Naupli star artemia klækkeapparat

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

perolsen — 11. april 2007, 14:01

Hej

Jeg har lige købt et Naupli Star Artemia Klækkeapparat
Dette påtænker eg at sætte ned i mit 20 liters akvarie, hvor jeg regner med at det skal give mad til mine små snart klækkende scalar unger, men jeg har et spørgsmål.

1. Vil akvariet være for stor til opdræt i starten?
2. Hvis man skifter vand så vandstanden falder under "water level" vil der så komme saltvand ud?
3. HVor meget lys skal der til? 12 timer eller mere for at æg klækkes? når de først er klækket kan man så slukke?

Med venlig hilsen
Per JM Olsen

Fætter guf — 11. april 2007, 14:24

1: Nej
2: Enten det - eller også klækkes de ikke
3: lys hele tiden, du skal hælde nye æg i hver dag


Mvh.
Fætter Guf

Fætter guf — 11. april 2007, 14:26

Fulgte der ikke en vejledning med?

Her er en: http://www.akvarieforretningen.dk/product.asp?product=918

Mvh.
Fætter Guf

helene — 11. april 2007, 14:38

lidt sjovt, jeg har helt overset det med at de skal have lys, - jeg klækker dem i en sodavandsflaske med en luftsten, som står i et mørkt hjørne i mit køkken, uden særlig lyskilde - der klækker de så også, efter ca. 1½ døgn ...

Mvh.
helene

Bruger #783265 — 11. april 2007, 14:57

De behøver ikke lys for at klække. Mine klækker også i mørke - men i klækkeapparatet skal der lys til for at nauplierne svømmer fra saltvandet over i ferskvandet og ud i akvariet.
Derfor er det smartest at have lys på hele tiden, da de ved nye æg hver dag klækker i en konstant strøm døgnet rundt.

Mvh.
Lars

jimmymac — 11. april 2007, 16:17

Jeg har også brugt ovenstående apparet. Og min erfaring er at når de er i akvaiet sammen med yngelen, så tænder og slukker man lyset som normalt.. artemiaene skal nok finde ud om morgenen når lyset tændes... Så får ungerne også ro om natten.. Og jeg har en masse små scalareunger der vimser omkring lige nu...
Mvh.
Jimmymac

helene — 11. april 2007, 16:25

# 5 :-) nåh ja, selvfølgelig ... tak ...
Men egentlig ... jeg har opdaget når jeg har mine i en lille skål, og sætter en lyskilde på f.eks. ved den ene side, så samles der godt nok artemia'er der hvor lyset er, men der samles faktisk endnu flere i den modsatte side, modsat lyskilden ...
Grunden til at jeg gør dette, er fordi så er det lidt nemmere at suge dem op med en sprøjte når de er samlet på et sted ...

Mvh.
helene

Boeboe — 12. april 2007, 00:39

Helene, det er jo ligesom et godt gammeldags klækkeapparat, den lille flade, hvor der er en åbning midt i, som lyset kan strømme ind i.
Den medfølger der en lille si, som man så bare stikker ned i hullet og skovler op.
Er ikke sikker på, man kan få den slags længere, ihvertfald længe siden, jeg har set den.

Jeg bruger også Colaflasker, på hovedet, med en studs igennem proppen, og så en luftsten på. Den afskårede bund kan bruges som låg.
Her slukker man bare for luften, og har et lys på nedefra, så samles de klækkede i flaskehalsen, eller på flaskeskulderen, nærmere sagt. Her kan man nemt suge dem op med en lille slange over i et fintmasket stykke nylon sof, husk at lade saltvandet komme tilbage i flasken
Det er så nemt at skylle dem, så der ikke kommer for meget salt med.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Bruger #783265 — 12. april 2007, 06:31

Jeg bruger en 1 liter plasticbeholder, der tidligere har været is i. I med saltvand og æg. Et døgns tid senere tænder jeg en bordlampe, der er placeret i den ene ende, hvorefter de lige er til at suge op med et stykke luftslange.
Den anden ende af slangen ender i en artemia-si, placeret i en anden isbeholder. Herefter hives sien op og saltvandet hældes tilbage i isbeholder 1.
Nemt og bekvemt. Der kan "høstes" flere gange dagligt og når processen går lidt død, er det bare at suge æggene/skallerne op med slangen på samme måde - og hælde nye æg i..

Mvh.
Lars

Brian C — 12. april 2007, 10:46

jeg bruger den omvendte sodavandsflaske, men uden luftsten, da jeg synes den gør mere skade end gavn, og der skal ikke meget mere end en tynd stribe bobler til for at skabe bevægelse

Med venlig hilsen
Brian C

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.