"nutrafin stige" er den overhovedet effektiv?

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

michael sørensen — 5. juni 2007, 17:02

Jeg har for et par dage siden købt sådan et "nutrafin stige" til mit akvarie.
Boblerne kommer nedefra og bevæger sig opad og bliver mindre og mindre.
Men boblerne bliver jo ikke opløst i vandet, vil det sige at optagelsen af co2 er ringe???
Skal jeg måske gå tilbage til "avanceret mister" metoden, hvor jeg satte en luftsten til slangen og videre ind i et powerhead som knuste boblerne til endnu mindre bobler.

Hvad har i af erhfaring?
skal jeg bruge "nutrafin stigen" ?
eller
"Avanceret mister" metoden ?

Med venlig hilsen
michael sørensen

cyppen — 5. juni 2007, 17:06

Jeg har samme problem med mit Profi 2 😀

Venligst
Cyprinus

bom-karl — 5. juni 2007, 17:06

Eftersom de bliver mindre og mindre bliver de jo optaget i vandet.

bettasplendens — 5. juni 2007, 17:57

Det virker lige efter bogen. Jeg kører med et JBL permanent CO2 test og den viser helt tydeligt stort fald i Ph 8,0 - 6,8.
Boblerne bliver mindre fordi de CO2 bliver overført til vandet.

Jeg har postet flere tråde om dette emne. Prøv og søg på forumet efter CO2 eller nutrafin.

Med venlig hilsen
bettasplendens

Anti-Pjerrot — 5. juni 2007, 19:01

Med stigen det sker en meget, meget langsomt diffusion, men der er ingen cirkulering af det CO2-holdige vand.

Med misteren sker bedre og hurtige diffusion, idet boblerne er meget meget mindre = større overflade = større diffusion, samt der samtidig sker en cirkulation af det CO2 holdige vand.

Hvad sker der hvis der kommer meget CO2 fra stigen - så bobler det bare over og det går til spilde. Altså en ret stor begrænsning på mængden, samt effektiviteten.

Brian C — 5. juni 2007, 19:18

#5 det er så derfor der står i vejledningen at den skal sidde et sted med god cirkulation :-)
jeg er nu godt tilfreds med min nutrafin stige
men ellers er vi enige i at misteren er mere effektiv

Med venlig hilsen
Brian C

Anti-Pjerrot — 5. juni 2007, 20:21

Der er et 'nyere' produkt på markedet - det er glasdiffuserer. De er billige (fra 50kr) og flotte. De virker som en mister, idet der sidder et meget fint keramisk filter der laver mikrosmå bobler.

Jeg har ingen erfaringer med dem sammen med gæranlæg, men de fungerer fint på komprimeret.
De kræver dog også god cirkulation - men de kan klare en større kapacitet end stigen og er mindre og flottere (nærmest usynlige)

http://www.aquaessentials.co.uk/bmz_cache/4/49a68558a4529ef2b4597627f25eed04.image.500x500.jpg

michael sørensen — 5. juni 2007, 23:18

#6 hvis jeg sætter stigen samme sted som pumpen, men 10-15cm længere frem, hvad ville det gøre forskel, når boblerne ikke bliver opløst???
Så vil luftboblerne fra pumpen jo fange co2 boblerne og tage dem med op til overfladen.

Med venlig hilsen
michael sørensen

Anti-Pjerrot — 5. juni 2007, 23:36

Du har vel ikke en luftpumpe sluttet på dit filters udstrømmer? Hvis du har, så af med det og bare sørg for god overfladebevægelse.

Brian C — 6. juni 2007, 00:03

#8 boblerne bliver ikke helt opløst, men de bliver mindre da de afgiver co2 til vandet, og det er den du skal have transporteret rundt, med vandcirkulationen, og hvis du ikke har lufttilførsel til udstrømmeren på din pumpe er det heller intet problem

Med venlig hilsen
Brian C

michael sørensen — 6. juni 2007, 00:06

Den første jeg lavede var avanceret metoden som du havde anbefalet.
Planterne voksede ekstremt hurtigt.
Så fik jeg at vide, jeg skulle bruge en stige og det var meget bedre, men jeg synes det ikke.


Med venlig hilsen
michael sørensen

michael sørensen — 6. juni 2007, 00:09

#10
nu har jeg forstået hvad du mener, ok jeg prøver det imorgen og ser hvad der sker.
tak.

Med venlig hilsen
michael sørensen

Anti-Pjerrot — 6. juni 2007, 00:51

Hvem sagde at stigen var bedre end misteren?
Misteren er klart bedst ingen tvivl dér - vedkomne der har sagt det, ved tydeligvis ikke hvordan tingene fungere!

Marya — 6. juni 2007, 08:58

Jeg har haft både stige og sådan en glasdimslignende ting som Anti-Pjerrot henviser til - vil klart anbefale sidstnævnte, hvis man vil have både den mest diskrete og den mest effektive løsning.

Pt har jeg sådan en mini-mister til at køre sammen med et gæranlæg i mit 12L, og det fungerer rigtig godt! Den mister er i øvrigt lavet af Eheim! Jeg troede ikke de lavede sådan nogle, ved heller ikke om du ved det, Anti-Pjerrot?!
Jeg har lånt den af min mor, hun fik den sammen med noget andet Eheim-grej. Den er effektiv og laver mikrobobler i fin stil. Den består blot af en lille og grå plastickugle, som lige som er "savet igennem" og så er der anbragt en tynd "filt-pude" i midten før den er skruet sammen igen. Kuglen sættes så bare fast på en sugekop og CO2-slangen kobles på en studs der leder CO2en ind i filt-puden.

Venligst
Maria Sørensen

michael sørensen — 6. juni 2007, 13:12

Det jeg fik af vide var, når man tilslutter slangen til en pumpe eller powerhead, så ville den slå boblerne i mindre stykker, men boblerne fiser jo op til overfladen lynhurtigt, det var det som var dårligt ved det.

Med stigen, der er boblen længere i vandet inden den fiser op til overfladen, derfor var der en bedre optagelse.
Men jeg synes at da jeg brugte avanceret metoden voksede mine planter ekstremt hurtigt, efter jeg begyndte at bruge stigen, går det meget meget langsomt.
Så enten er det avanceret mister metoden der er super god, ellers har jeg været uheldig med stigen.

Med venlig hilsen
michael sørensen

Anti-Pjerrot — 6. juni 2007, 13:54

Netop fordi powerheaden slår boblerne i stykker til mikrofine bobler, er opdriften så lille på boblerne at de hvivler rundt med strømmen uden at stige til vejs. Dermed bliver de sendt direkte ud til planterne, kommer i berøring med planterne og optages også derigennem. Mikrobobler er den mest effektive diffusionsmetode - bedste system er Venturi mazzei teknikken - men det er en smule mere kompliceret end misteren.

Det er tydeligt at den person der har sagt det til dig, ikke ved hvad der snakkes om - ej heller har prøvet metoden.

Så tro mig - jeg ved hvad jeg snakker om - den avancerede mister fungerer upåklageligt og er utallige gange bedre end stigen.

Har du ikke læst: http://www.akvarieplanter.dk/den-praktiske-guide-til-lys-og-goedning.html

Anti-Pjerrot — 6. juni 2007, 13:56

Men hvis man skal summere noget:

Altså ang. Nutrafin stigen - den virker...
Men er den effektiv - Overhoved ikke!

Artemis — 6. juni 2007, 17:00

link til sådan en 'mister'?

De bedste hilsner
Merete

michael sørensen — 6. juni 2007, 18:07

Jeg går også tilbage til avanceret mister metoden her på fredag, hvor jeg får tid til at rode rundt i akvariet.

Med venlig hilsen
michael sørensen

Anti-Pjerrot — 6. juni 2007, 18:57

#18 se #16

michael sørensen — 8. juni 2007, 01:09

Jeg har også lagt mærke til "stigen" når boblerne bevæger sig opad, så ligepludselig fanger nogle af boblerne den foran sig og bliver større, så tager den, den næste og bliver endnu større, og sådan bliver det ved indtil den fiser op til overfladen.
Hvis nu man på et eller anden måde kunne få boblerne til at blive opløst totalt mens de er i bevægelse i stigen, ville det være kanon lækkert. Derefter kunne man få en pumpe eller en powerhead til at transportere co2én i akvariet.


Med venlig hilsen
michael sørensen

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.