Roligt vand med eheim 2208 aquaball

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Lasse2211 — 24. maj 2007, 14:11

Hej.

Jeg har et 54 L akvarie, som bruges til yngel. I dette akvarie sidder der et VitaTech 300 filter, som fulgte med da jeg købte det. Filteret fungerer sådan set ok men det er ved at blæse de små stakler omkuld i det lille akvarie og der er - så vidt jeg kan se - ikke mulighed for at justere det i styrke på returvandet. Nu overvejer jeg at skabe lidt mere rolige omgivelser for de små banditter for et eller andet sted synes jeg, at det er lidt synd at de søger tilflugt i modsatte ende af akvariet.

Jeg har fået øjnene op for ovennævnte filter fra Eheim men er lidt i tvivl om det kan justeres i styrke.
Håber der er nogen, der kan hjælpe.

Mvh, Lasse.

Artemis — 24. maj 2007, 14:45

bare lige for at foreslå noget andet... luftdrevne skumfiltre er rigtigt gode til yngel. Fordi ynglen ikke kan svømme ind i dem, de laver ikke stormflod og fiskene 'græsser' på skumpatronen.

De bedste hilsner
Merete

mx-77 — 24. maj 2007, 14:48

Den kan godt justeres i styrke, men ikke så meget. Men kan du ikke bare sætte noget op foran udstrømmeren på dit gamle filter. Man kan sætte en rod eller noget op således at vandstrømmen ikke bliver så kraftig ud i akvariet. Evt. kan man også sætte en lille tilskåret filtersvamp på udmundingsstykket og den tager da det meste strøm.

Med venlig hilsen
Christian

Lihn — 24. maj 2007, 14:56

Du kan evt. sætte din pumpe, så den sidder fast på den længste side af glasset, og udstrømmeren peger ud mod dig, i stedet for den sidder på en af enderne, og peger langs det lange led... (lidt svært at forestille dig måske) :-)
- Det skulle gøre, så der ikke kommer så meget bevægelse i hele akvariet..

Men som Artemis siger, så er skum/luft-filtre KANON gode til yngel, og der kan ynglen nemlig heller ikke blive suget ind i filteret.. Her er et eksempel på nogle gode nogle, http://akvanet.dk/nybutik/store.asp?pid=050102&cat=Diverse%20filtre&pg=1 (fås i flere størrelser)..
- bruger selv nogle af dem, og synes de er rigtig fine..

Mvh.
Jacob Lihn - www.Jacob-Lihn.dk

Lois — 24. maj 2007, 16:20

Behold den pumpe du har og ta et kig på dette link (#10)
http://akvariesiden.dk/forum_ny/forumview.php?cat=1&id=204035

Med venlig hilsen
Lola der ville ønsk hun var en brevkasse

Bruger #783265 — 24. maj 2007, 21:30

Aquaball filtrene kan justeres ned, så der er næsten lukket for gennemstrømning.
Til mine små akvarier bruger jeg disse Super Leader filtre.

http://www.cichlidecentret.biz/group.asp?group=1445&page=&sub=1445

Det fungerer bare - men støjer jo en del, da luften trækker vandet igennem skumfilteret. Kan man leve med det, er de filtre bare sagen



Mvh.
Lars

Lasse2211 — 25. maj 2007, 00:45

Tusind tak til jer alle for de gode råd. Jeg tror bare at jeg starter fra en ende af prøver først med at skære et stykke svamp til udstrømmeren og ser, hvordan det løber an. Skulle det nu gå helt i "fisk" så forsøger jeg med et luftdrevet skumfilter, som anbefalet.

Mvh, Lasse

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.