Nyt brugt akvarie - hvor hurtigt burde det køre ordentligt?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Karina_f — 11. maj 2007, 18:29

Hej

Jeg er rimelig ny indenfor akvarier og har derfor lige et par spørgsmål. Allerførst kan jeg da fortælle, at jeg har et 112L akvarie. Derudover så har jeg lige købt et brugt 250L's med alt tilbehør + få fisk (2 stk ans. maller, 1 pragtsmerling og 1 flying fox). Da jeg kom hjem skylte jeg gruset og tilsatte ca 12 kg nyt. Derudover skylte jeg filterindholdet hurtigt (og tilsatte lidt ekstra) i koldt vand og derefter i vand fra mit 112L's akvarie. Da jeg havde fået fyldt akvarie op med vand, tilsatte jeg aqua life og et par bakteriekapsler. Desuden puttede jeg et par kapsler i pumpen (ekstern spandpumpe).

Er der noget mere jeg kan/bør gøre/have gjort anderledes? Hvor hurtigt tror I, jeg kan flytte fiskene tilbage i deres oprindelige akvarie (mit 112L's er rimelig overbeboet og det gør det ikke bedre at "ræven" og smerlingen er et par store eksemplare (som jeg ikke ved om jeg vil beholde endnu) 😉 )

Bruger #381101 — 11. maj 2007, 18:30

Jeg ville sige omkring en uge.

Hilsen
Carsten From

snake — 11. maj 2007, 19:04

Hmm ærgeligt at du bor så langt væk, ellers kunne jeg da godt overtage smerlingen og ræven. 😮)

Og tillykke med det forresten, og vil os mene at en uges tid er bedst.

De bedste hilsner
Lars pedersen

Boeboe — 11. maj 2007, 19:05

Så start med at putte de to over med det samme, så belaster du ikke det nye akvarie ret meget, og du har jo også en del af bakterierne med over fra det gamle.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

Morten Lyngsaa — 11. maj 2007, 20:11

Du kan sagtens sætte fisk i akvariet med det samme, bare du ikke overbefolker det, 2-3 dage og filteret er oppe på det optimale efter en gennemskylning af det gamle filtermateriale, og når du så oven i købet har tilsat bakterier så er du helt sikker!
Mvh.
Morten Lyngsaa

Bruger #687873 — 11. maj 2007, 20:41

Enig med #4 og #5 - jeg ville ikke være bange for at sætte 3-4 fisk i straks ..... der er trods alt en hel del vand, som ikke sådan "bare lige" bryder sammen. Held og lykke med det :-)

Med venlig hilsen
Kirsten Sørensen

Karina_f — 11. maj 2007, 22:17

Tusind tak for jeres svar, så holder smerlingen og "ræven" flytte dag i morgen 🙂 Så må jeg jo i løbet af ugen få taget stilling til, hvilke andre fisk, der skal flytte med over i det nye akvarie... og siden hen hvilke der skal tilføres "udefra" 🙂

#3 - ja det var da ærgeligt. Jeg synes, at de to er lidt for store til at gå i et 250L's. Ræven er vel 15 cm og smerlingen en lille smule mindre - og den bliver jo nok noget større med tiden.

Lige et spørgsmål. Noget af det nye filtermateriale har afgivet lidt "hvidt" til vandet. Det burde vel ikke betyde noget?

soffi — 11. maj 2007, 22:50

#7 det hvide stammer nok fra de bakteriekapsler, det skal nok forsvinde

Mvh.
Svend

Karina_f — 11. maj 2007, 22:54

#tak for svaret, det lyder jo faktisk meget sandsynligt.

I kan da lige se et billed af det "nye" akvarie 🙂



Karina_f — 11. maj 2007, 22:55

Nu skal det jo selvfølgelig ha lov til at gro lidt til. Gødning er tilført som kugler nede i sandet og CO2 anlæg er sat til, så der burde ske noget 🙂

Bruger #381101 — 11. maj 2007, 23:00

Jeg vil stadig sige en uge. Du har jo skyllet filtermaterialerne i koldt vand og dermed slået de fleste bakterier ihjel. Desuden er alt vandet nyt. Og jeg har prøvet alle de forskellige bakterie præparater der er på markedet og har ikke set en fordbedring af opstartsfasen når det var blevet brugt.

Hilsen
Carsten From

fo_dk — 12. maj 2007, 09:35

Mange "gamle" akvarister starter nye baljer op ret hurtigt....med vand fra et gammelt akvarie og resten nyt. Jeg ville godt turde komme de to fisk i med det samme og resten efter nogen få dage.

Dit filter fra dit 112L kan vel køre med i 250L i en tid indtil det nye filter er oppe at køre.

Ved godt at du carsten anbefaler det udfra de bedste principper.....jeg skriver bare om mine og andres erfaringer i mange år......hvad karina så gør er hendes valg. -🙂

Kærlig hilsen
Finn

fo_dk — 12. maj 2007, 09:37

Hov.....de to fisk du vil flytte først vil ikke kunne påvirke vandet synderligt i et 250L....det kan klares med vandskifte.

Den gang i 70'erne klaredes alt med vandskifte..pumper og filtre var for de MEGET rige..så det kan det osse her.

Kærlig hilsen
Finn

Karina_f — 12. maj 2007, 12:54

Jamen så vil jeg prøve at flytte dem i dag 🙂 Nu er temp også kommet op og meget af det hvide i vandet er forsvundet. Vandværdierne ser fine ud. Ændre det sig må jeg jo foretage nogle gode vandskift...

#12 - mit 112L's kører stadigvæk og står med fisk i, så jeg kan detsværre ikke flytte filtret over i det nye. Regner med at lade det lille køre videre med lidt rolige/fredelige fisk, så jeg har et sted til evt yngel.

Bruger #381101 — 12. maj 2007, 12:58

#12 Det er ud fra min mangeårige erfaring at jeg siger en uge. Og at sætte en pragtsmerling ned i et akvarium der kun har kørt i et døgn er næsten en dødsdom for den.

Hilsen
Carsten From

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.