Alger - hvad skal jeg gøre?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

Nina_kbh — 31. maj 2007, 23:03

Hej alle

Jeg håber på, at nogen af jer erfarne akvarister herinde kan hjælpe mig med mit algeproblem...

Først fakta...
Jeg har en bowle på 18 l. med en enkelt kampfiskhan, en almindelig plante og en javamosplante. Jeg har varmelegeme og holder temperaturen på 27 grader. Jeg skifter ca. 4 l. vand hver uge og fodrer ca. 4 gange om ugen med flagefoder. Bowlen er belyst 12 timer hver dag...

Og så mit problem
På det seneste er der kommet ret mange alger... Sådan nogle grøn-brune lidt slimede lag, som lægger sig på bladene på planterne, på ruden osv. Jeg har forsøgt at gnubbe det af og skifte mere vand, men de kommer lynhurtigt tilbage.
Jeg tilsætter ikke noget CO2 eller nitrat, og kan forstå på nogle af de indlæg jeg har læst herinde, at det måske kunne være en løsning, nu hvor jeg kun har en enkelt lille fisk. Eller hvad med en mysteriesnegl eller noget... eller duer det ikke med kampfisken?

Jeg håber på jeres hjælp, da det jo ikke er det kønneste syn med alger der dækker det hele til.

Tak
Nina

Boeboe — 31. maj 2007, 23:29

En mysteriesnegl sammen med kampfisken er en god ting.
Ellers må du begrænse lidt med lyset, for det ser ikke ud til, at du fodrer for meget, ellers ville det også være en faktor der indgår.
Hvad bliver han fodret med ?

Røde myggelarver er velnok et af de bedste ting at fodre med, men de danner så ofte en slags oliehinde på vandet, dette kan du til dels undgå, hvis du skyller larverne under koldt vand.

Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen

hubsch — 31. maj 2007, 23:38

hvis akvariet er nyt, er en periode (omkring en måned) med alger i starten ikke unormalt - det går som regel over af sig selv, hvis du ikke overfodrer (det ser det jo ikke ud til) og husker at skifte vand (det gør du jo) - det handler om, at bakteriekulturen i filteret og akvariet skal vokse sig stor og stærk, så den kan holde mængden af næringsstoffer nede.

jeg ville skrabe og skrabe og prøve at suge flest mulige alger med op, når jeg skifter vand (gerne flere gange om ugen) - som skrevet, efter en måneds tid burde problemet forsvinde af sig selv

Venligst
jesper s

littlelady — 31. maj 2007, 23:58

Har jeg misforstået noget her? Man ønsker ikke at tilsætte Nitrat til vandet!!! Det er en af vores værste fjender! Jeg tror at en mysterie snegl eller 2 ville være en hjælp! Men de er ret slemme til at stikke af, ud af akvariet/bowlen! Da de med mellemrum kravler op til overfladen for at få luft, som de så gemmer i huset indtil de har brugt det hele og skal op og have nye forsyninger, der lægger også deres æg over vand, det resultere ofte i at de finder ud af akvariet og ikke kan komme op igen. Jeg går ud fra at din Bowle er åben... De er nu ret hårdføre, jeg har engang fundet en af mine snegle på gulvet, den må have ligget der i adskillige timer! Jeg puttede den i baljen igen og den lå urørelig i 3 dage! men den vågnede op og kravlede rundt igen.

De bedste hilsner
Little lady

MereteP — 1. juni 2007, 00:55

#4 Arhhh er det ikke nitrit du mener?
som jeg forstår det: 1. affaldsstoffer fra fisk om dannes til nitrit ( farligt for fiskene hvis) 2. Nitrit omdannes v.h.a. bakterier til nitrat (relativt ufarligt hvis det ikke bliver meget højt) hertil bruges også ilt fra planterne.
Jeg skal ikke gøre mig klog på om det kan fungere - men hvad med algerejer - kan de mon enes med en kampfisk??

Hilsen
MereteP

Anti-Pjerrot — 1. juni 2007, 07:56

#4 - jo vi er nogle der ønsker at tilsætte nitrat, idet nogle af os ikke har et akvarium med for mange fisk, så nitratproduktionen er for lille til den mængde planter og det lys der er.

Inden der kommer alt for mange sjove forslag til at løse 'problemet', så skulle vi nok lige finde ud af hvilken alge der er tale om.

Tag et billede.

Nina_kbh — 1. juni 2007, 09:36

Hej alle

Tak for alle jeres mails. Jeg vil prøve at få taget et billede i eftermiddag, så I bedre kan vurdere hvad der er tale om.

Og som svar på de spørgsmål I har stillet...
jeg fodrer med flagefoder - men meget lidt.
og ja... bowlen er åben i toppen
Bowlen er ikke ny - har været igang i i hvert fald 3 måneder nu

Men måske en mysteriesnegl kunne være en ide... hvis ikke kampfisken bliver rasende.... har nogen erfaringer med de to sammen?

/Nina

Nina_kbh — 1. juni 2007, 16:33

Og her kommer så billedet.
Nina



Nina_kbh — 6. juni 2007, 22:23

Hej igen

Er der ikke nogen af jer, der er søde at kigge på billedet ovenfor, og hjælpe mig med at vurdere hvilken alge det er, og hvad jeg kan gøre??

/Nina

Luna — 7. juni 2007, 19:50

#8 Kunne godt minde om brunalger.
Måske dit lys ikke er kraftigt nok.

Mvh.
Helle

Nina_kbh — 19. juni 2007, 21:14

Hej

Jeg har nu prøvet at sætte kraftigere lys på, som Helle anbefaler.
Hvor lang tid skal der gå før jeg kan se effekten?

Jeg har et ret aggresiv kampfisk han - kan man sætte et eller andet ned til han som spiser alger (uden at han gå amok?)

Nina

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.