Vil gerne have lidt meninger om følgende sammensætning
Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?
mx-77 — 25. marts 2007, 00:39
Jeg er ved at starte et 80L akvarium op og skal til at sætte lidt flere fisk i. Lige nu går der 1.1 gold ancistrus som er fuldvoksne og tidligere har ynglet. Akvariet har sandbund, mange rødder, blade på bunden og lidt planter. Jeg vil gerne have 1.1 apistogramma cacatoides udover de to ancistrus. Desuden vil jeg meget gerne have pansermaller. Jeg er faldet for to Corydoras. Det er henholdsvis C. Julii og C. Habrosus. Fordelen ved Habrosus er et den er forholdvis lille, men tilgengæld er Julii flottere. Jeg overvejer derfor at skaffe 5-6 af hver, men kan de godt gå sammen og er det måske for mange pansermaller i et akvarium på 80L? Måske er det bedst f.eks. at vælge 6-7 julii eller 10 Habrosus og så "gemme" den anden art til et senere akvarium...
Jeg er meget i tvivl så gode råd og erfaringer vil jeg virkelig sætte pris på.
På forhånd tak
Med venlig hilsen
Christian
Boeboe — 25. marts 2007, 08:50
Jeg ville nok vælge kun at have en art af Corydoras. Jeg har selv en del forskellige Coryer, men aldrig mere end en art pr. akvarie. 7-10 stykker er en god gruppe, mener også, at 5-7 er det mindste antal man må have, de elsker at gå i flok.
Jeg forsøger på ikke at have mindre end 7 pr. gruppe, men det hænder jo, at der dør nogle.
Jeg har bla. Adolfoi, som er en hamrende flot Cory, der er der desværre kun 3 tilbage, så jeg leder med lys og lygte i nærområdet efter en 5 stykker af dem.
Har i øjeblikket sat dem til at forsøge at yngle, der er 1 hun og 2 hanner, så må jeg jo klare mangelen på denne måde, forhåbentligt.
Med hensyn til om det skal være det ene eller det andet, der står du frit for, det er jo en smagssag, men pas på, man kan meget nemt blive betaget af de små bæster, *gg (Har i øjeblikket 9 arter Coryer)
Nogle Coryer kan godt gå sammen, men nogle arter yngler på tværs af arterne, så her skal du lige undersøge, hvis du vælger mere end en art.
Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen
jery — 25. marts 2007, 09:21
mx-77 — 25. marts 2007, 11:55
selvom de jo betyder at jeg skal til at vælge hvilken en det skal være og det bliver ikke helt nemt.
Med venlig hilsen
Christian
jonasl — 25. marts 2007, 12:02
Mvh.
jonasl
Spørgsmål & svar
Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.
Log ind for at stille et spørgsmål.