Mit nye 200l akvarie

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

drdexter — 15. april 2007, 10:07

Hej jeg er lige blevet den lykkelige ejer af et 200L akvarie. har lært rigtigt meget ved at læse artikler og her i forumet på denne side, men syntes ikke rigtigt jeg kan finde svaret på mit spørgsmål her.

I mit akvarie har jeg:
1 stk. flying fox (indonesisk) lang med strib
4 stk. xenocare sugmaller
5 stk. mickey mouse platty solskin
4 stk. sort spenops
10 stk zebrafisk
10 stk rød neon
2 albino panser maller
2 Pterophyllum scalare

Har fået en luftpumpe med tilbehør med, men burde jeg køre med den, når jeg har en masse planter?
Har mulighed for at koble den til digitalt ur, så den bare kan køre en time om dagen eller ugen eller ???

Så har mit lys til akvariet to tændinger og 2 forskellige rør.

På det ene står der:
Minos 30 watts inches.
Det minder lidt om farven life-glo (har en gammel pakning fra et lysstofrør jeg kigger på)

Det andet står der:

Power-Glo
36"/89.46cm
kan ikke rigtigt se om det lyser blåt eller lilla.

men spørgsmålet der er om de skal stå tændt sammen, eller den ene skal slukke før den anden og omvendt??
og burde jeg købe nogle nye rør så jeg ved hvad det er for nogle, og hvordan skal de så køre?

Håber ikke det er et for dumt spørgsmål

Mvh
Lars

drdexter — 15. april 2007, 10:08

ps. jeg har fået min akvarie brugt

Mr.Frog — 15. april 2007, 10:17

#1
De skal være tændt samtidig.
Det er vist nogle fine rør der er fulgte med akvariet, ved du hvor gamle de er ?
Lyset skal være tændt 10-12 timer i træk i samme tidsrum hver dag.

Venligst
Mr.Frog

drdexter — 15. april 2007, 10:45

Kan ikke helt få at vide, men tror bestemt de er over et år.

drdexter — 15. april 2007, 11:14

men hvad med luften??

Luna — 15. april 2007, 11:56

Jeg ville ikke bruge luftsten hvis du ikke har problemer. Bare sørg for der er bevægelse i overfladen, regelmæssige vandskift.

Mvh.
Helle

Lois — 15. april 2007, 12:12

Har jeg overset noget? ...Har du ikke noget filter i akvariet???
Luftpumpen behøver du ikke bruge, men den er go' og ha skulle du en dag blive tvunget til at smide medicin i vandet.
Lysstofrørene skal/bør -what ever, være tændt på samme tid.... har du ikke lyskrævende planter, kan du også nøjes med et rør når du ikke er der, og to rør når du vil kigge på akvariet (strømbesparende) 😉

Med venlig hilsen
Lola ...og ikke andet

drdexter — 15. april 2007, 13:28

Jo jeg har filter i akvariet, mangler sugekopper til det jeg har nu, så har bestilt et Eheim AquaBall 2212, og indtil videre bruger jeg mit varmelegme fra mit 54 liter akvarie, men har også bestilt et der passer til 200L. (håber det kommer tirsdag eller onsdag) men hvorfor skal jeg bruge luftpumpe hvis fiskene er syge og skal ha medicin??

Mr.Frog — 15. april 2007, 14:40

#8
I tilfælde af du skulle bruge medicin skal filteret ofte tages ud og så kan du lave cirkulation i vandet med en luftpumpe uden filteret er tilstede.

Venligst
Mr.Frog

drdexter — 15. april 2007, 15:20

Ahh takker mange gange for svaret. Nu købte jeg så en trærod til mit akvarie, og fandt så ud af at man skal koge den i mange timer eller ligge den i en spand med vand flere uger så den ikke farver vandet brunt. Det har den så gjort med mit akvarie. er igang med at koge den nu, så den ikke misfarver mere. men vil den brune farve gå væk af sig selv, i løbet af et par dage, eller skal jeg begynde at skifte alt vandet, så det bliver klart igen. (vil helst have det ser godt ud, da der kommer en masse forbi for at se det)

lidt ærgeligt at den chat ikke fungere, eller der ikke er nogen online, for kunne være dejligt at man lige hurtigt kunne spørge nogen om de hurtige spørgsmål man nu har

rasher — 15. april 2007, 23:11

Chatten fungerer skam, men den er dårligt besøgt - måske er der et eller andet der skræmmer folk væk, eller også er forummet bare nok for de fleste.

Venligst
rasher

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.