Hvornår skal der skiftes sand mm.

Indlæg fra det gamle forum, gengivet som arkiv. Er det dit indhold, og vil du have det fjernet eller dit navn gendannet?

mardini — 7. juni 2007, 08:53

Hej Alle
Jeg har et 128L med groft sand, en del rødder og nogle mindre sten. under sandet ligger en flamingo plade. Både sand og plade har været i akvariet ca. 5år.
Hvor ofte skal der skiftes sand i ens akvarie ? hvor ofte skal flamingo pladen skiftes. Kommer der for meget nitrat i vandet hvis der ikke skiftes ofte?

jery — 7. juni 2007, 08:58

Du skifter, hvis du ellers har lyst til at omlægge det hele, skal flytte el. lignende. Ellers skal du bare lade det være, til du skal på plejehjem.
Belastede vandværdier kan du klare ved vandskift.

Cirkelinedk — 7. juni 2007, 08:59

Jeg har ikke nogen flamingo plade i mit akvarie.. Og det med at skifte bundlag, jeg havde mit gamle i 3 år ca, blev træt af at se på det mørke bundlag. Hvis du gerne vil ha et lysere bundlage skifter du det, vil du gerne beholde bundlaget, men syns det virker "beskidt" så kan du tømme akvariet, og skylle det.. jeg vil mene det er en smagssag hvornår man ændre sit bundlag. Bare husk på at i bundlaget sidder den gode næringe til planterne..

Mvh.
cirkelinedk

mardini — 7. juni 2007, 09:02

Er det overhovedet nødvendigt at have en flamingo plade under sandet ? især hvis der i akvariet ikke er alt for tung dekoration ?

kjaer — 7. juni 2007, 09:39

Hvis du ikke har tunge sten er det unødvendigt.

Mvh.
kjaer

MereteP — 7. juni 2007, 09:51

Jeg igger lige med her, hvis det er Ok?
Jeg tror måske jeg har lagt for lidt bundlag i mit 112liters (har brugt 12 - 14 kg)
Og jeg spekulerer på om man kunne lægge et lag ovenpå af finere grus?
Jeg er nemlig i tvivl om jeg kan have pansermaller på det jeg har?

Hilsen
MereteP

hubsch — 7. juni 2007, 09:52

Falmingopladen er kun nødvendig, hvis du har større sten i akvariet. Pladen skal sikre mod, at et sandkorn kommer i klemme mellem en stor sten og glasset, så du skaber stort tryk på et meget lille punkt.

Bundlaget behøver du ikke at skifte - kun hvis du er træt af udseendet, eller hvis du skifter til nogle fisk, som stiller specielle krav til bundlaget - men det kan være en god idé at "støvsuge" en gang i mellem. Til det kan du bruge en "slamklokke", som alle akvariebutikker sælger. Du kan også nemt lave en selv:

> Tag en ½ liters sodavandsflaske af plast (jeg har god erfaring med Kildevæld, fordi de er lidt bløde i det)
> Skær den nederste halvdel af flasken med en hobbykniv
> Skær et kryds i låget med en hobbykniv
> Skær et stykke akvarieslange (jeg bruger 9/12mm) på omkring 1½ meter
> Stik slangen gennem krydset i låget, så det stikker omkring 5 cm ned i "klokken"
> Sæt enden med klokken ned i akvariet og stik den lidt ned i gruset
> Sug lidt i den anden ende, så du er lige ved (helst kun lige ved) at få vand i munden
> Stik slangen i en spand vand og se, hvordan slam og skidt hvirvles op inde i klokken, indtil det ryger op i slangen (mine platyer, især de yngre, synes at det er fascinerende)

God fornøjelse. Og husk nu ikke at overgøre det. Planterne har også bruge for noget næring.

Venligst
jesper s

Cirkelinedk — 7. juni 2007, 09:55

Jeg har 9-10 sten i mit, og det er blanding mellem de trædesten (Ølandsbrud) til haven og granit sten, og de vejer godt til. Jeg har ikke flamingoplade under, men jeg sørger for at de ligger på sådan en måde, at de ikke vælter eller røre glasset. Jeg starter, altid med at lægge en fladt på bunden( trædesten), og så "pusler" jeg resten så de ligger og støtter hinanden, og hvis der er maller der vil grave, så kan de heller ikke vælte.. Har valgt sten med "hak" i så kan de ligesom "flettes" ind i hinanden og sidde i spænd. Jeg har aldrig været udsat for at de vælter, men er man ikke sikker, så er det en god ide med en flamingo plade.

Mvh.
cirkelinedk

MOK — 7. juni 2007, 09:58

#6 - det bliver nok problematisk at have finere grus oven på grovere grus - det vil blande sig og det finere vil udfylde hulrummene i det grove, men alt afhængig af, hvor fint det fine er og hvor groft det grove er behøver det ikke give problemer - men i mine øjne vil det nok komme til at se 'underligt' ud, hvis det er forskellig slags grus (farve, form mv.)

Mvh.
Morten

bom-karl — 7. juni 2007, 10:08

#9

+ at det vil få bundlaget til at pakke pga. de små korn vil fylde mellemrummene mellem de store korn op med anaerobe zoner.

MOK — 7. juni 2007, 10:21

#10 - vel ikke mere end de små korn i sig selv eller ?

Mvh.
Morten

bom-karl — 7. juni 2007, 10:25

#11

Nej, men det er til gengæld meget nemmere at ilte det fine bundlag vha. dyr eller ved vanskifte hvis det ligger alene.

Spørgsmål & svar

Der er endnu ikke stillet nogen spørgsmål om dette.

Log ind for at stille et spørgsmål.