Et 1000 liters med følgende?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

viggo0 — 28. maj 2007, 00:15

Vil et akvarie på ca. 1000 liter kunne rumme følgende?

Satanoperca daemon ca. 5-7 stk.
Geophagus sp. "Tapajós Red Cheek/Orange Head" ca. 5-7 stk.
Retroculus lapidifer ca. 5-7 stk.

Pterophyllum sp. manacapuru red ca. 10-15 stk.

Det her er rent teoretisk, og jeg har kun lavet tråden for at tilegne mig viden om de pågældene fisk.
I må meget gerne komme med andre bud på antallet af fiskene og antallet af de forskelige arter, og gerne med begrundelse på hvorfor.
Filteret er underordnet i denn sammenhæng tænker kun på de forskelige fisks adfærd og tolorance tærskel. ...

Med venlig hilsen
Frederik

bimmer — 28. maj 2007, 08:43

#1 det ser fint nok ud hvis fiskene ikke er for store når du anskaffer dem,da det er bundlevende cichlider.men ellers vil jeg stryge den ene art og reducerer i scalarerne..netop den art du har valgt af scalare er aggresiv over for artsfæller når de leger,og de er meget aggresive. du skal tænke på det er relativt sky fisk du har valgt så for at trække dem ud skal du nok have en stime fisk af en eller anden art,Hemigrammus slægten er ikke et dårligt valg da nogle af dem når en god str som ikke frister de cichlider du har valgt.ellers ok sammen sætning.

mvh SvendErik

elisabethen — 28. maj 2007, 12:39

Så vidt jeg kan se, bør du nok vælge imellem scalarer og Retroculus... Retroculus vil sætte stor pris på livlig vandbevægelse, og det gør scalarer jo ikke. Det ville være synd at gå på kompromis med så fine fisk. Satanoperca og Geophagus er derimod lidt mere ligeglade med meget eller lidt strøm, så de ville formentlig kunne kombineres med begge - selvom det måske ikke er helt biotopisk korrekt.

Hvis det var mig, ville jeg vælge enten:

Sortvandsbiotop m Satanoperca og scalarer (Evt. altum), maller, tetra og diverse.

eller

Klartvands, strømbiotop med Retroculus og Geophagus, strømelskende sugemaller og tetra.

Gibson vil nok kunne fortælle dig, at S. daemon æder alt hvad de kan gabe over, så ikke for små tetra sammen med dem.

Det var et lille pip herfra.

Mvh.
Elisabeth Schrøder

viggo0 — 28. maj 2007, 12:52

Takker mange gange for svarene indtil videre!
Hmm... Lyder som om jeg må lære at begrænse mig (selv i tankerne)...
Ideen med scalar flokken var nu også mest at de skulle udparres på et tidspunkt (ender nok med 2-3 par)...
S. daemon er ligepræcis den fisk som skulle være kronen på værket, men vil det ikke kunne lade sig gøre at have den sammen med en geophagus art? Hvad ville den måske sige til at få selskab af et par Satanoperca lilith istedet?

Med venlig hilsen
Frederik

elisabethen — 28. maj 2007, 17:29

Jo, du ville sikkert sagtens kunne holde S. daemon sammen med en Geophagus-art i sådan et stort akvarium. Og sikkert også andre Satanoperca-arter.. Jeg tror ikke, at risikoen for hybrider er særlig stor blandt dem. I den forbindelse vil jeg gerne anbefale S. leucosticta; den er rigtig smuk og har en enorm spændende leg og yngelpleje.

Hvis Geophagus, så vil jeg anbefale G. altifrons.. Den har jeg selv. De er flotte og har et meget roligt gemyt, ifht. de mere livlige G. proximus, som min kæreste holder.
De Geophagus, som er almindelige i handlen, kommer især fra områderne omkring Rio Tapajos og dernedeaf, så biotopen er noget forskellig ifht. S. daemon fra Rio Negro, men hvis du ikke er så biotop-hys som jeg, kan du sagtens kombinere. Jeg tror, at de ville trives fint sammen.

Og så kan du jo altid lade dem få selskab af nogle større tetra og maller.


Mvh.
Elisabeth Schrøder

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.