Karantæne - hvad er jeres erfaringer?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Artemis — 12. april 2007, 19:55

Jeg har siddet og tænkt over karantæne. Hvorlænge skal man holde fisk i karantæne? Hvad skal man holde øje med? Kan man sætte nye fisk fra flere kilder i samme karantæneakvarium? Gør det en forskel om fiskene kommer fra private eller en dyrehandel? Hvad er jeres erfaringer med karantæne?

De bedste hilsner
Merete

mikinga — 12. april 2007, 20:13

med fare for at hele akvariesiden overfalder mig må jeg indrømme at jeg aldrig har brugt karantæneakvarie til ny indkøbte fisk, jeg har måske bare været heldig i gennem mange år for det har aldrig været et problem for mig at sætte nyindkøbte fisk ned i mine akvarier

De bedste hilsner
mikinga

wizard1976 — 12. april 2007, 20:28

#2 har heller aldrig brugt karantæne, men det har også kostet mig ca. 2500,- den ene gang det gik galt ;(

mvh chr

mikinga — 12. april 2007, 20:31

uha det er klart at hvis man har sådan en kedelig oplevelse så begynder man måske at tænke lidt dybere over det med karantæne, men for mit vedkommende så er det også et spørgsmål om plads til flere akvarier, konen mener stadigvæk at der skal være en sofa i stuen

De bedste hilsner
mikinga

Bruger #687873 — 12. april 2007, 20:58

Mikinga - jeg tror bestemt ikke, nogen overfalder dig ;-) Men jeg bruger godt nok selv karantæneakvarie, af nøjagtig samme grund som #3! DOG kostede det mig kun 80,- kr. .... men jeg måtte til at behandle for hvide prikker (fiskedræber) bagefter, og det gider jeg simpelt hen ikke en anden gang! Hvis man handler hos private, som man har tillid til og kender, tror jeg nu nok, man kan spare karantænen ....

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

ulvaren — 12. april 2007, 21:33

Jeg bruger også altid karantæne akvarie, med de fisk og store akvarier man har i dag vil koste formue i fisk og medizin hvis ikke bruger dette.

Artemis — 12. april 2007, 21:39

Jamen jeg tror egentligt det er ret almindeligt at man krydser fingre og plopper fisken i alligevel. Det er muligvis også derfor det er så svært (for mig) at finde guidelines til hvordan karantænen skal udføres.
Alvaren, hvad gør du, rent praktisk?

De bedste hilsner
Merete

ulvaren — 12. april 2007, 21:43

Når jeg køber nye fisk kommer de i karantæne akvariet i ca. 5 uger. Jeg 128L jeg til dette. Vi holder så øje med om de får nogle sygdomme eller opfører sig mærkeligt, vi bruger inden forebyggende medizin.
Jeg køber kun ungfisk aldrig fuldvoksne. I vores store akvarie 900L har 5 altum scalarer og 7 discus, vi ville blive meget kede af hvis de blev syge.

Poul

jery — 12. april 2007, 22:27

Det er en god idé med et karantæneakvarium, så slipper man for ubehagelige overraskelser. Mange startproblemer og utallige sygdomsforespørgsler her på siden kunne være undgået ved brug af karantæne.
Når det er skrevet, så indrømmer jeg villigt, at jeg igennem mine ca. 117 år som akvarist aldrig har sat så meget som én fisk i karantæne. Det er gået galt én gang i 1970'erne, hvor jeg fik en omgang hvide prikker med fra en forhandler (som i øvrigt gav medicinen gratis), og jeg har da både nu og igennem årene haft lidt halvdyre fisk ind i mellem.
Jeg sørger for at give mine fisk så optimale forhold som muligt og i øvrigt holde akvarierne i en god biologisk balance, så er der mindre risiko for dyre skader, hvis uheldet skulle indtræffe.
Så kigger jeg i øvrigt grundigt på akvarierne hos de forhandlere, jeg køber fisk hos og gerne igennem en 14 dages tid. Hvis ingen problemer dér, så ingen problemer her. Vil hellere give mere for en fisk hos en forhandler med kvalitet end købe "ugens tilbud" for at spare lidt basseører. Har også fået fisk fra private - det er jo en tillidssag - men jeg regner med, at de oplyser korrekt om deres fisks helbred.
Plumper dog også i en sjælden gang og foretager impulskøb - men problemfrit.

Boeboe — 12. april 2007, 23:25

Som "9 siger, det vigtigste er at kikke grundigt på de fisk, der svømmer i salgsakvariet.
Er det hos en forhandler kan man jo også lige spørge til, hvordan hans filtersystem er sat op, for mange gange er flere akvarier forbundet med hinanden, og så skal man jo huske at kikke i dem.
Når jeg køber fisk, så kikker jeg altid på, hvad det er jeg sætter dem sammen med, aldrig med noget, som jeg ikke har råd til at miste.
Det vil jo være kedeligt, når man har nogle forholdsvis sjældne arter, at de så går til, eller den ene, og man ikke kan få en mage til den overlevende.
Hvis der er så meget som bare en lille plet på en af fiskene i akvariet/erne, så kan jeg godt vente til en anden gang.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Bruger #783265 — 13. april 2007, 07:39

#9 Som jery har jeg ikke rigtigt brugt det der med karantæneakvarier - før nu. Det er da også gået galt et par gange, hvor jeg har været ude i en ret dyr omgang medicinsk behandling og begge gange efter at have smidt tilsyneladende raske fisk i fra en bestemt forhandler.
Der køber jeg så ikke fisk fra mere. Fisk fra de 2-3 øvrige forhandlere, jeg benytter, har der aldrig været noget galt med, men jeg kigger nu også godt efter inden de nye fisk får lov at komme i baljen.

Jeg fik nogle fisk med, da jeg fornylig købte noget brugt udstyr og meningen er at disse fisk skal ned til deres artsfæller i mit 530 liter med diskus. Selvom disse fisk ikke umiddelbart ser ud til at fejle noget, har jeg denne gang valgt at være en kylling. De er kommet i karantæneakvarium.
Jeg vil ikke risikere at skulle sygdomsbehandle 530 liter - eller komme ud for det, der er værre - pga. nogle få fisk, som fulgte med noget udstyr. Det vil være FOR ærgerligt.

Mvh.
Lars

Leif — 13. april 2007, 11:16

Min opfattelse er, at de fleste akvariehandlere er omhyggelige og samvittighedsfulde mennesker, som ikke med vilje sælger dig syge fisk.
Men ligesom du kan risikere at få et æble med en rådden plet med hej mfra gørnthandleren, så kan du også risikere at få en gang fiskedræber med hjem fra akvarieforretningen. Derfor synes jeg det er dumt ikke at benytte karantæne. Det er ulige nemmere, billigere og mindre indgribende at behandle i et lille karantæneakvarium uden en masse planter, rødder, andre fisk etc. etc., end det er at skulle i gang med turen i en stor balje. Hvad mere er, så kan syge/døde fisk putte sig bag dekorationer/baggrunde etc. i opholdsakvariet, så ulykken får lov at løbe i længere tid, inden behandling sættes ind.
Så: ALTID karantæne hos mig.
Varigheden kan så tilpasses den aktuelle situation - hvor kommer fiskene fra, hvad skal de sammen med etc. Men mindst en uge, helt to uger er min egen regel.
Mvh Leif

moenbo — 17. april 2011, 10:22

Jeg har set det er en gammel tråd, håber det går med et spørgsmål alligevel? I et Karantæne akvarie skal der være planter, lys osv. som i et alm. selskabsakvarie? Eller skal det indrettes på en bestemt måde?

mvh moenbo

natteheks — 17. april 2011, 11:34

Der skal selvfølgelig være de ting i akvariet som den pågældende fisk har behov for, som feks huler til maller men udover det kan man indrette det temmelig spartansk så man holde ordentligt øje med fiskene. Lys vil nok være ret vigtigt så du har mulighed for at spotte evt begyndende symptomer.

moenbo — 17. april 2011, 11:39

Tak skal du have for svaret!🙂 God Påske!

Mvh Moenbo

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.