syntes nemlig ikke at der er nok cirkulation i vandet. Dog virker filter fint - samler masser af skidt op- så på det punkt kan jeg ikke klage. Men jeg har ofte set andre steder at eksempelvis Kileplet ynder at stå i strømmen og "lege", og dette er ikke tilfældet i mit akvarie.
Kan man måle "kraften" på pumpen?
Hvad er tilrådelig strøm i et 110 liters akvarie med alm. selskabsfisk (fra størrelse Neon og op til Scalare)?

Jeg er med på, at nogle fisk bør have mere gennemstrømning end andre - men jeg har bare pokkers svært ved at finde nogle tommelfingerregler.

Er der nogen af jer som har erfaring med JUWELS filter/pumpe systemer? Kan man evt. sætte en ekstra pumpe i spil for at øge aktiviteten?

Jeg ser frem til nogle kloge svar - god weekend til jer alle.

vaeggemose — 23. marts 2007, 09:03

Hej
Strøm er svært at definere, det afhænger jo af pumpehovedets størrelse samt udstrømmerens udformning og placering. Du vil derfor aldrig have ensartet strøm i hele akvariet, det er umuligt - og unødvendigt.
Det er også svært at måle kraften på pumpen. Jeg ville støtte mig til de data, der findes omkring dit filter. Her kan du prøve på Juwels hjemmeside. Når et filter beskrives i et datablad, er det PUMPEHOVEDETS kapacitet, der tales om, dvs UDEN filtermateriale. Det er man nødt til for at kunne sammenligne, filterproducenten ved jo ikke hvad filtermateriale du har til sigt at bruge, eller hvor fladklemte/beskidte dine slanger er , og kender deraf heller ikke gennemstrømnings-hastigheden. Nok om det.
Hvis jeg havde fisk som Scalare eller Neon i et 110 liters, ville jeg gå efter et filter med en kapacitet på ca 3 gange akvarievolumen. De fisk kræver ikke stærk strøm, så hvis vandoverfladen ellers er klar, når jeg kigger på den nedefra, så ville jeg ikke foretage mig ydeligere. Jeg roder efterfølgende ikke med mit filter, medmindre gennemstrømningen er lig nul eller vandet begynder at se anderledes ud. Selv kører jeg med et udvendigt filter - hvis jeg ønsker strøm i akv. supplerer jeg med et powerhead, der jo kun recirkulerer vandet. Og hvis man har fisk, der kan lide stærk strøm, så skal de såmænd nok finde derhen, hvor strømmen er stærkest - ligesom ude i naturen.
Vh.
Michael Væggemose Kristensen

Christians — 23. marts 2007, 09:33

Hej Finn.
Tak for dit fyldige svar. Ud fra det at dømme har jeg ingen problemer. Overfladen er fin! Nu vil jeg så bare gå hjem og tjekke kapaciteten på filteret.

Jeg kan godt lide at se fiskene lege i strømmen samtidig med at planterne svajer blidt. Det kan være at jeg skal forsøge lidt med at tilkoble en powerhead.

jery — 23. marts 2007, 10:13

Du skriver ikke, hvilken model akvarium/filter - men her findes alle, både tidligere og nuværende (incl. brugsforvirring):
http://www.juwel-aquarium.de/en/filter_full.htm

Jeg har selv en "280" i et model Rio 60 (54 l), og det fungerer helt og aldeles upåklageligt og giver en passende gennemstrømning i forhold til antal liter.

KasperK/Lolland — 23. marts 2007, 16:07

>#3
Af hensyn til dine skalarer er det ikke nødvendigvis en god ide, at tilslutte et powerhead!

De bedste hilsner
Kasper/Lolland

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.