Grunden til hvide pletter ?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

michael sørensen — 31. marts 2007, 23:35

Jeg har lige opdaget at mine fisk har fået hvide pletter ( 6stk røde platy ).
De har 1-2 pletter hver.
Jeg vil lige vente et par dage og se om de forsvinder ellers får de varme og saltkur.

Jeg vil høre om der er nogen der ved hvorfor fiskene får disse hvide pletter og kan man evt gøre noget så de ikke får den sygdom igen ?

mvh
michael sørensen

Dixen — 31. marts 2007, 23:43

Den opstår ved at fisken bliver angrebet af en encellet parasit.

Det er vigtigt at fastslå at sygdommen kun opstår på i forvejen svækkede fisk.

Det er derfor oftest når der bliver sat nye fisk ned i akvariet at den opstår. Den opstår dog også spontant, hvis der er noget galt i akvariet og fisken bliver stressede. Det er derfor vigtigt at fjerne årsagen til stress, sammen med sygdommen.

Symptomerne på sygdommen er: Fisk gnidder sig mod faste genstande i akvariet, som om det klør, de klemmer finnerne sammen og opfører sig uroligt. Derudover har angrebne fisk få eller mange 1 mm store velafgrænset hvide pletter, der er strøget som sukker ud over fiskens krop.


Mvh.
Michael Petersen

michael sørensen — 31. marts 2007, 23:59

kan det være pga at de er 6 fisk i et lille akvarie på 63ltr, der gør at de er stressede, dvs for lidt plads ?

mvh
michael sørensen

snake — 1. april 2007, 03:08

Hvis du kun har de 6 platy'er, så er et 63ltr's stort nok, så de burde ik være stressede.

De bedste hilsner
Lars pedersen

Bruger #381101 — 1. april 2007, 08:56

Stress kan komme af mange ting. Vandkvalitet og temperatursvingninger. Nitrit stresser en fisk utroligt meget da nitrit gør, at fiskenes har svært ved at optage ilten i vandet.

Hilsen
Carsten From

michael sørensen — 1. april 2007, 11:46

jeg skifter 10% vand hver søndag.
der er 2 store kokosnødder hvor de svømmer ind og ud.
2 algekugler har jeg lige haft købt også, så de kan rense vandet og give ilt.
så har jeg også en god pumpe der giver masser af ilt og renser vandet udmærket.

når jeg skifter vandet, kommer jeg iskold vand i, dvs der kommer en temperatursvingning på 3-4 grader, men efter nogle timer stiger vandets temperatur igen op til 25-26grader.

mvh
michael sørensen

Bruger #381101 — 1. april 2007, 11:50

10% om ugen syntes jeg ikke er nok. Så hellere 25% hver uge.

Hilsen
Carsten From

michael sørensen — 1. april 2007, 11:53

ok så prøver jeg at skifte 25%vand hver uge og ser om det virker

tak tak

mvh
michael sørensen

JohnJV — 1. april 2007, 16:08

#6 Jeg ved godt der er delte meninger om vandskift...skal det være kold eller tempereret vandskift! Jeg synes personligt at det lyder lidt drastisk at det tager nogle timer inden vandtemperaturen igen er oppe på 25-26 grader. Hvis jeg var dig ville jeg lave vandskift med tempereret vand, det gør jeg selv, og har aldrig haft problemer af den grund.

De bedste hilsner
John

jonasl — 1. april 2007, 17:33

#9 Jeg synes det er bedst at temperaturen svinger lidt engang imellem, det kan enda sætte nogle fisk i leg 😉.
Når det regner, er det jo heller ikke tempereret vand som falder ned i sø'er og å'er mm.

Mvh.
jonasl

michael sørensen — 1. april 2007, 23:34

jeg læste et sted at vandet skulle være iskold og temperatursvinger derefter var rigtig godt for fiskene, men om det passer eller ej kan jeg ikke vide, det må jeg høre jer om.

mvh
michael sørensen

Bruger #381101 — 1. april 2007, 23:36

Jeg bruger altid tempereret vand. Mange fisk bliver stersset af temperatursvingninger hvis de ikke er vant til det.

Hilsen
Carsten From

Mr.Frog — 2. april 2007, 07:54

Jeg er helt enig med #9 og #12.

Venligst
Mr.Frog

michael sørensen — 2. april 2007, 18:13

Hvis man går ind og læser artsbeskrivelsen, og om unger, så står der at når man skifter vand skal det være kold.
jeg har ungerne i net og i samme akvarie med de store.

ved ikke rigtig om jeg skal komme kold vand i fremover eller tempereret.
jeg synes det er svært.

mvh
michael sørensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.